Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3511665
     solskinsglad

      Jeg arbejder som frivillig på en skole i Guatemala, og vi har hårdt brug for flere frivillige. Jeg ved godt, at jeg har oprettet indlæg herinde flere gange, men nu kommer der lige ét mere, som gerne skulle dække alle vores behov. Det er ikke kun nu, det er aktuelt, så hvis du læser dette indlæg et år efter oprettelsen og er interesseret, så send mig alligevel en mail.

      Pris: Skolen opkræver ikke noget fra de frivillige. Alle frivillige får gratis kost og logi på skolen.

      Skolen har plads til 5 frivillige, der normalt dækker følgende opgaver:

      Computer:
      Skolen har et computerlokale, der bruges til at undervise eleverne i basale computerfærdigheder (Word, Excel, internet), derudover bruges lokalet som internetcafé, hvor byens unge kommer og spiller netværksspil og andre kommer for at søge information (de har ofte brug for hjælp, da de ikke er fortrolige med at søge på nettet).
      Computerlokalet drives 100 % af frivillige.

      Idræt:
      Eleverne modtager én times idrætsundervisning om ugen. Det kan være alt mellem himmel og jord, som de undervises i (volley, fodbold, basket, dans, yoga, gymnastik, stikbold, rundbold, bordtennis, jorden er giftig…).

      Engelsk:
      Begynderengelsk. Eleverne har aldrig modtaget engelskundervisning før, når de kommer til skolen, og engelsk er deres tredjesprog, da de taler q’eqchi’ som modersmål og spansk som andetsprog. Evt. voksenundervisning om aftenen for at tjene ekstra penge til skolen.

      Spansk:
      Elvernes spanskniveau er meget varierende. Nogle elever er perfekte til spansk, mens andre knap kan gennemføre en samtale. De frivillige står for et program om formiddagen, hvor eleverne 2-3 gange om ugen modtager en times ekstraundervisning i spansk. Undervisningen fokuserer på andre ting end grammatik og kan være praktiske eller boglige i form af lege/rollespil/aktiviteter (de er meget uvante med denne undervisningsform) eller tekster for børn, der handler om forskellige relevante emner.

      Bibliotek/kontor:
      For frivillige med et meget højt spanskniveau er der mulighed for at hjælpe på kontoret eller i biblioteket.

      Andet:
      Frivillige vil når de kommer til skolen altid blive udsat for en masse tind, som de kunne tænke sig at ændre. Det er i stor udstrækning muligt for de frivillige selv at finde på arbejdsopgaver.

      De forskellige opgaver kan kombineres, hvis man har flere ting, man har lyst til. Afhængigt af ønske kan man få en arbejdsuge på 4-6 dage, så der er mulighed for at rejse rundt i landet i weekenderne. En enkelt opgave kan også sagtens deles mellem to personer, der stadig vil modtage kost og logi.

      Skolen er en privat skole for tosprogede børn, der har spansk som andetsprog. Det er den billigste skole i området, hvor eleverne har mulighed for at modtage modersmålsundervisning, så mange af eleverne kommer fra mindrebemidlede familier. I Guatemala er der obligatorisk skolegang til og med 6. klasse, derefter er der mulighed for at tage 3 års overbygning i “basico”. Denne skole er en “basico” med 7. – 9. klasse, der ligger ved Guatemalas største sø – Izabal – i det østlige Guatemala. Skolen ligger i kommunens største by (El Estor), men stedet ligger bestemt ikke på backpackernes mest benyttede rute. Skolen er ferielukket fra 20. oktober til 10. januar. Skoleåret er delt op i fire skoleperioder af 9 uger, der hver afsluttes med en eksamen, og som frivillig forventes det, at man er på skolen i minimum én skoleperiode.

      Spanskkundskaber:
      Det er kun de frivillige på skolen, der taler engelsk, så det er nødvendigt at kende lidt til spansk. Spanskundervisning er billigt og effektivt i Guatemala, da man modtager eneundervisning. Det er naturligvis lettere at undervise i idræt med “turistspansk” og fagter end at undervise i brugen af en computer, men man mærker hurtigt fremskridt i det spanske, når man bor her.

      Hvis du er interesseret/vil vide mere, så send mig en mail på solskinsglad@gmail.com.

      #3511984
       Anonym

        Hjemmesiden hedder http://www.ajawinel.com, men indtil videre findes den kun på spansk.

        Der kræves ingen uddannelsesmæssig baggrund. Computer kræver, at man ved noget om, hvad der er inden i maskinen, da det er nogle ældre maskiner, der kræver pleje (til gengæld får man helt frie hænder til at eksperimentere), og så er det en fordel, hvis man kan lide at spille netværksspil:). Idrætslærer kræver at man synes om en eller anden form for idræt. Engelsklærer kræver, at man kan tale engelsk. Spansklærer at man kan tale spansk.

        #3511972
         Lykke

          Hejsa “solskinsglad”

          Jeg må indrømme, at dit indlæg har vagt min interesse. For nogle år siden læste jeg spansk, og har længe godt kunne tænke mig at forbedre det igennem frivilligt arbejde. Skal man have nogen form for lærer-/pædagog- uddannelse for at arbejde på skolen? Og er der evt. en hjemmeside, hvor jeg kan læse mere om jer?

          Hilsen
          Lykke

          #3512278
           Lykke Sell Kristensen

            Du skriver, at man minimum skal være på skolen i en skoleperiode – altså 9 uger. På hjemmesiden står der minimum 6 mdr. Ikke, at jeg kun har intentioner om at blive i 9 uger, hvis jeg kom afsted, men det er jo altid rart at vide, hvad man binder sig for.

            Lykke

            #3512300
             solskinsglad

              Skolen foretrækker ganske rigtigt frivillige, der kan være på skolen i en længere periode, og derfor står der 6 måneder på hjemmesiden, men det er ikke altid, alle positioner kan udfyldes af langtidsfrivillige, derfor er det så nødvendigt at dække hullerne med frivillige, der kun tager en enkelt skoleperiode.

              Langt de fleste frivillige arbejder et helt år på skolen. Idrætslæreren er lige rejst og var kun på skolen 2 måneder (som planlagt), derudover er en anden frivillig netop rejst hjem til Argentina efter godt 2 år på skolen. En anden frivillig har været her i 2½ år og rejser ikke før til oktober. Vores bibliotekar er her hele dette skoleår (dvs. januar – oktober). Jeg ankom i juni 2006 og bliver til oktober 2007.

              #3514433
               rasmus-dam@hotmail.com

                Hej solskinglad 🙂
                Jeg læste dit indlæg inde på bagpackerplanet.dk og syntes at det lyder yderst interresant!
                Er en fyr på 18 år, der bliver færdig med gymnasiet her til sommer og tor at det du har at tilbyde, er lige hvad jeg har søgt.
                Mit spanske må siges at være rimelig begrænset (kan genopfriskes), men føler mig ellers “kvalificeret”.
                Håber på at høre fra dig

              Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

              Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

              © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

              Log ind med brugernavn & kodeord

              eller    

              Glemt dine oplysninger?

              Create Account