Hej alle.
Jeg er i gang med at planlægge en 5-6 måneders rejse i Asien og Australien med start i januar 2011. Vi er to rejsende på 19 år. Jeg har lavet en foreløbig løs plan, men det kunne være rart med lidt kommentarer til den.
Hovedsagligt tænker jeg på:
– vejret i perioden i de enkelte lande
– om der er afsat nok tid til de enkelte lande og
– hvor stort et budget man skal ligge af til det hele (dette gælder alle udgifter mad, overnatning, indenrigstransport, oplevelser, osv. men ikke rejsen mellem landene).
Planen er foreløbigt (kronologisk), og begynder i starten af januar:
Indien (jan. 4 uger) – fra nord til syd/syd til nord.
Thailand (feb. 3 uger) – fra Bangkok til Koh Tao/Koh Phi Phi
Malaysia Peninsular (feb.-marts 3 uger) – KL til Perhentian Islands
Filippinerne (marts-april 3 uger) – Fra Banaue Risterasser til Palawan (El Nido)
Australien (april-juni 8 uger) – Surf Camp, adrenalin sport, outback, Uluru og dyk ved Yongala.
Jeg regner med at tage et PADI i Koh Tao eller Koh Phi Phi, da dykning gerne skulle fylde en del.
Herudover kunne jeg måske tænke mig at smide et ekstra land ind et sted på ruten af ca. 3 ugers varighed. Nogle forslag til det også? Har tænkt på Beijing, NZ, Fiji, Vietnam, men det skal gerne passe med årstiden, da jeg gerne ville have Beijing i starten men det er hunde koldt. Derudover skal rejsen også gerne have “flow”.
Hvordan er sammensætningen i øvrigt? Vil helst ikke opleve at det hele “er det samme”.
– Tak på forhånd.