Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3536481
     Claus

      Man vælger jo stadigvæk selv, hvordan man rejser og hvorhen.
      At der er kommet flere muligheder med internettes indførsel, ser jeg kun som noget positivt. Man kan lynhurtigt søge informationer, komme i kontakt med andre osv.
      Der findes jo stadigvæk masser af steder, hvor der ikke er internetcafeer på hvert et gadehjørne, f.eks. Burma, det indre af Brasilien, Gabon, Papua New Guinea.

      Man har stadigvæk valget mellem at svæge sig i Khao San Roads fantastiske univers eller man kan finde et hotel helt væk fra falang strømmen, tage de lokale busser, når man skal rundt i Thailand.
      Man bestemmer jo selv hvor meget man vil have ud af sin tur. Mulighederne er der stadigvæk.

      Når man rejser ud, så er det for at få nyt indtryk og møde andre mennesker og kulturer. Man bestemmer jo selv, om hvor megen kontakt, man har lyst til at holde med dem i DK.

      Og så kunne man jo overveje at lade sin mbiltlf blive hjemme.

      Jeg var på Bali for 10 år siden og var tilbage sidste år. Og der er godt nok sket en udvikling. Men også en forbedring for mange lokale i forhold til job, elektricitet, forbedrede veje. Og det var da positivt at se.
      På trods af den store turiststrøm, der er til Bali, er det stadigvæk muligt at finde små hyggelige landsbyer uden internet.
      Men hvad vil man med sin rejse? Det er i virkeligheden, det spørgsmål, man bør stille sig selv, når man tager afsted.

      mvh
      Claus

      #3536476
       admin

        For ikke så mange år siden var der en verden uden internet og uden mobiltelefoner, hvor det ugentligt eller månedlige besøg på posthuset var et af rejsens højdepunkter.
        Når man rejste, var man laaangt væk hjemmefra, hvorved fremmedsprogede aviser og andre rejsende var den bedste kilde til nyheder. Det var sådan man rejste rigtigt.

        Nu er der internetcaféer på hvert et gadehjørne – jp.dk eller politiken.dk er altid kun et klik væk, man kan nemt chatte med sine venner eller tjekke e-mail og Facebook. Med mobilen kan man altid ringe hjem, uanset hvor man er.
        Man er i virkeligheden aldrig rigtigt væk hjemmefra og “rigtig” backpacking” eksisterer ikke længere.

        Eller gør den?

        Er ovenstående rigtigt, eller er det nostalgisk nonsens?

        I redaktionen har vi snakket om det indbyrdes og med andre rejsende – hvad siger du?

        #3536478
         DanielJohansen

          Jeg siger..hvilket skønt emne!

          I sommers rejste jeg nogle måneder..heriblandt en måneds tid gennem Indonesien med en australsk fyr som jeg endte med, at holde sammen med resten af turen på grund af den gode kemi. Vi havde nogle af de her samtaler man kun kan have på sådan en tur, når man er sammen så stor en del af døgnet og har alt for mange bustimer..samtaler der strækker sig ugevis og som man vender tilbage til igen og igen.

          Jeg havde havde haft bogen om Tony og Maureen Wheelers liv, deres første rejser og begyndelse på Lonely Planet i hånden og spurgte Hadleigh en aften, ‘I wonder what backpacking was like 30 years ago?’.

          Et af de første emner der kom op var netop hvordan det var, at rejse før instant communication og den store følelsesmæssige betydning af, at modtage et brev eller et postkort for dem derhjemme. Med hensyn til internettet så også hvor stor en betydning det har for informationssøgning både før og på rejsen.. Mest af alt filosoferede vi over hvordan det måtte have været, at rejse før guidebøgerne kom til og hvordan man rejste. Det må have taget en masse ekstra tid.. og vi fandt begge to, at det at have meget tid og dermed frihed udgør meget af charmen..deraf udsprang i øvrigt en samtale om, hvor meget billigere en rejse kunne gøre hvis man havde uanede mængder af tid, med tankerne om at blaffe, bo lokalt og dagsarbejde.

          Nå.. Jeg synes ikke det er nostalgisk nonsens og ville ønske at kunne have rejst i den tid. Tony Wheeler påstår at have opdaget Ko Phi Phi (altså i turistøjemed). Forestil dig et uspoleret Phi Phi, stadig vildt begroet og kun beboet af få lokale..forestil dig at have Maya Bay for dig selv, eller kigge ud fra viewpointet på Ko Phi Phi Don og kun se uspoleret natur i kombination med få lokale hytter. FANTASTISK!

          #3536526
           Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

            Jeg er meget enig i jeres oplæg.

            Rigtig backpacking eksisterer ikke mere. Ihvertfald ikke den backpacking som vores forældres generation kender, som dengang folk tog på the hippie trail i 60’erne og 70’erne. Det er blevet meget nemmere at komme i kontakt med venner og familie og ikke mindst følge med i hvilken dagsorden der er derhjemme.

            Det gode ved dette er at det er blevet nemmere at lave noget af det forberedende arbejde til en tur og på den måde få mest muligt ud af den tid man har til sin rådighed. Flere måneder inden afgang er det muligt at få overblik over hvad der er at se og hvordan man kommer fra A til B. Derudover er der det åbenlyse i at man meget hurtigere kan få besked hvis der er sket noget virkeligt vigtigt på hjemmefronten (dødsfald eller lignende).

            Ulempen er dog helt klart at man som vesterlænding nogle gange godt kan blive forfalden til at sætte sig til computeren for at fordrive tiden, hvis man en dag skulle være “mellem oplevelser”. Sådan nogle stunder er der alligevel en del af på en rejse/ferie og hvis man benytter disse til at tale i mobiltelefon eller gå på nettet, så fjerner det helt klart noget af charmen ved at rejse og ikke mindst nærværet i at være der hvor man er. Jeg er selv (mis)bruger af den moderne tidsalder når jeg rejser, men jeg har på mine seneste rejser prøvet at begrænse mit brug, da jeg begyndte at føle, at forskellen på at være hjemme og på ferie blev mere og mere udvisket. Ja, nuvel jeg oplever en masse spændende når jeg er afsted, men chatter/skyper stadig realtime med familie og venner som jeg gør til daglig når jeg er hjemme. I virkeligheden er det kun geografien der er anderledes.

            Jeg er dog også meget enig med Claus i at man jo selv vælger. Muligheden for Poste Restante eksisterer jo stadigvæk, du kan lade din mobiltelefon blive hjemme og du kan gå langt udenom cybercaféer når du møder dem på din vej. Indrømmet – der er nok langt imellem de mennesker som vælger at have poste restante adresser som deres eneste kommunikationsvej når de er ude. Det forhindrer dog ikke én i at opsætte nogle forhindringer, benspænd eller dogmeregler om I vil, som kan bringe én lidt tættere på gammeldaws backpacking.

            Til sidst vil jeg da også gerne bemærke, at på trods af internettets eksplosive udbredelse og masseturismens voldsomme vækst, også på de mere eksotiske rejsemål, så er det stadig muligt at komme derud hvor ikke mange hvide mennesker har været og føle sig lidt ligesom de backpackere der var på hippie trail før det blev en 3 sporet motorvej. Det kræver blot at man er indstillet på at komme ud af komfortzonen og acceptere at tingene foregår i et andet tempo derude og erkender at det jo netop er denne autencitet man higer efter når man rejser ud. – Og nå ja, så skal man nok også erkende at man nok ikke finder et nyt Angkor Wat, Machu Pichu eller Iguazu ved at tage “off the beaten track”, men “kun” den rå og upolerede rejseoplevelse.

            #3538074
             rejsefætter

              Det lyder som ren nostalgi når man leder efter et liv uden internet og telefoner osv. Men det er jo et frit valg. Der er ingen der siger du skal rejse rundt med en bærbar eller mobiltelefon. Faktisk er der masser af steder hvor man stadig kan være afskåret fra omverdenen hvis man tager lidt væk fra byerne. Der er stadig millioner af mennesker der lever uden strøm og den slags moderne luksus 😉 Så hvis man søger det primitive så findes det også.

              Men problemet i dag består jo også af at lovgivning og papirnusseri ikke er blevet mindre, så du er faktisk tvunget til at holde dig ajour med diverse myndigheder som ambassader osv. Du skal sikkert også lige ind på din netbank eller tjekke din skat eller bestille din flybillet, så på den måde er internettet vel ikke kun en begrænsning. Men hvor ville det dog være fantastisk hvis man bare kunne rejse frit uden at tænke på tidsbegrænsninger og bare dumpe ombord på tog, færger og fly uden at tænke på at man hele tiden skal ansøge om visum og udfylde blanketter og pis og papir. Men med hensyn til internettet som tidsrøver: Gør som jeg, Meld dig ud af facebook og tag dit simkort ud af telefonen når du rejser. Du kommer ikke til at savne nogle af delene.

              #3540124
               MichelleW

                Jeg kan bestemt maerke en foreskel fra foerste gang jeg backpackede i 2006 og til nu. Foer sad man paa sit hostel alle snakkede sammen og hyggede. Det goer man ogsaa i stor stil stadig men nujj hvor er jeg ogsaa tit kommet ind paa et hostel, kigget rundt saa sider der 16 mennesker i hvert sit hjorne med sin computer eller Iphone og er dybt forgabt i facebook. Jeg savner helt klart det gamle. sommerfuglene i maven naar det var 3-4 uger siden man havde tjekket sin mail og man gik i samlet flok op til den lokale internetcafe var der en time eller to. Men maa da indroemme jeg kan ikke helt selv lade vaer med at tjekke min facebook det er en svaer balance. 🙂

              Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

              Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

              © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

              Log ind med brugernavn & kodeord

              eller    

              Glemt dine oplysninger?

              Create Account