This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3534244
    Anonym Rikke&Kasper

    Halløj 🙂

    Jeg rejser til Asien onsdag i næste uge, og skal til Borneo fra den 7. juli. Vi har bestilt en 4dages Wildlife Safari Tour med Borneo Eco Tours. Det er generelt dyrt at komme på ture på Borneo, men alt er jo relativt – oplevelsen skulle gerne være det værd 🙂 Jeg kender ikke Borneo Eco Tours (endnu), men jeg synes at vi har fået en super service indtil videre. De har virkelig været behjælpelige.

    Jeg tror at I skal satse på at booke hjemmefra. Jeg har hørt om flere, der har måttet vente 1-2 uger på at komme på en tur, fordi alt har været booket. Det ville være en dum chance at tage.

    God tur 🙂
    Rikke

    #3534245
    Anonym Anneaarhus

    Tak for dit svar.

    Hvad er det for nogle ture/seværdigheder du har booket dig? – hvis jeg må spørge:)

    -og hvor har du booket Sipidan?

    Og så lige et tillægsspørgsmål; vi har ikke dykkercertifikat, og har heller ikke lyst til at tage det – MEN vi vil gerne snorkle – er det “spild” at tage til Sipidan?

    #3534246
    Anonym globetrotten

    DET ER IKKE SPILD AF TID! Snorklingen på Sipadan er helt og aldeles fantastisk – det er dykningen selvfølgelig også – men I får også vidunderlige oplevelser bare med at snorkle. Når I er på de kanter, må I ikke gå glip af Sipadan.

    #3534247
    Anonym DanielJohansen

    Globetrotten: Har du nogle dykkererfaringer fra Sipadan? Jeg tager afsted næste måned og vil gerne forbi Sipadan, men mange af de omkringliggende dive shops har ret tvivlsomme anmeldelser. Kan du anbefale et sted? Gerne hvor de har GARANTERET permit til Sipadan en enkelt dag når man bestiller pakke

    #3534250
    Anonym Anne

    Globetrotter – det vil vi helt sikkert ikke gå glip af så:) – har du forslag til et bestemt sted?

    #3534238
    Anonym Anneaarhus

    Hej alle

    Vi er to veninder, som rejser en måneds tid til Malaysia i august. Vi skal heraf være på Borneo i omkring 14 dage – og vi vil selvfølgelig gerne opleve nogle af de “kendte” seværdigheder, som Sepilok, Turtle island, Kinabatangan og måske Mt. Kinabalu.

    Vi har fået at vide fra vores rejsebureau, at vi SKAL bestille hjemmefra, da det ellers vil være fuldstændigt umuligt for os at komme med på nogle ture – men det er immervæk nogle hampre de holder sig.

    Når vi selv kigger rundt på nettet, finder vi dog billigere muligheder end hvad vi er blevet tilbudt. Bl.a. hos Sandakan backpackers –

    vores spørgsmål er så, om der er nogle af jer, der har erfaring med dem?

    Eller har I måske erfaring for først at bestille når i kommer frem?

    Og til sidst, er der nogle, som har oplevet ting på Borneo, som man absolut ikke kan gå glip af?

    Håber der er nogen der kan være behjælpelige:)

    Anne

    #3534241
    Anonym Jannie

    Jeg rejser selv til Asien om 4 uger og skal bl.a. til Borneo.. jeg har booket det hele på forhånd gennem Sandakan Backpackers (med undtagelse af Mabul/Sipadan, som jeg har booket andetsteds) – har dog ikke erfaringer med dem på forhånd… men jeg synes, at de virker super hjælpsomme.

    MVH Jannie

    #3534259
    Anonym Rasmus

    Hejsa. Jeg har også lige været en tur på Borneo. Uncle Tan arrangerer meget billige ture ud i junglen med alt inclusive, så jeg vil ikke sige, at alt er dyrt. Kota Kinabalu er også billig mht mad og accomodation.. Og en helt igennem herlig by!!!
    Mht til dykningen så kan jeg MEGET varmt anbefale Scuba Junkie. Alt var meget professionelt (havde endda en dansk instruktør, da vi dykkede på Sipidan). Som alle andre firmaer, skal man dog dykke med dem min 1 dag inden man kan få lov at dykke ved Sipidan, men det er det hele værd!!!!! Man betaler det samme for snorkling som for dykning, så er en smule pebret, men måske er det din bedste chance for at se hajer og masser af havskildpadder..
    (begge ovennævnte firmaer er anbefalet af jysk rejsebureau)… Og de billigste som jeg har fundet på Borneo.
    Derudover tror jeg ikke du behøver at booke meget hjemmefra. Kommer helt an på sæsonen, men alle dem vi boede ved fandt alle turene dernede til meget billigere penge (undtagen dykning!!)

    #3534260
    Anonym Anneaarhus

    Tak Rasmus – har kigget på Scbuba-junkie og det ser jo godt ud.

    Nu har jeg slet ingen erfaring inden for det her, men hvor længe er “nok”, når man dykker/snorkler?

    #3534265
    Anonym Jannie

    Jeg har booket Mabul/Sipadan – dykning, overnatning osv. gennem Uncle Chang…http://www.ucsipadan.com/

    Resten har jeg booket gennem Sandakan Backpackers…
    Kinabatangan jungletur (lignende uncle tan) – sepilok Orangutan center – bjergbestigning Mount Kinabalu samt Turtle Island (Selingan Island)….

    MVH Jannie

    #3534255
    Anonym morten

    Er i borneo nu. Alt hernede er relativt dyrt, men I vil, som det for det meste er tilfaeldet kunne spare nogen penge ved, at skippe mellemledene (de forskellige rejebureauer) i bookingen af ture. Men saa er der selvfoelgelig risiko for at der er udsolgt, naar I ankommer. Bare vaer opmaerksom paa at I for det meste vil faa at vide, at I skal booke i forvejen. Det er trods alt saadan at rejsebureauerne tjener deres penge. Men under alle omstaendigheder vil jeg raase jer til at booke direkte, end at gaa gennem et bureau. Jeg har ikke bestilt noget iforvejen, pg har endnu ikke oplevet, ikke at kunne komme til bestemte steder. Det er for det meste et spoergsmaal om penge.
    God tur!

    #3534275
    Anonym KSM

    Hej
    Var på borneo i marts – bookede sipilok + jungle ved uncel tan – fin tur. Og dyk ved scbuba-junkie også rigtig godt. Der er bestemt andre der også er gode. Det kan nogen gange lade sig gøre at få dyk uden at bestille i forvejen – kommer an på tidspunkt men det er samme pris at bestille hjemmefra – UDEN OM rejsearr. det tjener jo også på det. Der er kun omkring 120 personer der kommer ud til sipidan pr dag derfor god ide at bestille på forhånd. OG sipidan er alle pengene vær.

    #3534296
    Anonym TanjaS

    Hej.
    Jeg vil bare lige sige at I i hvert fald bør booke Turtle Island hjemmefra. Min veninde og jeg skal derned i juli og allerede for to uger siden hvor vi begyndte at forhøre os var der fuldt booket hos man af operatørerne derned – også hele august hos nogle af dem. Det anbefales at kontakte Crystal Quest på cquest1996@gmail.com – jeg har ikke kunnet finde en hjemmeside men de er vist også på Facebook. Det er dem der står for udlejning af værelser på øen og er klart de billigste – operatørerne dernede booker allesammen igennem dem så de vil automatisk skyde prisen i vejret.

    Jeg ved ikke hvor meget det hjælper men vi har tænkt os at booke det hele hjemmefra så vi er sikre på at kunne komme af sted. Selvfølgelig undersøger vi nettet for lokale operatører – prøv at tjekke traveladvisor.com der har jeg fundet nogle gode reviews.

    Ellers vil jeg bare sige god tur 🙂 Hvis I har mod på at vente kan jeg hvis jeg får mulighed for det skrive herinde når jeg er dernede og har lidt mere føling med tingene 🙂

    Hilsen Tanja.

    #3534306
    Anonym Pernille23

    hej

    Jeg er selv lige kommet hjem fra en lang rejse, hvor vi blandt andet var på Borneo. Vi bestilte alt hjemmefra gennem Borneo Eco Tours og det var helt fantastisk. Vi havde vores egne guider på hele turen som vidste rigtig meget og vi lærte derfor en masse.
    Vil klart anbefale jer at tage ud og bo i junglen ud til Kinabatanganfloden. Vi boede på Bukit Melapa Lodge som var en virkelig dejligt sted, hvor man bor i private hytter helt ned til floden. Og så sejler man ellers ud på floden hver dag. Vi var så heldige at se en krokodille og en vild orangutang på helt tæt hold og det er noget af det mest fantastiske jeg har oplevet. Der er selvfølgelig ingen garanti for at se en orangutang, men guiderne fra eco tours er så gode til at spotte dyrene langs floden og det er et meget mere intimt møde man får med dyrene når man ikke er mere end fire-fem mennesker i en båd i modsætning til de store turistbåde der sejler rundt.
    Derudover kan jeg varmt anbefale Mt. Kinabalu. Det er noget af de hårdeste jeg har gjort i mit liv, men når man sidder på toppen og ser solen stå op bag ved bjergtopperne, så ved man at det var det hele værd. Det var så fedt! Gør det! Men vær forberedt på at have ondt i benene en fire-fem dage efter 😉
    Hvis I når til Kota Kinabalu, så er der også nogle fine Night Markets der, hvor de sælger masser af frugter (bla. fantastiske Mangoer), friske fisk og krydderier.. Det er også en ret god oplevelse.
    Endnu en ting der er værd at opleve er at tage ud og overnatte i et Longhouse. Her bor stammefolk og et longhouse er simpelthen et stort, langt hus lavet af bambus og så er det hævet over jorden. Det er ret sjovt at prøve at overnatte dér og stammefolkene er sjove. De er klædt fuldstændig ligesom alle andre på Borneo, de minder ikke særlig meget om “stammefolk.” Og så om aftenen drikker de en masse risvin og der hvor vi var optrådte de med gamle, traditionelle krigsdanse. Så at bo i et longhouse er helt sikkert også et besøg værd og det kan jeg også varmt anbefale.
    MVh Pernille

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account