This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3511499
    Anonym Christina ol

    Vi er 3 piger, der skal ud og rejse til oktober og så ca. 3 mdr frem. Indtil videre er vi meget i tvivl om, hvad vi egentlig vil. Men det der er sikkert er, at vi vil til Asien:)
    Vi vil gerne rejse i Indien (både nord og syd), det er helt sikkert. Men derudover overvejer vi Nepal, Laos, Thailand og Indonesien? men hvor mange lande er realistisk? Vi vil jo meget gerne kunne få et ordentlig indblik i landene, og ikke blot et overfladisk visit. Vi har tænkt på at sætte 30.000 af, men vi aner ærlig talt ikke, om det rækker. Vi vil gerne leve så billigst som muligt i forhold til kost og logi. Men vi har ikke lyst til at “spare” og vi vil gerne oplevelse en masse… Jeg håber virkelig, at der er nogen, der vil komme med nogle gode tips, for vi er virkelig på bar bund…
    Til sidst- Er der nogen, der har erfaringer med Kilroy? Egentlig vil vi helst selv arrangere turen og ikke “spilde” penge på en mellemmand… Men er dette dumt, når vi alle 3 ikke har nogen rejseerfaringer udenfor Europa?

    #3511506
    Anonym Anonym

    Det er altid svært mht. hvor lang tid man skal bruge i de forskellige land, man kan jo være i et land i 3 mdr og ikke have set halvdelen, men det optimale er i hvertfald en mdr pr land, men så skal i nok også vælge områder ud som i gerne vil bruge tiden på.Mit forslag når i gerne vil til Indien, er 1. mdr i Indien, 1 mdr i Nepal og 1mdr i Thailand. Thailand skiller sig ret meget ud fra Indien og Nepal, og ved af erfaring at man godt kan bruge en slapper oven på de de to andre lande, og det er Thailand perfekt til.
    Mht penge, Indien og Nepal er meget billige lande at leve i, det der vil koste er hvis i vil på nogle ture osv ellers kan man leve for ca 100 kr om dagen, Thailand er lidt dyre men stadig billigt ca 250 kr pr dag.
    Jeg har rejst med Kilroy et par gange og har været glad for det, jeg har lige bestilt endnu en rejse gennem dem, og det var den billigste rejse jeg kunne finde. Men prøv at søg på nettet og ring rundt til de forskellige udbydere og se hvem der kan tilbyde jer den bedste pris. Bare husk at lave rejseforsikringer/ afbestilling så kan det ikke gå helt galt.
    God tur

    #3511537
    Anonym Perry

    Jeg er enig med “guest”. Jeg var selv en tur i Nepal på min jordomrejse, men sprang Indien over. Nepal er et utroligt fantastisk land som jeg brugte 2 måneder på!

    På 3 måneder kan man nå meget, men man kan også komme til at nå FOR meget! Lidt er også godt hvis man giver sig selv tiden til at fordybe sig. Indien og Indonesien er meget store lande og selv i disse lande kan 3 måneder ikke være nok hvis man gerne vil nå at få landet lidt ind under huden.

    Min anbefaling vil være at sortere en eller flere lande/regioner fra og acceptere at dem må i gemme til senere! Her kunne F.eks. Indien og Nepal kombineret med Thailand være en god løsning.

    Det kan være “hårdt” at rejse i nogle af de lande i har skrevet på og på et eller andet tidspunkt har man brug for at “forkæle” sig selv. Det gør man godt i Thailand hvor tingene fungerer lidt bedre og alt er noget nemmere.

    Af de lande i taler om kan jeg kun anbefale Laos og Nepal… der er fantastisk!

    #3511545
    Anonym Christina ol

    Mange tak for jeres svar…! det er rigtig dejligt at høre nogle meninger- For ja, vi er selv helt grønne. Vi har også tænkt på at slutte af i Thailand- da vi har opfattelsen af, at her er lidt mere “luksus”.
    Med hensyn til Indien og Nepal? Minder Nordindien så meget om Nepal? For umiddelbart vil jeg helst opleve 3 lande, der er så forskellige fra hinanden som overhovedet muligt, hvis I kan følge mig??

    #3511574
    Anonym Anonym

    hej

    Begge de andre svar er gode og de har ret.. Jeg vil bare lige tilføje at eftersom i skal ud og rejse for første gang skal i være forberedt på at Indien er en kæmpe oplevelse på godt og ondt. Det er en stor mundfuld.. det er svært helt at danne sig et billede ud fra guidebøgerne. Og landet er enormt. I Skal regne med en dag (eller nat) i transporttid hver gang i skal fra et sted til et andet, medmindre i regner med at flyve rundt. Hvis i regner med en måned er i næsten nødt til at vælge et hjørne. Eks. Rajasthan plus Bombay, Delhi og Agra. Så går den måned hurtigt. Hvis jeg var jer ville jeg nok starte i Nepal. Det kan godt gå hen og blive temmeligt koldt i nepal i november og december…
    Mit personlige forslag ville nok være at starte med en måned i Nepal og derefter tage til Laos og Thailand…

    Håber i får en god tur
    Morten

    #3511609
    Anonym Anonym

    Mange tak for rådene… Jeg havde slet ikke tænkt på, at det bliver koldt i Nepal, så det vi da bestemt tage med i overvejelserne. Og hvor ville det dog være surt at ødelægger turen p.g.a et smadret knæ!
    Jeg er lidt ked af at høre, at I ikke rigtig har de bedste oplevelser med Indien, for det er der, jeg personligt allerhelst vil hen.Men ja, nu har man alligevel hørt en del gange, at Indien er lidt af et kulturchok på godt og ondt! Så måske jeg skulle tage det op til revision…

    #3511617
    Anonym Anonym

    Jeg synes du skal tage til Indien! Jeg har været der – og jeg elskede det. Men det er rigtigt som de andre skriver, at det ofte kan være hårdt at rejse der – man ved aldrig, hvad der er i vente, folk kan være meget nærgående osv. Men oftest handler det altså om, at man hjemmefra indstiller sig på, at det kan blive lidt hårdt – så er man forberedt i stedet for at kulturchokket og de til tider nærgående indere kommer fuldstændig bag på en, selvom man selvfølgelig aldrig kan forberede sig 100%

    Jeg ville vælge 2-3 lande ud til jeres 3 måneders rejse så I ikke skal stresse gennem landene. Absolut minimum 1 måned til Indien hvis I vil se bare lidt af landet – det er enormt.

    Hvis jeg var jer, ville jeg bestille jeres flybilletter hjemmefra og så arrangere resten selv derovre. Det er min erfaring, at det er meget meget dyrere at bestille ture mv. gennem feks. Kilroy eller andre udenlandske bureauer ift. lokalt – og hvis I venter, så kan I også være mere fleksible og gøre som I har lyst for dag til dag.

    Men altså – jeg synes ikke I skal lade jer skræmme af at nogle har haft en dårlig oplevelse med Indien – hvis I bare forbereder jer så godt, I kan, og har lidt gåpå mod og lyst til at give det en chance, så skal I nok få en fantastisk rejse.

    Mvh. Carina

    PS. 30000 kr skulle forresten være rigeligt til 3 måneders rejse i Asien. Det koster fra ca. 90-150 kr/dag og rejse i Indien inkl transport, mad, overnatning, ture mv. – meget variabelt eftersom feks. overnatning virkelig kan fås billigt, også i togene er der mange forskellige klasser, man kan rejse på. Thailand: 130-150 kr/dag.

    #3511599
    Anonym Anonym

    I skal helt klart tage Nepal først, da der ikke bare bliver koldt, men også diset. Hvis i vælger Nepal først skal i være opmærksomme på at passe på jer selv når i trekker (for det skal i naturligvis). Pas på især jeres knæ, da de blive monster belastet når i går ned. Går i feks rundt om Anapurna kan man tage et fly fra Jomson og hjem til Pokkara, for at undgå den sidste nedstigning. Det lyder fjollet, men det er nedstigninger der smadre dit kadaver og det ville være surt at have ondt i knæet resten af ferien. Jeg selv kunne næsten ikke gå i tre uger efter at have løbet ned fra Anapurna basecamp.

    Indien er et land nogle kan lide og ander hader, jeg selv hader det, da folk er meget nærgående og man aldrig kan være i fred. Mit råd vil være at vælge en region i det sydlige Indien, da det ikke er helt slemt her.

    #3511654
    Anonym Christina ol

    Hej Carina.
    Mange tak for dit indlæg- Det er rart at høre, at det godt kan lade sig gøre at få en god oplevelse med Indien. Men jeg er nu også glad for alle “advarslerne”, så vi på den måde har en mulighed for at indstille os på landet. Det vil være så ærgerligt, at vi skulle få et for stort chok, så vi ikke har energi nok til at nyde landet… Og nej, man vil jo aldrig kunne forberede sig 100 procent..
    Mht til kilroy og andre selskaber, så har jeg hørt, at de også godt kan nøjes med at hjælpe en med transporten- Jeg har ligefrem hørt, at man skulle kunne få nogle super billige flybilletter gennem dem- Men så forpligter man sig måske også til at bruge dem til at arrangere ture mm.??
    Det er dejligt at høre, at 30.000 er nok, for vi var lige ved at blive nervøse:)

    #3511688
    Anonym Anonym

    Du kan sagtens nøjes med at købe flybilletter gennem Kilroy, du behøver ikke købe deres ture – langt de fleste køber kun flybilletten, det har jeg selv gjort et par gange. Et andet rejsebureau, der tit har ligeså billige/nogle gange billigere flybilletter, er Jysk Rejsebureau – http://www.jyskrejsebureau.dk – på deres hjemmeside kan du også læse om de forskellige lande osv. – og de er gerne rigtig flinke til at hjælpe med råd osv.

    Mvh. Carina

    #3511699
    Anonym Christina ol

    Okay, den side vil jeg da lige prøve at tjekke:) Vi har aftalt et møde med Kilroy i næste uge, så må vi se, om de kan tilbyde os nogle gode flybilletter..

    #3511879
    Anonym Anonym

    Jeg vil bare lige skrive, at vi nu har fået fastlagt en foreløbig flyve-rejseplan:
    Indien (Nordindien)-Indonesien-Cambodia-Thailand
    Vi starter med at flyve til Indien (Delhi), derfra til Bali (med mellemlanding i Mayasia), hvor vi dog ikke vil være på Bali, men det var vist billigst at flyve dertil og så ellers sejle rundt. Derefter til Cambodia og derfra med tog/bus eller hvad der nu er til Thailand. Derfra går turen hjem til Danmark.
    Vores tilbud lød på ca.12.000 kr, hvilket vi selv synes er rimeligt… Dvs. 5 flyvninger (transporten mellem Cambodia og Thailand er ikke medregnet)…

    #3511880
    Anonym Anonym

    Og så har vi valgt at rejse i ca. 4 mdr. i stedet for… Da vi fik den opfattelse, at 3 måneder ville blive for hektisk.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account