This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3541282
    Anonym Jordomrejsen

    Hej allesammen. Min veninde og jeg er i gang med at planlægge en jordomrejse medstart i Nepal. Vi har bestilt flybilletter fra Kastrup til Kathmandu den 29. oktober 2012 og fra New Dehli til Bangkok den 15. januar 2013.

    Derfor skal vi jo selv finde en måde at komme fra Nepal til Indien på. Vores budget er meget stramt og vi leder derfor efter en billigere måde end fly – nogle ideer?

    I indien vil vi rigtig gerne lave noget frivilligt arbejde, men har kun sat to uger af til, da vi også rigtig gerne vil nå at se resten af Indien i den tid vi er der. Kan man finde noget frivilligt arbejde når vi kommer derned eller skal det bestilles hjemmefra?

    Er der nogle der har nogle forslag til rejsen gennemNepal og Indien? Ruter eller noget man bare SKAL se når man er der?

    Sidste spørgsmål lyder på om vores rejse lyder realistisk?
    Vi skal igennem følgende lande:
    Nepal
    (1mdr)

    Indien
    (6 uger)

    Thailand, Laos, Vietnam og Cambodia
    (3 mdr)
    I disse asiatiske lande har vi et budget på 250 kroner om dagen.

    Australien, New Zealand
    (1,5 mdr – lyder ikke af meget, men vi har været der før og derfor nedprioriterer vi disse lande)
    Her har vi et budget på 500 kroner om dagen.

    USA – Los Angeles (et par dage), Mexico, Cuba, Belize og Guatemala
    (2 mdr)
    300 kroner om dagen.

    Mexico, Peru, Bolivia, Brasillien
    (2 mdr)
    300 kroner om dagen

    Vi har lavet et budget på 150.000 kroner, som indeholder flybilletter, rejseforsikring, visum og de penge vi skal bruge de forskellige steder. Vi har lige købt dem fra DK til Nepal og Indien til Thailand, som kostede 11.012 kroner for to personer og dette er med Wundercard og ekspeditionsgebyr og hvad der ellers hører til.

    Lad mig høre Jeres meninger

    #3541284
    Anonym LisbethFriis

    Hej
    Jeg kan hjælpe lidt med Nepal!
    I kan sagtens finde overnatning på ganske glimrende hoteller til 8-10 USD per person (inkl. morgenmad) og for 30-35 dkk kan man få et rigtigt godt måltid på restaurant. Så når I har budgetteret med 250 dkk pr dag, så er I godt kørende.

    Jeg vil foreslå:
    5-6 dage i Kathmandu
    Turistbus til Pokhara
    3-4 dage i Pokhara
    6-7 dages trekking f.eks. AnnaPurna Balcony (med guide og porter/bærer)
    1-2 dage i Pokhara
    3-4 dage Pokhara-Tansen-Lumbini (Bil med chauffør og guide)
    4-5 dage i Chitwan
    Fra Chitwan til Indiens grænse med bus.

    Hvis I måske kunne have lyst til at lave jeres frivillige arbejde i Nepal i stedet, kender jeg et par gode steder, hvor det ikke koster alverden og hvor I kan gøre en stor forskel.

    Jeg har på et tidspunkt lavet et rejseforslag til nogle venner på 33 dage i Nepal…det vil jeg gerne sende til jer som inspiration.

    Venlig hilsen

    Lisbeth

    #3541285
    Anonym Anonym

    Hej. Det lyder rigtig godt det hele. Du må meget gerne sende rejseforslaget til os (remote1@live.dk) og du må også meget gerne hjælpe med det frivillige arbejde. Det er bare fordi vi ikke rigtig synes at vi har mere end et par uger til det når der er så meget andet der også skal opleves.

    I forhold til budgettet på 250 kroner om dagen, er det så med trekking og få udflugter hist og pist?

    #3541286
    Anonym Jordomrejsen

    Er der andre der vil byde ind med meninger? Er lidt i vildrede omkring det hele og mangler nogle gode råd og hjælp 🙂

    #3541288
    Anonym Gæst

    Hej.

    Er jeres budget på 150.000 for jer begge?

    I kan tage en bus fra Nepal til Indien som nok er den billigste løsning. Jeg har lige været i 1 mdr i Nepal, hvor jeg i alt brugte 10.000 kr – og der blev virkelig ikke sparet på noget.

    Synes personligt at 3 mdr til Thailand, Laos, Vietnam og Cambodia er meget, hvis I gerne vil have et indblik i landet og ikke bare “være” overfladiske. Eller synes generalt I burde fravælge lidt lande og i stedet bruge lidt længere tid i forskellige lande.. Hvis I f.eks. har været i Australien og New Zealand ved I, at man bruger rigtig meget tid på transport. De fede ved netop at have så lang tid til at rejse er, at man virkelig har tid til at opleve de forskellige lande. Men tænker selvfølgelig I har gjort jer overvejer omk, hvad jeres formål er med hele rejsen.
    Hvis I rigtig gerne vil lave noget frivilligt arbejde synes jeg, at I skal afstætte min 1 mdr til det.. Der er faktisk en del steder som har det som et min., da børnene (hvis i f.eks vil børnehjem, skole, osv) ikke skal have for mange skift af personaler.
    Ift rute gennem Nepal vil mit bud være det samme som Lisbeths – og derefter fortsætte fra Chitwan over grænsen til India med bud.. Visum kan i få, når i krydser grænsen. Ift hvad I SKAL se kommer det jo meget an på om i er til kultur, natur eller adventure? Det er muligt at komme ud og bo hos en værtsfamilie, hvilket skulle være en super fed oplevelse – og en måde at komme lidt væk fra “turist Nepal”.

    #3541289
    Anonym Hanne

    jeg vil ikke råde jer at tage bussen fra kathamandu til delhi.. Har selv prøvet og har aldrig prøvet noget lignende, og jeg er på ingen måde sart. jeg tror vi dengang (nogle år siden ) gav ca. 100 kr for delhi-kathmandu.. ellers synes jeg med hensyn til i hvert fald nepal og indien, at i bare skal go with the flow. når i kommer derned kan i ikke sparke jer frem for turistbureauer, som kan give gode tilbud (og råd) til eventuelle treks osv. jeg var selv på et anapurna trek, som gik op til poon hill. Jeg har været mange steder, og har aldrig set noget så smukt som anapurna:-)

    #3542695
    Anonym larsson

    His i endnu ikke har bestilt jeres frivillige arbejde kan i tjekke med Save A Heart – By Committing Yours.

    Hjemmeside: http://saveaheart.dk/

    God fornøjelse:)

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account