This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3541434
    Anonym estelanedraithammen

    Hej.

    Jeg har sammen med en ven booket en billet til Uganda og Kenya til August. Vi vil rigtig gerne se gorillaer i Uganda, men vi kan ikke helt finde ud af det der med at få fat i et Gorilla Permit. Vi har under ingen omstændigheder tænkt os at booke det gennem en tour operator, da vores økonomi slet ikke tillader dette. Men hvordan sikrer vi så vores permits? Jeg har prøvet at kontakte Uganda Wildlife Authority via deres hjemmeside på mailen info@ugandawildlife.org, men de svarer ikke på mine mails.

    Er der nogen som med held har prøvet at booke et gorilla permit på forhånd uden at gå gennem en tour operator?

    Vi overvejer desuden at krydse ind over grænsen til Rwanda i løbet af rejsen. Er der nogen der har erfaring med at skaffe visum til Rwanda, som kan fortælle, hvordan det gøres og hvilket visum der kræves? Jeg har undersøgt det på hjemmesiden for Rwandas ambassade i Stockholm, men oplysningerne er meget forvirrende. Er det et visum, der skal betales for og kan det søges online og udstedes i Rwanda, eller skal det indhentes på forhånd på ambassaden i Stockholm?

    Håber der er nogen, som har erfaringer!

    #3541440
    Anonym René

    Du har et par muligheder, hvad angår tilladelse. Din eneste måde for direkte at skaffe en tilladelse er netop gennem UWA via mail eller telefon. De er notorisk kendt for enten ikke at svare på mail eller svare meget sent så det efterlader telefonen. Det sidste stykke tid har der vist ikke rigtig været nogen ved telefonen. Den anden mulighed er at gå gennem en Tour operator. De tager typisk 50 USD Per tilladelse for deres ulejlighed med at skaffe den. Tilladelsen henter du hos dem ved ankomst. Der er altså ikke tale om de afsindige overpris ture. Tredje mulighed er at tage til Kisoro og vente på en åben plads der. Her finder du Mgahinga gruppen. Hvis den er i Uganda, så kan tilladelser kun bookes 2uger i forvejen. Densuden er der Nkuringo og Ruhija gruppen. Afhængig af jeres antal, er det en mulighed. Morel fra Golden Monkey guesthouse er kvinden at tale med. Sidste mulighed er ligeledes i Kisoro, hvor I kan krydse grænsen til DRC. Tilladelser, transport og visa kan bestilles via parkens hjemmeside.
    Rwanda visa skal søges online. Ambassaden i Sverige er til ingen nytte, de svarer ikke på noget. Single entry visa for 30 dage koster 30 USD og søges via Rwanda migration og godkendes som regel indenfor 3 dage. Hvis der ikke kommer svar, så er tricket at finde dem på facebook, så bliver det godkendt på 2 minutter

    #3541442
    Anonym René

    Rwanda visa betales ved grænsen. I skal blot godkendt jeres visa og printe det ud og betale ved grænsen.
    Jeg har aldrig selv købt en tilladelse i Uganda. Har set gorillaer i Rwanda og DRC istedet. Hvis I tjekker Bradt guide eller LP, så kan I sikkert finde et respekteret tour selskab, som jo ikke har råd til dårlig reklame. Jeg forstår din bekymring og vil selv have den. Ville også have ved at overføre så mange penge. Vil foreslå at ringe til UWA i første omgang og se om du kan komme igennem. Ellers ved jeg at great lakes safari har et godt ry. Tror også de to backpacker steder i Kampala sørger for tilladelser, Red chili og kampala backpackers.

    #3541441
    Anonym Anonym

    Okay, det var da til at forstå:-) Jeg har dog lige et par tillægs spørgsmål:

    Mht. tilladelserne, er det så normalt at man vil kunne kontakte en hvilken som helst tour operator i Uganda of få dem til at skaffe tilladelserne imod et mindre beløb? Eller kender du nogen tour operators som specifikt gør det? Spørger mest fordi at jeg jo heller ikke vil fornærme folk i branchen ved at bede om deres hjælp uden at ville købe det produkt, som de sælger (de dyre tours). Hvis vi får fat på en tour operator, hvordan betaler vi så for tilladelserne? På forhånd eller når vi ankommer? Hvis man skal betale på forhånd er det så ikke lidt usikkert? Jeg tænker hvis man sender 2 x 550 dollars ned til en person i Uganda, som man aldrig har mødt og ikke har nogen garanti hos, fordi man ikke har booket en rigtig tour.

    Vi har desværre ikke rigtig mulighed for at tage til Uganda og vente på en mulighed for at få fat i en tilladelse, da vi kun har to uger i Uganda i alt og vi vil gerne nå andre ting også.

    Mht. visa til Rwanda vil jeg bare lige høre, hvornår man så betaler for det visa? Jeg har fundet visa applikationen hos Rwanda migration, og den kan sendes online, men jeg kan ikke se, hvordan jeg skal betale.

    Tak for hjælpen!

    #3541444
    Anonym Claus

    Jeg købte tilladelsen til Magahinga direkte hos National Park Office. Ligger lige bag ved Sheraton hotellet.
    Tog en bus til Kabala og Kisoro, hvor det var let at arrangere en guide til at køre mig derud i parken.

    mvh
    Claus

    #3541445
    Anonym René

    Mgahinga er helt sikkert en mulighed, men I skal være sikre på at gruppen er i Uganda, da den vandrer mellem Uganda og Rwanda. Til gengæld kan I kombinere det med en mulighed for at bestige et par vulkaner eller se Golden monkeys. Personligt er jeg helt vild med Kisoro selv ondet er en støvet lille grænseby, men omgivelserne er fantastiske

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account