This topic is empty.
-
ForfatterIndlæg
-
28. januar 2009 kl. 7:01 #3528018
Miguel
Hej
Jeg skal til Sydamerika – nærmere bestemt Peru og Equador – med en kammerat i nogle måneder til foråret/sommeren. Vi vil meget gerne se Galapagos også, men det virker bare utroligt dyrt at bestille en tur derud til herhjemmefra. Vi har så hørt at man kan gøre det meget billigere ved at troppe op i Quito eller på selve øerne, og derfra bestille nogle af de sidste billetter til at udfylde nogle ture. Det skulle så gøre det ganske meget billigere.Inden vi gør det kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om andre har erfaringer med dette? Det ville jo være surt at tage helt derhen, for så at finde ud af at det alligevel ikke kan lade sig gøre at komme på en tur.
29. januar 2009 kl. 12:07 #3528024Anonym
hej Miguel, Jeg vil klart anbefale dig at tage ud til Galapagos og købe dit cruise på stedet. Der findes en række mindre både, hvor det er muligt at forhandle om prisen.. Du kan altid spille dem op imod hinanden:-) Jeg fik selv et firedages cruise for 350 ecuador $.. Dyrt, men det er Galapagos ture generelt! Vil klart råde dig til at tage afsted.. det er fantastisk.. og du er jo nærmest i nabolaget..
god tur
31. januar 2009 kl. 11:02 #3528036Perry (send_flere_penge@hotmail.com)
Der er masser af operatører i Quito og de vil hellere end gerne sende dig til galapagos alle sammen. Hvis i tager derud synes jeg i skal tage en hel uge, da der er rigeligt at se. Equador-dollars er iøvrigt identiske med US$!
Hvis du har dykkercertifikat skal du tage en båd hvorfra det er muligt at dykke. Der er noget af den bedste dykning i verden derude.
Vi tog med katamaranen Nemo og havde en helt fantastisk tur. Kan klart anbefale dette firma. 1. klasses betjening fra A-Z. http://www.haugancruises.com
27. februar 2009 kl. 12:40 #3528323Anonym
Det er meget nemmere, at finde gode tilbud når du først er i Quito, og nok endnu nemmere på Galapagos, hvor du kan gå fra det ene rejsebureau til det andet, og prøve at prutte med prisen. Men suuuper billigt kan det ikke fås, men det er det værd.- Jeg har sjældent oplevet så smuk og urørt natur! Husk at der betales entre i lufthavnen(ca 100 dollars..?), for at komme ind på selve Galapagos.
28. februar 2009 kl. 2:10 #3528348Miguel
Tak for svarene!
Det lyder jo som om at vi ikke er helt gal på den, når vi tager derned og satser på at få en billigere tur dernede.Eneste bekymring nu, er at der eftersigende kun skulle være adgang for et bestemt antal turister på Galapagos hvert år. hvis vi så vælger selv at flyve derud, kan vi så være sikre på at få adgang, eller kan vi være ude for at der ikke må komme flere turister derud?
-
ForfatterIndlæg
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.