Hej. Sidste år var jeg derovre og betalte ca 8000 for en returbillet (jeg købte den i sidste øjeblik derfor ret dyrt). Jo før du køber den, jo billigere!
Mht at arbejde frivilligt kommer det helt an på hvor du har tænkt dig at være. I Antigua er det optimalt at starte en Guatemala-rejse. Der er backpackere over det hele, spansk-skoler, familier man kan bo hos, turistbureauer og så er det afsindigt smukt og virkelig hyggeligt. Hold dig væk fra Guatemala city, og tænk dig i det hele taget om når du bevæger dig rundt i guatemala om natten, gør det aldrig alene. Hvis du tager til Antigua til at starte med (ca 1½ times kørsel fra lufthavnen), vil du helt sikkert møde andre backpackere og kan der finde ud af hvor du kan arbejde som frivillig uden problemer. det er meget billigere at gøre det på denne måde men det kommer an på hvor meget tryghed man har brug for. Hvis det betyder meget for dig at føle dig tryg, så køb det hjemmefra, ellers lad vær. Glæd dig til Guatemala, der er simpelthen fantastisk. Hvis du har lyst kan jeg sætte dig i kontakt med en lokal guide derovre via e-mail. Han arrangerer ture osv og er utrolig sød og hjælpsom?