This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3539434
    Anonym familienfynbo

    Vi er en lille familie, der skal ud og rejse i juli 2012 – vi har sån ca. 4 uger og er klar på at tage til stortset alle dele af verden.
    Både mor og far og rejst en del, både i USA/Canada, Asien og Stillehavet – så vi er klar på lidt af hvert…
    Vi har bare svært ved at vælge og kunne virkelig godt bruge andres erfaringer og tips til gode steder. Vi har selv tænkt på Canada, Mexico, Costa Rica, Malaysia, Indonesien – men hva’ synes I?
    Vi vil gerne både kultur og natur (gerne dykning/snorkle), storby og out-back-nowhere…
    Vores budget er ikke fastlagt, men skal helst være så lille som muligt. Vi har bl.a. også meldt os til couchsurfing.com, så er også åbne overfor alternative overnatningsmuligheder…
    Håber I kan hjælpe os i vores søgen 🙂 På forhånd tak.

    #3539440
    Anonym DanielJohansen

    Det er alt sammen gode forslag, som sagtens kan lade sig gøre. Husk at have i baghovedet hvordan vejret i den pågældende periode og område når i skal beslutte jer. I det meste af central amerika er det regnsæson i Juli. Jeg har selv rejst nogle måneder i central amerika i regnsæsonen uden rigtig at mærke noget til det.

    Du har nærmest selv beskrevet rækkefølgen sådan rent økonomisk. Canada er suverænt den mest omkostningstunge, Costa Rica og Mexico følger herefter, men Costa Rica og Mexico er nemmere at klare billigt – ikke mindst på grund af de mindre distancer – en ting i måske også vil overveje når man tænker på, hvor meget tid i har til rådighed. Der er selvfølgelig muligheder for couchsurfing disse lande, men det kan godt være problematisk at finde et steder når i er tre personer. Jeg synes personligt det er væsentligt sværere, at finde en sofa når jeg er med en enkelt anden i forhold til når jeg rejser alene. Der er ikke meget grund til at snorkle i Canada, men i kan finde spændende og anderledes dykning, men det er selvfølgelig i meget koldere vande end de andre steder i nævner.

    Malaysia og Indonesien er de billigste af destinationerne i nævner. I forhold til storbyer har sidstnævnte ganske vidst ikke meget, at byde på. Jakarta er for mig at se ikke værd, at besøge og en af de kedeligste, mest grå og ikke mindst besværlige storbyer i sydøstasien. Kuala Lumpur i Malaysia er for mig og se tilgengæld rigtig dejlig, nem for en familie og der er masser af spændende oplevelser i og udenfor byen.

    Jeg regner med i rejser i et tilbagelænet tempo i og med i har en lille en med, og ud fra jeres præferencer synes jeg den Malaysiske halvø – måske kombineret med Singapore eller det sydligste Thailand er det bedste bud. Der er skrevet masser af gode indlæg herinde om øerne Perhentians, Tioman og Langkawi m.fl., om de sydligste øer i Thailand, om storbylivet i Singapore og Kuala Lumpur og meget mere. Husk også Cameron højlandet og Taman Negara regnskoven. Der er masser af connections fra både Kuala Lumpur og Singapore hvis i beslutter jer at hoppe til andre lande i området. Det er bare mit forslag, du spørger meget åbent, så hvis du kan gå mere i dybden vil jeg gerne svare mere konkret. Hvad med sådan noget som Filippinerne? Det virker også rigtig oplagt i forhold til jeres ønsker 🙂

    Rigtig god tur!

    #3539552
    Anonym Marie

    Tusinde tak for dit svar!
    Det lyder som nogle rigtig gode forslag… Lige nu hælder vi faktisk mest til at tage en retur til Kuala Lumpur og så rejse ud derfra – i et tilbagelænet tempo, som du selv skriver… Kunne du evt. komme med nogle gode ture derfra og ud i landet? Steder, hoteller, øer, kultur, natur??? Og ville du mene, det var ok bare at have et par overnatninger til at starte med?
    Endnu en gang tak…

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account