Hej Emilie,
Nu har vi rejst rundt i Sydamerika en del tid efterhånden, og det er sjældent vi finder internationale fly til den billigste pris et par dage inden afrejse, man skal helst søge lidt i forvejen. Husk også at søge på alle dagene i ugen, da flyselskaber ofte har en bestemt dag at sælge billige billetter på.
Fordi I gerne vil tage det som det kommer, vil vi klart anbefale jer at vente med at købe den. På den måde får I mere fleksibilitet, hvis I undervejs skulle lave ændringer I jeres planer – som fx. at rejse over land gennem Chile eller Bolivia i stedet for at flyve.
I køber flybilletter hernede, som I gør derhjemme over nettet. I søger på fx. Momondo.com, bliver dirigeret over på en udbyders side og køber billetten der fra. I kan også gå ind på flyselskabernes egen hjemmeside for at søge efter billetter 🙂
Håber det besvarede jeres spørgsmål, og rigtig god tur når I skal afsted!
Mads & Camilla – http://www.backpackerne.dk/