Dette emne har 5 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 5 år, 4 måneder siden af Caroline Maarslet.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3697661
     Clara

      Hej alle:)
      Jeg overvejer kraftigt at tage afsted og arbejde frivilligt for organisationen “Save a heart” i Sri Lanka. Men da jeg ikke har hørt så meget om selve organisationen, ville jeg lige spørge mig lidt frem, inden jeg betaler og tager afsted.
      Er der nogle, der har nogle erfaringer med organisationen?:)
      Hilsen Clara

      #3698313
       Katrine Petersen

        Hej,

        Jeg var afsted med dem for nogen år siden, og kan på ingen måde anbefale dem!
        Der var ingen service fra deres side, og langt over 1/2 af beløbet du betaler går til deres lommer – Ikke værts organisationen!
        Så tage heller selv afsted, og spar en masse penge, eller brug pengene på turen og der hvor du arbejder som frivillig. Det er dem der har brug for pengene – Ikke de grådige folk bag Save a Heart i Danmark!

        #3709568
         Sanne Larsson

          Hej Katrine,
          Vi er netop blevet bekendt med dit indlæg, som ganske vist er ved at være lidt gammelt, men dog ikke uinteressant at svare på 🙂

          Vi er lidt overrasket over den udregning, du har lavet af vores “indtjening” – Mest af alt fordi den er forkert, men også fordi den på ingen måde er eller har været tilgængelig for dig. Derfor er din beskyldning om “grådighed” rent gætteri. Så lad os forkaste den påstand.

          Det er utrolig glædeligt, at vi er forskellige som mennesker, men det er naturligvis meget beklageligt, hvis vores service ikke har levet op til dine forventinger, da du i sin tid rejste med Save A Heart. Det er vi meget kede af, da det selvfølgelig ikke er i vores interesse. Vi kan oplyse, at vi besøger alle vores destinationer, inden vi sender frivillige til dem, vi besvarer alle mails inden for 24 timer på hverdage, vores nødtelefon har døgnåbent 365 dage om året og generelt anser vi os selv som værende utrolig hjælpsomme og empatiske mennesker, der til hver en tid vil stå på hovedet for vores frivillige.

          Vi tilbyder nogle af Danmarks absolut laveste priser, men vi kan desværre ikke tilbyde vores hjælp eller arbejdskraft gratis. Samtidig er der også en lang række omkostninger forbundet med at være et dansk registreret firma – Det er omkostninger, som vi desværre ikke kan komme udenom.

          Vi er så taknemmelige for, at have uendelig mange glade frivillige og praktikanter, men vi må også bøje os og erkende, at det kan være svært, at gøre alle tilfredse, hvor end vi gerne ville.

          Tak for dit indlæg. Vi håber, det er OK, at vi lige tillod os at kommentere det 🙂

          Med venlig Hilsen
          Sanne Larsson
          CEO and Founder
          Save A Heart – By Committing Yours

          #3724925
           sofie Larsen
          Deltager

            Det undrer mig at organisationen Save a Heart har branchekode “855900 Anden undervisning i.a.n.” og ikke er medlem af rejsegarantifonden. Det er ellers lovpligtigt når man sælger pakkerejser hvor der indgår transport og overnatning. (Behøver ikke være fly, men f.eks. afhentning i lufthavn mm.) I øvrigt er det håbløst umoderne med “frivilligt arbejde”. Det er bare en turistindustri under dække, af at gøre noget godt. Min anbefaling er, drop det frivillige arbejde og udnyt f.eks. muligheden for udveksling når du er under uddannelse.

            #3725678
             Sanne Larsson
            Deltager

              Kære Sofie,
              Mange tak for dit input og bekymring i forhold til et medlemsskab i Rejsegarantifonden. Det er meget relevant, hvorfor det naturligvis skal besvares.

              Save A Heart er ikke medlem af fonden, da vores rejser ikke er omfattet begrebet “pakkerejser”.
              Man kan desværre kun være medlem, hvis man er berettiget til det, og ikke fordi man har lyst. Vi har en mail fra advokat, Birgitte Fjeldhoff der arbejder ved rejsegarantifonden, hvor hun netop bekræfter det. Bekræftelsen er modtaget tilbage i 2012, hvor Save A Heart blev grundlagt. Vi har naturligvis undersøgt det, da vi arrangerer rejser med stor ansvarlighed, hvor vi følger lovgivningen, præcis ligesom alle andre rejseudbydere bør gøre det.

              Jeg kan dog med glæde oplyse, at vi forventer et medlemsskab i løbet af i år, da vi ønsker at involvere en helt del flere elementer i vores rejser – Herunder mulighed for køb af flybillet, kurser, lokale afhentninger mv.

              Vores Branchekode er “anden undervisning” ligesom en del af vores andre danske konkurrenter. Det ser vi ikke som værende problematisk eller forkert, da vi i så fald har en forventning om, at modtage en direkte henvendelse fra SKAT.

              Endnu en gang tak for din besvarelse. Vi synes at frivilligt arbejde er enormt vigtigt, og vi glæder os til at sende endnu flere ud i fremtiden.

              Med venlig Hilsen
              Sanne Larsson
              CEO and Founder
              Save A Heart – By Committing Yours

              #3725799

              Hej alle som overvejer at rejse med ‘Save A Heart’.
              Jeg vil meget gerne dele ud af mine erfaringer med organisationen, hvis nogle er interesseret eller har spørgsmål til noget vedr. Save A Heart.
              Jeg var selv frivillig i Cambodja i hovedstaden Phnom Penh på et børnehjem i maj/juni 2019.

              I er meget velkomne til at kontakte mig på min mail: carolinemaarslet@live.dk

              De Bedste Hilsner, Caroline.

            Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

            Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

            © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

            Log ind med brugernavn & kodeord

            eller    

            Glemt dine oplysninger?

            Create Account