This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3536493
    Anonym mettepia

    Jeg er faldt over nogle fantastiske rejsebeskrivelser fra Galapagos øerne og kan se at jer bare er nødt til at skulle der til. Mon der er nogle backpackerplanets brugere som har været der? Hvor lang tid har i brugt der? Og hvor mange penge skal man forvente at bruge på et mellemklasse-budget?

    #3536497
    Anonym Anonym

    Jeg var på Galapagos Øerne i marts 2010, så det er ikke længe siden. Jeg bookede et fire dages cruise, der sejlede rundt mellem øerne, hvor vi så stod i land på de store øer og guiden fortalte om dyre – og plantelivet osv. Vi fik mulighed for at snorkle på daglig basis og svømmede med både kæmpeskildpadder og masser af søløver.

    Efter cruiset stod jeg af på den sidste ø (i dette tilfælde San Cristobal). Her blev jeg yderligere fire dage og tog bl.a. ud at scuba dykke med hajer ved Kicker Rock. Så alt i alt var jeg der i lidt over en uge, hvilket jeg synes var meget passende. Du vil nok ikke skulle være der meget længere end det efter min mening, for selv om naturen og dyrelivet er helt unikt, så er der grænser for, hvor mange dage i træk du vil blive ved med at blive imponeret, når guiden introducerer jer for (endnu) en ny slags leguan. Men det er absolut noget af en oplevelse, som du ikke må undvære.

    Du skal huske, at du skal flyve ud til øerne først og derefter begynde på dit cruise (ja, det kan måske lyde som en meget logisk og dermed unødvendig oplysning at give, men mange glemmer faktisk at tænke på at cruiset jo selvfølgelig IKKE afgår fra Ecuadors kyst og sejler dig hele vejen derud). Grunden til at det er vigtigt at få med i sine beregninger er, at du jo så også skal købe en flybillet derud og den er DYR! Jeg mener min kostede 485 dollars for en returbillet, men ellers er det i hvert fald noget i den retning.

    Men jeg vil stærkt anbefale dig at booke cruiset direkte hos et bureau i Quito, da man af og til kan få nogle rigtig gode last-minute priser, som ligger langt under den normale pris for et cruise. Jeg gav vist 450 dollars for mit cruise på fire dage, men der var folk ombord på den samme lille båd som mig, der havde betalt over det dobbelte, fordi de havde booket hjemmefra, hvilket er meget normalt. Du skal google nogle priser på last-minut cruises inden du tager afsted, så du har en ide om, hvor prisniveauet skal ligge, for der er et meget stort spænd! Når du så er i Ecuador, så find nogle specifikke last-minut tilbud online et par dage, eller en uge inden du skal på cruiset, send en mail til firmaet om dét specifikke tilbud, og tag så hen til deres kontor og betal det direkte der. Mit cruise blev først endeligt betalt dagen inden jeg skulle afsted, men det gav den bedste pris.

    Men tag dig i agt for at vise interesse for andre produkter, som firmaerne også kan arrangere mens du sidder på deres kontor. Jeg ville booke et dyk på øerne, hvilket de fortalte mig kostede 200 dollars, og at der kun var det ene dykkerfirma. Jeg skulle desuden bruge overnatning, hvis jeg skulle ud og dykke, og de fortalte at de kostede 89 dollars pr. nat og at der ikke var noget alternativ, de påstod endda at have tjekket det for mig en ekstra gang, så de var sikre! Begge dele vist sig at være direkte løgn! Jeg bookede ikke dykningen og overnatningen, fordi det var for dyrt, og da jeg ankom til øen vrimlede det med overnatning til 10 og 15 dollars og flere dykkerklubber hvor man kunne dykke for 110 dollars! I det hele taget så synes jeg at have fået et indtryk af, at man generelt i Ecuador, Peru og Bolivia (de lande jeg rejste i på turen) ikke var bleg for at fortælle turister en hvilken som helst lodret løgn for at sælge deres produkt til dem, så tag ikke de lokale firmaer og sælgeres ord for sanhed, før du selv har tjekket det flere steder! Det er alt fra “der findes ikke noget billigere alternativ” til “hvis du betaler en højere pris, så kan vi tilbyde dig denne tur med en engelsk talende guide” (som selvfølgelig ikke kunne et ord engelsk) osv. Men der er selvfølgelig også undtagelser, og du får en fed tur, hvis du tager til Galapagos!

    Håber det hjalp, eller skriver jeg gerne en roman mere:-)

    #3536527
    Anonym Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

    Hej mettepia

    Jeg har sakset nederste afsnit fra en anden tråd jeg har skrevet i. Som du kan se, er mellemklasse-budget cruises, som du spørger efter, fhv. dyre. Jeg vil dog sige at mellemklasse jo er et vidt begreb. Du vil utvivlsomt kunne finde highrange cruises hvor komforten er højere (og naturligvis dyrere), men jeg vil dog sige at der var en ret høj komfort på det midrange cruise jeg var på. Du kan derfor nok gøre det billigere end jeg har gjort og stadig have et komfortniveau der er et midrange-cruise værdigt. Du skal dog være opmærksom på, at de naturguider der følger med på cruiset har forskellige “kvalitetsniveauer”. Jo billigere cruise, des “mindre kvalificeret” guide, hvadenten det gælder kendskab til øerne, viden om arterne, engelsk evnerne etc.

    Et cruise er dog den eneste rigtige(!) måde at se Galapagos på og jeg er enig i, at du får et rigtig godt indtryk af Galapagos på 8 dage. Jeg synes dog at du skal vælge at ALLE 8 dage skal være på et cruise og ikke 4 dage på cruise og 4 dage på hovedøen. Én af de fascinerende ting ved galapagos er den store diversitet i flora og fauna der er på de forskellige øer, på trods af kort geografisk afstand. Denne diversitet ser du bedst ved at besøge flere forskellige øer.

    Jeg blev ikke træt af at opleve nye ting i de 8 dage mit cruise varede. Tværtimod vil jeg sige, at jeg til sidst tænkte: “Nu kan de ikke vise mig noget jeg ikke har set”, men der kom hele tiden noget nyt og spændende.

    Hvis du har et dykkercertifikat synes jeg du skal vælge en båd hvorfra du kan dykke og så skal du spendere nogle penge på at tage nogle dyk. Det er mindst ligeså fascinerende som livet på landjorden. Du får noget af den bedste dykning i verden her. Bla. er det én af de få steder hvor du kan se store stimer af hammerhajer. Derudover var det også fedt at dykke med de legesyge søløver!

    Mine 8 dage på galapagos er nogle af de bedste rejsedage jeg har haft nogensinde. De var tilmed pakket med oplevelser fra morgen til aften, så det nok nærmere svarer til 14 dages oplevelser. Nogle gange sad man til frokost på båden og tog sig i at tro, at det var aften – simpelthen fordi vi allerede havet oplevet så meget på denne dag.

    Klip fra anden tråd:
    “Vi valgte derfor at tage et midrange cruise. Prisen for 8 dage var 1500 USD. Dertil kom ca. 400 USD til flyvning fra Quito, 100 USD til natural park fee, 70 USD per dyk og en pæn slat til drikkepenge (omkring 120 USD per person). Bemærk dog at du kan vælge en billigere prisklasse og der kan du få ture helt ned til 500 USD. Det kunne man ihvertfald dengang.”

    PS: “Dengang” var september 2006.

    #3536770
    Anonym mettepia

    Mange tak for de fyldestgørende svar. Det får det jo Galapagos til at lyde som en endnu mere fantastisk oplevelser.

    #3537969
    Anonym Dina

    kan du ikke bare sige hvor de ligger??

    #3658657
    Anonym Bine

    Hej Perry

    Lige læst dit råd på backbackerplanet om Galapagos. Jeg har ikke kunne finde et cruise, hvor man også kan dykke fra, kan du huske, hvad den båd hed, som du sejlede med?

    Hvor langt nede dykkede I for at se hammerhajerne?

    Vh

    Bine

    #3681748
    Anonym Eva Andersen

    Jeg var på.Galapagos i 3 uger marts 2013….bookede billet fra Quito til San Christbal,, første nat var også booked…ellers fandt jeg ok overnatning overalt day by day, $25-30, singleroom, køleskab, ac og morgenmad.
    Book INTET cruise i forvejen,,hvis du har tid nok….jeg fik et last minute 8 dages first class supirior for mindre end et budget cruise cåkostede ved prebooking…og ALLE, jeg mødte havde fundet ok last minute cruises…husk at et 4 dages cruise reelt er to døgn…man sejler ud over middag og bliver sat i land om morgenenpå 4. dagen…
    Ps…jeg er 50+, forstår ikke et ord spansk, men no problems med solo backpacking….af sted…verden venter,,men det gør livet ikke nødvendigvist..

    #3686941
    Anonym Isabella Frank

    Det lyder rigtigt spændende med cruise, men er der nogle af jer der har erfaringer med ø-hop på Galapagos? Og vil I anbefale at man booker ø-hop gennem rejsebureau eller er det bedre selv at tage den, når man når til Galapagos?

    Min kæreste og jeg har i øjeblikket kontakt med flere rejsebureauer som i gennemsnit tilbyder 5 dage på galapagos inkl. ture, transport mellem 4 ø’er, mad og hostel for 9.990 kr. Så kommer der selvfølgelig fly til og fra fastlandet samt Nationalpark fee.

    #3687184
    Anonym Tine

    Hej Isabella

    Min erfaring er at det altid er billigere når du kommer frem enten på Galapagos eller i Ecuador. Husk på at rejsebureauet også skal tjene noget på at sælge til dig, så selvfølgelig er prisen højere end hvis du booker i Galapagos 🙂

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account