Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3536430
     Mirsbach

      Hej alle,

      Jeg planlægger en rejse på 3 -6 måneder i Thailand og har brug for lidt råd og vejledning.
      lander i Bangkok og derefter er der ingen plan.

      1) Jeg er meget i tvivl omkring budget. Hvad er realistisk at bruge pr. dag, pr uge eller pr måned? Kost logi, transport, oplevelser osv. Jeg vil gerne leve på en mellemting mellem et minimums og standard budget. Jeg vil gerne opleve en masse, men også gerne bare opleve strandene og naturen.

      2) Har i nogle gode råd til hvad man SKAL opleve på sin vej? Ruter, mål, steder, oplevelser mm.?

      3) Ang. flybillet så regner jeg med cph – bangkok, bangkok – cph. Skal man købe hjemrejse billetten hjemmefra så man har en fast dato eller kan det betale sig at købe en dernede når man engang vil hjemad eller budgettet er sluppet op ?

      4) Hvor meget skal man planlægge hjemmefra?

      5) Frivilligt arbejde kunne jeg rigtig godt tænke mig, men ikke på hele turen. Skal man melde sig hjemmefra (de fleste forventer man er der 3 mdr) eller kan man bare “møde op” et sted dernede og tilbyde sin hjælp?

      6) En veninde skal muligvis med (hvis hun når at spare op), men er der nogen der kan fortælle om budgettet så ændre sig? er det billigere, dyre eller?

      Håber virkelig nogen kan hjælpe mig/os – På forhånd tak 🙂

      #3536433
       DanielJohansen

        Budgettet er altid svært at give et konkret svar på, men kan forsøge at give dig nogle retningslinier. Jeg er ikke helt klar over hvad du mener når du skriver ‘standard budget’, om det så er en gennemsnitlig backpacker eller at bo på hotel af vesteuropæisk standard? Spiser du på gaden eller en restaurant? Anyway.. så lever du helt fint for 5000 kr/md og fyrsteligt for 10.000 kr/md. Bor du på hostels skal du ikke regne med at betale mere end 30 kr/nat, mange gange inkl morgenmad. For 5-10 kr får du et måltid på gaden, mens du for 30-40 kr for et rigtig godt restaurantmåltid. Transport er nærmest ikke værd at nævne, da det er ufattelig billigt hvis du rejser lokalt. Jeg kan klart anbefale at bruge tog fremfor bus i Thailand på grund af komforten. Min erfaring er, at alkohol og gruppeture (river rafting, trekking, dykning m.fl.) er det der rykker mest i budgettet.

        Der er helt klart en charme ved tanken om, at bestille en one-way og se hvor langt pengene bærer dig, og hvis du ingen forpligtelser har i Danmark er det en super fed idé! Det billigste er imidlertid at købe en returbillet. Regn med at betale 60-70% af prisen for en returbillet pr. one-way. Derudover er det en god idé at vælge Bangkok som udgangspunkt da det næsten altid er den billigste destination at flyve til, når du skal ind i sydøstasien.

        Hvor meget du skal planlægge hjemmefra er helt og aldeles en smagssag. Jeg tænker nok lidt rationelt..så sætter mig som regel ind i hvad der kunne være spændende at se og prøve, og hvordan disse ting matcher med sæsonen i lokalområdet, og ser hvordan en rute kunne se ud simpelthen for at udnytte tid og penge mest muligt. Jeg ligger en masse ekstra plads ind i planerne, så hvis jeg vil tilføje noget eller ændre ruten helt når jeg kommer afsted så kan det sagtens lade sig gøre.. har omvendt også været afsted uden at planlægge noget og vil ikke sige det ene frem for det andet. På min sidste rejse var min klart bedste oplevelse at bestige et bjerg jeg slet ikke havde haft i tankerne hjemmefra og en bådtur på en rute jeg ikke vidste fandtes.

        Jeg er ikke helt sikker på dit spørgsmål om frivilligt arbejde, men er sikker på der er andre herinde der kan tilføje en masse. Det var ikke nåede jeg kiggede efter da jeg selv var i Thailand. Tilgengæld kiggede jeg efter det nogle måneder siden da jeg kom til Peru..her var der ingen problemer i at dukke op og få noget indenfor kort tid og uden at binde sig særlig længe. Jeg skal lade det være usagt om forholdene er de samme.

        Budgettet vil være stort set det samme om i er en eller to. De enkelte gange du måske tager en taxa kan i dele regningen, kommer i to og skal booke en tur til hvad som helst kan i måske opnå en lille rabat, ligesom det er billigere at booke et twin- eller double room fremfor en single, men omvendt vil du møde en masse mennesker under alle omstændigheder som du vil hooke op med og kan gøre de samme ting med.

        Håber du kan bruge det. God rejse:)

        #3536437
         Mirsbach

          Tusind tak for dit gode svar:)

          Hvad med planlægning fra bangkok og videre, er det en god ide at planlægge hjemmefra hvilke byer, øer osv man skal besøge og ruter og rækkefølge? Eller skal man bare forhøre sig dernede og se hvad man lyster?

          Har du/i evt. nogle forslag til gode ruter og steder man bør tage hen? 🙂

          #3536444
           Claus

            Jeg vil anbefale dig at købe en returbillet.
            Du slipper for evt bøvl med immigrationsmydigheder og kan i værste fald blive nægtet adgang til flyet.
            Du slipper for at tænke på at skulle købe en billet til DK, for den har du allerede.
            Køb en billet med en åben hjemrejse, så du ændre billetten, hvis du får behov.

            Tegn en sygeforsikring og tjek at din indboforsikring dækker bagage.

            Det er en god ide at have en eller anden ide om, hvor man gerne vil hen. I Bangkok er der masser af muligheder for at finde turistbureauer, der kan hjælpe dig.
            Tjek evt lonelyplanet.com/thornthree ud for tips fra andre backpackere.

            mvh
            Claus

          Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

          Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

          © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

          Log ind med brugernavn & kodeord

          eller    

          Glemt dine oplysninger?

          Create Account