This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3539134
    Anonym MichelleW

    Hej 🙂

    Jeg rejser til Manila i Okt. Og har virkelig svært ved at finde et ordentligt Hostel eller Hotel,, Hvis der er nogen der ligger inde med nogen gode erfaringer vil jeg meget gerne hører om dem.

    Nyss

    #3539142
    Anonym MichelleW

    Jamen det er faktisk bare et mellem stop på en længere rejse. Når jeg kommer til Manila kommer jeg fra Kina hvor jeg også skal backpacke en del. Jeg har fået et job på Cebu men skal først starte der første nov. så vil gerne opleve lidt af Filippinerne inden.

    Har hørt om rigtig mange der ikke bryder sig om Manila så det kunne godt være jeg skulle nøjes med en enkelt overnatning.

    Har du rejst meget på Filippinerne.? Måske du har gode råd til hvad jeg bare MÅ SE inden arbejdet begynder 🙂 Jeg kunne rigtig godt tænke mig at tage dykkersatifikat men har også hørt rigtig godt om en sejl tur på Palawan måske man kan kombinere det. 🙂

    #3539137
    Anonym MichelleW

    Tusind tak for dit gode detaljeret svar, det kan virkelig bruges 🙂

    Havde godt hørt om det Melting pot eller jeg har læst om det inde på hostels.com men jeg syns de var helt vilde de kommentarer der var skrevet fra folk som havde boed der. Blev lidt i tvivl om det var dem selv der sad og skrev dem, for de var virkelig helt fantastike hehe 😀

    Kunne godt tænke mig både at møde andre backpackers men også det autentiske Manila så tror måske jeg tager et par nætter hvert sted. Men tror du ikke det vil være for farligt at rejse til de fattige områder når man rejser alene pige..?

    #3539138
    Anonym DanielJohansen

    Tjoh, men priserne taget i betragtning bør hostellet også have rigtig gode anmeldelser. De koster næsten 100 kr./nat for en bunk bed i et dormitory i et af de billigste lande, at rejse i.

    Som i alle andre storbyer skal du bruge din sunde fornuft. Jeg skal med det samme være ærlig at sige, at Manila bestemt ikke er min kop te. Det er en enorm metropol med det store spænde mange storbyer i den slags lande nu byder på – ekstrem fattigdom til ekstrem rigdom. Desværre ser man oftest det første og det bliver ikke ved med, at være spændende. Jeg har aldrig selv følt mig udtryk ved, at bevæge mig rundt sent om aftenen i Manila, uanset om det har været i en jeepney eller til fods. Når det så er sagt, så vær forsigtig med lokale der er meget venlige i Manila (det samme råd vil lokale give dig), men omfavn tilgengæld Filippinernes gæstfrihed når du har forladt storbyen for de er i sandhed et af de mest elskværdige folkefærd der er sat på jorden!

    Du skriver ikke så meget om, hvad dine rejseplaner er. Mit råd er – såfremt det er muligt – ikke at bruge så meget tid i Manila. Det er selvfølgelig helt subjektivt, men i min optik har byen ikke meget at byde på for en turist udover selvfølgelig godt natteliv:)

    #3539136
    Anonym DanielJohansen

    Der holder flest backpackers til i Malate-området og der ligger også nogle gode hostels her. Jeg har haft bedst erfaringer med Friendly’s Guesthouse. Benjie som ejer stedet arrangerer barbecues om fredagen, og der er samtidig gratis vin og ost! Det koster omkring 350 peso for en seng i et dormitory. Der er et par andre hostels indenfor gåafstand af Friendly’s. Lige overfor ligger Malate Pensionne som koster noget i nærheden af det dobbelte og som da også har meget pænere værelser, men ikke i nærheden af den samme atmosfære. Malate-området er samtidig det bedste sted, at finde billige barer.

    Vil du hellere det lidt mere fancy neighbourhood så kig i Makati. Jeg har hørt rigtig godt om The Melting Pot flere gange, men har ikke selv boet der. Priserne i Makati er de højeste du finder i Manila, men der er tilgengæld rigtig gode (og pricey) restauranter og klubber. Gider du ikke rigtig så mange andre backpackere og en måske mere autentisk (og fattig) del af Manila så tag til Santa Cruz i den nordlige del af byen. Red Carabao Hostel ligger et par blokke fra den kinesiske kirkegård og er et rigtig godt sted!

    Skriv bare hvis du har flere spørgsmål. Rigtig god tur!

    #3539154
    Anonym DanielJohansen

    Det er bare min personlige mening som sagt, så gør hvad du føler for. Skal du arbejde på det danske telemarketing bureau i Cebu City?

    Sejlturen du (sandsynligvis) refererer til er mellem Busuanga eller Coron til El Nido på Palawan. Rigtig mange bruger Tao Philippines der er en smule pebret for, hvor vi er i verden men altså alle er enige om at det er virkelig er det hele værd og betragter det som een af deres bedste oplevelser i landet. Som udgangspunkt kan du godt kombinere det med, at certificere dig, hvor bådturen starter. Området er kendt for, at have rigtig god wreck diving. Der ligger nogle rigtig Japanske vrag fra anden verdenskrig som der er mulighed for at se. Når det er sagt henvender det sig ikke til helt nybegyndere.. For det første kan du ikke tage træningen omkring selve vragene idet de ligger for dybt og selv efter du har gennemført din open water træning er du (officielt) ikke tilladt at tage dertil fordi stort set alt ligger dybere end 18 meter. Derfor vil du skulle tage et par ekstra certificeringer, anbefalelsesværdigt i form af advanced open water eller tilsvarende og så et nitrox kursus. Det koster selvfølgelig en del ekstra penge og tid og det skal du have i baghovedet.. når det så er sagt er der også en masse fantastiske oplevelser der!

    Alternativt ligger der en masse rigtig gode dive sites relativt tæt på Cebu City som du kan nå på weekendture, hvis du altså har fri der. Moalboal er det nærmeste og kan nås på 2-3 timer. Der er et par udemærkede shoredives og ikke mere end 10 minutter med båd derfra ligger Pescador Island. Det er meget lette dives der, men muligheder for at se en masse spændende alligevel. Du kan hoppe i vandet efter solnedgang og pege alle skildpadderne, skalddyrene og endda mandarin fish ud med din lommelygte. Omkring Pescador kommer der næsten hver eftermiddag en stime af sardiner ind der tæller millioner, og som kan gøre en dive ved højlys dag temmelig mørkt:)

    Lige syd for Cebu ligger Apo Island. På den ene side af øen er der nogle divesites i roligt, lavt vand. Korallerne er ubeskriveligt smukke og der er for mig personligt nogle af de smukkeste divesites du kan finde i sydøstasien der. Det er nemmest og billigst, at arrangere turen ved at tage til Dumaguette og booke det her – Dumaguette er en studieby, så der er masser af natteliv her også. Fra Cebu City går der overnatlige færger til Dumaguette for omkring 300 peso.

    Nord for Cebu ligger Malapascua som også har nogle fantastiske divesites omkring sig. Omkring tredive minutter fra øen ligger et divesite kaldet Monad Shoal, du svømmer langs et drop off der ganske vidst er på 24 meter, men det er meget simpelt og mange operatører vil tage dig med som open water. Ved daggry er der relativt ofte thresher sharks der kommer op fra dybet, mens det store øjne stadig kan tåle det svage sollys, for at hente cleaner fish. Om eftermiddagen kan du se manta rays der. Det er begge musts at se for rigtig mange dykkere. Ved den ubeboede Gato Island halvanden time derfra, at der spækket med white tipped reef sharks og nogle enkelte nurse sharks. Der er gode divesites omkring øen, og et enkelt ganske spektakulært site, hvor du svømmer gennem en tunnel under øen. Malapascua kan i forhold til de andre steder lidt komme til, at virke uautentisk. Ikke desto mindre er den det smukkeste af stederne jeg har nævnt og strandende er fantastiske der. Du har du brug for at tage en bus til Maya der ligger 4-5 timer nord for Cebu City og derfra en lille båd til øen. Hver opmærksom på, at bådafgangene kan være ret sporadiske og sidste afgang kan være så tidligt som klokken 15.00. I Maya er der ingenting, så bare sørg for du ikke ender med at sidde fast der:)

    Hvad du bare må se inden du starter? Det skal næsten være i andre dele af landet, således at du kan bruge weekender på de steder der ligger nær og få mest ud af din tid. Jeg mener bestemt du skal tage til det nordlige Luzon. De mest besøgte steder er højlandet i og omkring Sagada og risterasserne i og omkring Banaue. I Sagada finder du efter min helt personlige overbevisning den bedste mad på Filippinerne. Det er højland så temperaturerne er væsentligt laverer og fluktuerer mere, derfor bliver der dyrket masser af grøntsager og frugter her. Maden der bliver serveret i er derfor helt friskhøstet (-plukket, eller hvad det måtte være). Der er masser af gode hikes omkring Sagada og mest af alt rigtig fed caving. Tager du til Banaue skal du også besøge Batad, Hapao og hvad de omkringliggende landsbyer ellers hedder. Det er meget stille begge steder, men på den fede måde.. Du kan gå rundt mellem risterasserne en hel dag, i absolut stilhed uden at møde andre rejsende og meget mere end et par lokale beboere. Smid en madpakke og en bog i tasken, så bliver det ikke bedre! Brug også noget tid på Palawan. Brug det klassiske “banana pancake trail”-trick ved at leje en scooter og kør modsatte vej af alle andre. I løbet af ingen tid er du, hvor ingen andre er, men de lokale er som altid fantastisk imødekommende og interesserede i dig. Vælger du IKKE at tage på bådturen bør du også bruge noget tid i Bacuit øgruppen omkring El Nido, men den bliver lidt overflødiggjort ellers. Uhm.. nu bliver det lidt langtrukket så lister lige et par nøglesteder, så kan du altid læse om det på internettet eller spørge igen. Det er bare ideer, så smid det ud du ikke kan bruge..

    Svøm med hvalhajer på ved Donsol
    Scuba dive med hvalhajer ved Padre Burgos
    Besøg de smukke (men turistede) strande på Boracay
    Vær den første kvinde til at bestige Mt Mayon
    Besøg et heks på Siquijor
    Brug en uge på ingenting på North Pandan Island
    Se spøgelsesaber og få et par ekstra gode dyk på Bohol

    #3539187
    Anonym Anonym

    Hold da op en smøre Daniel!
    Men ikke desto mindre var det meget beskrivende og inspirerende! Jeg skal også til Filippinerne oktober/november måned, og har meget af det du beskriver på programmet, alligevel er der en del jeg aldrig har hørt om!?

    bl.a. det med at se spøgelsesaber? Er det på Bohol man kan det, eller er det tilfældigt at det står på samme linje? Og rejste du alene rundt i landet eller hvordan?

    #3539215
    Anonym DanielJohansen

    Spøgelsesaber (eller tarsiers) kan du se på Bohol. Der ligger et rehabiliteringscenter omkring midt på øen, så den mest interessante er helt sikkert at leje en motorcykel og køre gennem de små landsbyer på vej derud. Indgangen koster så godt som ingenting og du er mere eller mindre 100% sikker på at se dem.. og du kommer rigtig tæt på:)

    Jeg brugte noget tid alene og noget tid sammen med en af mine roomies fra mit bofællesskab. Begge dele var skønt på hver sin måde. Den største forandring var, at de lokale var endnu mere nysgerrige. De forstår ikke helt det her med at rejse alene, men det gjorde kun at jeg kom til at tilbringe rigtig meget tid i private hjem – hvilket for mig altid er en overvældene oplevelse:)

    Rigtig god tur!

    #3539244
    Anonym MichelleW

    Tusind TUSIND TAK for dit skønne svar 😀
    – Er hermed printet ud og taget med i rygsækken så jeg husker det hele,, er sikker på du lige har gjort min tur så meget federe..

    Peace out :)))

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account