This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3679066
    Anonym kristian

    Hej livsglade rejsende folk 🙂

    Jeg har tidligere været en måned i Thailand som backpacker med en rigtig god ven. Det var en rejse for livet og den har gjort så sindssygt meget for mig, rent udviklings mæssigt. Turen var mere end fantastisk og den skulle ikke være anderledes!, men jeg husker flere situationer hvor jeg havde lyst til at snakke med flere fremmed mennesker, men fordi vi havde hinanden, blev det meget begrænset. Den gang tænkte jeg nogle gange, jeg gad godt jeg var alene lige nu. Elsker at snakke med nye folk hvor min kammerat er mere tilbageholdende..

    Vi sværgede vi skulle afsted igen året efter, men der kom kærester mm i vejen og det har faktisk endt med jeg ikke har rejst lige siden. Men er single igen 😉

    Da alle mine venner var på hver deres ferier i denne sommer så sad jeg med en mindre depression fordi jeg ikke skulle ud og rejse, men alle andre var. Jeg tænkte nu skal jeg få prøvet det kite surfing som jeg har drømt om hver sommer, Vesterhavet tændte mig bare ikke, så kort tid efter fik jeg købt fly billetter til Zanzibar og et kitekursus samt køjeseng i 10 dage. Hotellet er et sted hvor flere backpacker kommer forbi og jeg bor ved siden af en dansk højskole, det giver mig lidt tryghed, da mit engelske ikke er pisse godt og kan dermed gøre mig til en mere lukket/stille person.

    Men jeg har slet ikke tænkt over hvad det er for et kæmpe skridt jeg lige har taget. Jeg har det super godt med det 95% af tiden, men får sku også lidt ondt i maven til tider fordi jeg er nerivøs for hvordan det kommer til at gå. Kan tilgengæld også være høj på det, fordi det er lidt sejt at skulle rejse alene syntes jeg og ikke mange gøre det. I hvert fald ikke i min vennekreds.

    Jeg trøster mig lidt med at der nok er en kitesurfer eller 2 jeg naturligt falder i snak med. Der er en dansk højskole, jeg skal sikkert dele værelse med en anden, folk er generelt mere åbne når de er på ferie.

    Jeg tror min nervøsitet går lidt på at jeg skal bevise ovefor resten af verden, at det her kan jeg godt og det ligger automatisk et pres, for hvad hvis ikke det går så godt som man forventer og ender med en ensom ferie og ingen historier at komme hjem med..

    Men jeg ville vildt gerne have lidt tips og tricks og historier fra jeres første solo rejser 🙂

    #3679105
    Anonym Tine

    Hej Kristian

    Hvor er det fedt, at du har købt din første solorejse! Jeg købte selv min første for 5,5 år siden, da en veninde pludselig ikke gad rejse alligevel…Jeg har efterfølgende rejst rundt i hele verden som solorejsende. Jeg havde det på samme måde som dig, at være høj og samtidig nervøs.

    Jeg har skrevet meget om at rejse alene på min blog her: http://aworldofbackpacking.com/category/rejsetips/travelling-alone/ men mange af de oplevelser, som jeg har skrevet om på bloggen har jeg også fortaget alene 🙂

    Jeg har også skrevet lidt om hvordan jeg havde det den allerførste gang, som jeg skulle afsted her: http://www.julerejs.dk/om-at-rejse-alene-af-tine-haslam/

    Jeg kan godt nikke genkendende til det pres som du følger, men bare rolig, hvis du er lidt åben, så skal de nok komme til dig – uanset hvor godt/dårligt dit engelske så må være 🙂 Du kommer helt sikkert til at møde nogen på din rejse, specielt når du tager et kursus. Du skal ikke være nervøs for om du bliver ensom. Jeg er overbevist om at du nok skal møde en masse! Sæt dig op i baren og køb en øl eller sæt dig i et af fællesområderne, så skal du nok falde i snak med nogen. Bliver du genert, så spark dig selv lidt i røven og stil et godt eller dumt spørgsmål til en anden rejse, så skal snakken nok gå derfra 🙂

    Hvis du har nogle mere specifikke spørgsmål, så skal du være velkommen til at skrive her eller på aworldofbackpacking@gmail.com 🙂

    Ellers rigtig god tur
    Tine

    #3697763
    Anonym Anna Katrine Søgaard Jensen

    Hej Kristian,

    Havde du en god tur?

    Vi er to studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som er i gang med at skrive en eksamensartikel om unge, der rejser alene ud i verden. Derfor søger vi en person, der er rejst ud alene, til en snak om årsagerne til at han/hun rejste ud og hvilke forventninger, refleksioner og tanker vedkommende havde forinden, undervejs og efterfølgende. Var rejsen tænkt som en ferie, et selvrealiseringsprojekt eller måske en dannelsesrejse? Følte du et pres fra omverdenen? Eller noget helt femte?

    Det er underordnet, om rejsen er gået godt eller dårligt – vi vil gerne høre om både de gode og dårlige oplevelser på rejsen.

    Vi synes, at du virker oplagt til denne artikel, og vi vil derfor meget gerne i kontakt med dig!

    Du kan kontakte os her, på mail (annaksjensen@gmail.com) eller telefon (+45 22 26 98 80).

    De bedste hilsner,

    Maria Thomsen Jørgensen & Anna Katrine Søgaard Jensen

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account