This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3546510
    Anonym amandavejle

    Hej med jer!

    Vi er to piger, der skal på tur til primært Thailand men også lidt tid i Laos og Vietnam (er planen lige nu i hvert fald). Men jeg er i tvivl om hvad der vil være godt fodtøj?

    Vi skal lidt af det hele, tror jeg. Ud og opdage, ligge på strand, feste osv.

    Har et par af de rigtig dyre vandrestøvler fra vandring i Sverige, men synes både de bliver for varme (Goretex) og tunge at have med.
    Overvejer at købe et par gode gå-sandaler, kan det betale sig? Og er der nogen i kan anbefale?
    Skal man have de obligatoriske flip-flops med? (Går aldrig med sådan nogle herhjemme)
    Og så til sidst: Går ud fra løbesko er en god idé. Skal det var de gamle der må blive rigtig beskidte, eller skal det være nogle nye, smarte (forfængeligheden slår til) og som både støtter godt og ventilerer?

    Håber der er nogen, der har nogle erfaringer :-).
    /Marie

    #3546515
    Anonym Dennis2304

    Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke er den, som har mest backpackererfaring, men jeg rejser lige straks samme sted hen og har derfor gjort mig lignende overvejelser.

    Nu nævner du ikke selv deciderede ekspeditioner i jeres program, så vandrestøvlerne må blive et nej. De vil ikke blive brugt, alt for tunge og store at traske rund med og i vil efterlade/bortgive i sidste ende. Den der 80 kg. rygsæk fuld af campingudstyr vil blive et irritationsmoment, frustrerende at gå rundt med og de lokale vil ryste på hovedet og i vil ikke føle, at i passer ind. Og ligesom med Lonely Planet guidebøger, så kan i sikkert snuppe et par, som dem før jer har efterladt.

    Et par lette sko eller sandaler kan derimod være vejen frem. Men jeg synes, at i skal overveje at købe fodtøj dernede, der vil være fodtøj alle vegne, og billige:)

    I kan også lige få et godt link (på engelsk): http://www.travelindependent.info/whattopack.htm#Footwear:

    Men held og lykke uanset hvad i putter på fødderne.

    #3546516
    Anonym Tine

    jeg har rejst meget og har et par fantastiske vandresandaler, som jeg næsten lever i, når jeg er i varme lande! Så det kan i hvert fald anbefales! Jeg synes at I skal prøve nogle stykker og vælge dem, som I synes passer bedst til jeres fødder. Om I køber i asien eller i danmark kan egentlig være lige meget, det er billigere i asien, men I kan også risikere at de hurtigt går i stykker (men I kan også være heldige, at de holder mange år). Hvis I ikke efterfølgende kommer til at bruge dem, så er det da mange penge at smide 400-700 kr efter, så er det måske bedre at købe dem i asien.

    Min erfaring siger, at hvis man ikke går med det derhjemme, så kommer man heller ikke til at gå med det når man rejser, så jeg ville nok droppe flip-flops, hvis jeg var jer

    Hvorvidt I skal bruge løbesko eller ej, det kommer vel an på hvad I skal bruge dem til…

    Når jeg rejser i varme lande, så har jeg mere eller mindre altid et par gode sandaler, klip klappere (elsker at gå i dem) og et par lærredssko til busture osv 🙂

    #3546531
    Anonym Magnus

    Fodtøj af god kvalitet er svært at finde i Thailand. Vandrestøvler bliver I trætte af at slæbe rundt på, men overvej hvor mange par fodtøj I vil have med.

    For mig er den perfekte kombination til Sydøstasien ensfarvede vandresko af læder og et par klip-klappere. Skoene bruger jeg til vandring (selvsagt), løb og byture (pudset ligner de et par pæne sko). Om det samme fungerer for piger, lader jeg jer finde ud af. Klip-klapperne kan erstattes af vandresandaler fra Teva eller lignende.

    Klip-klappere kan I nemt købe i Thailand. Vandresko og -sandaler er bedre at købe i DK.

    #3546528
    Anonym Soeren

    Jeg har bare et par Nike Free og saa et par billige flip-flops herfra at bruge naar den bare staar paa afslapning.
    Det gode ved skoene er at de ventilerer helt vildt og er gode til det meste. 🙂

    #3546641
    Anonym Anonym

    Hej alle sammen!
    Mange tak for alle jeres gode svar, det hjalp rigtig meget 🙂

    Og rigtig god tur til dig Dennis! Ellers kan det være vores veje krydser hinanden, hvis du skal være længe af sted 🙂

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account