This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3528796
    Anonym Troubadouren

    Hermed en lille oplevelse, som jeg gerne vil dele med resten af Backpackerplanet.

    Jeg rejste i februar fra Bangkok til Siem Reap i Cambodia. En tur der på alle måder satte ens tålmodighed på en alvorlig prøve. Vi bookede en busbillet fra Bangkok til grænsebyen Poipet på et kontor i Khao San Road. Vi sikrede os, at den kørte direkte, og prisen virkede meget fair (omkring 15 dollars). Så langt så godt.

    Turen til grænsen foregik lynhurtigt de første to timer, men så skete det mystiske. Bussen vendte om og begyndte så at køre tilbage mod Bangkok? Det gjorde den så ca. i en time, indtil samtlige passagerer i bussen afkrævede chaufføren en forklaring. Den kunne han ikke give, men bussen vendte dog alligevel næsen mod Poipet igen.

    I Poipet blev vi kørt til et lille kontor, hvor personalet udstedte visa for 1200 bath (små 180 kr.). Efter en rum ventetid fulgte personalet os ned til grænsen, hvor vi opdagede, at visa til Cambodia reelt koster 20 dollars (små 110 kr.). Den gåtur på 10 min kostede altså 70 kr. plus ventetiden (mindst 1 time).

    Fra Poipet til Siem Reap kørte vi i privat taxa til 20 dollars. Fuldstændig uden problemer, og i øvrigt synes jeg slet ikke, at vejen er så slem, som nogen beskriver den. Vi mødte flere backpackers i Siem Reap, som havde booket busbillet på den samme rute (5-8 dollars). Den kom aldrig, og de måtte derfor opgradere til en privat taxa.

    Konklusion hvis man vil spare tid og kræfter. Book private taxaer både fra Bangkok til grænsen og fra Poipet til Siem Reap. Og dette kan man jo fint gøre sammen med andre rejsende. Man sparer helt sikkert masser af tid, men jeg har en idé om, at man også kan spare penge. Turen burde kunne foretages på 8 timer. Det er mit indtryk, at mange backpackers har brugt den dobbelte tid.

    Alternativt kan du have haft en helt anden oplevelse, og så er det jo bare fint.

    P.S. Jeg har siden læst flere rejseindlæg på internettet om de såkaldte ”scambusses” som opererer fra Bangkok til Siem Reap. Det var nok sådan én, vi ramlede ind i 🙂

    #3528822
    Anonym Anonym

    Det er rart at høre, at blive lidt advaret på forhånd 🙂

    #3528834
    Anonym Signe

    Jeg har selv taget turen fra Bangkok til Siem Reap, og det gik nogenlunde. Vi blev anbefalet at tage toget til Aranyaprathet (30 baht, ja vi troede det var en joke!) og derfra med taxa. Vi tog så en Tuk Tuk til ambassaden, hvor vi fik vores visum på ingen tid (30 dollars) og derefter gik vi over grænsen.

    Vi havde et hyr med at slippe af med nogle “regeringsfolk”, der frygtelig gerne ville hjælpe os med en taxa. De kørte os endda gratis med bus til stationen i håbet om at få os med deres vogn. Da vores tålmodighed slap op (og vi fandt ud af, busserne var lige så dyre og dobbelt så ukonfortable som taxaerne) gik vi langt om længe med til 1400 baht for en taxa med plads til fire. Nok for meget, men turen tog 2 timer, så det var ikke så galt igen.

    Drønbesværligt.. men også lidt sjovt. 🙂

    #3528854
    Anonym Anne Marie

    Jeg har rejst fra Siem Reap til Bangkok to gange.

    Første gang jeg rejste der var i 2000 og der var vejen meget dårligere end i 2004. Vi kørte ned i kratere så store som selve pickup’en vi sad i.

    En af overraskelserne var også et punkteret og afrevet hjul med efterfølgende ventetid i direkte sol indtil de fik sat hjulet fast igen med et reb, en sten, et stykke træ og en økse… (ja, spørg mig ikke hvordan, men det virkede). Da det så faldt af anden gang kunne de ikke reparere det mere og vi måtte vente endnu engang indtil de fik stoppet en anden pickup, som vi kunne sidde på ladet af. Det var noget af en oplevelse og rejsetiden blev Siem Reap – Bangkok, 17 timer 🙂

    Da vi stod på Kao San Road fredag aften kl. 23 uden en bath på lommen og helt røde af støv fra top til tå, må vi have været et syn for guder…

    Efterfølgende har det været et af mine sjoveste rejseminder.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account