Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3500090
     Backpackers Online

      Gennem de sidste par år, har der været stor kritik af backpackers i pressen.
      Artikler og krinikker i blandt andet “Ud & Se”, “Samvirke” og Politken har været meget kritiske overfor rygsæksrejseformen.

      Kom med din mening ?

      Venlige Rejsehilsner

      #3500091
       Backpackers Online

        Verden møder en backpacker

        Først og fremmest skal det fastslås at en backpacker burde være en “veludviklet turist”. Med det mener jeg, at en backpacker rejser med et andet mål end turisten – med et mål, der ganske vist kan være mere udefinerbart end turistens og et mål, som oftest ændrer form under vejs, men et mål, der ligger langt fra det den ordinære turist søger.
        Som udgangspunkt kan man sige, at kendetegn på at turisten har været rundt om i verden, er at de før “uspolerede” steder, pludselig er blevet invaderede. Dette er selvfølgelig blevet kritiseret i høj grad.
        Spørgsmålet er så, om vi backpackere er meget bedre, i form af den måde vi oplever verden på …. Til det vil jeg svare, at vi, med den måde vi rejser på, ganske vist besøger de “uspolerede steder” og dermed godt kan sættes i bås med turisterne, MEN der er bare den lille forskel, at rygsæksrejsende ikke koncentrerer sig i samme grad som turisterne, der bliver fløjet direkte til eksempelvis Pataya, Thailand og Kuta, Indonesien.
        Det er, efter min mening, ikke de rygsæksrejsende, der skaber et problem, men derimod medierne. Hermed skal det ikke udelukkes at der rundt omkring i verden er befolkningsgrupper, der aldrig skulle have set den svedvåde pande af en backpacker, der nærmede sig, MEN HUSK ….

        Døren skal være lukket før vi kan åbne den.

        Venlige sommerhilsner

        #3500092
         Backpackers Online

          hej redaktion på backpackers online i skriver at
          der har været kritik af rygsækrejseformen i “ud og se” “samvirke” og “politiken” kunne i måske uddybe lidt hvad der helt præcis stod i de artikler, da jeg selv holder politiken ville jeg gerne vide hvad der stod iden da jeg ikke mindes at have læst denne artikel.

          #3500093
           Backpackers Online

            Jeg sidder selv med Kroniken i Politiken fra d. 2 maj 1999. Den globale vals af Thore Bjørnvig.
            Hans største kritik punkt er nok at alle gør mere eller mindre det samme og rejser de samme ruter. Det er en ret lang kronik så det er svært at sammenfatte den her og hvis jeg laver et resume, er der fare for at jeg rammer ved siden af, så gå på bibloteket og læs kroniken. For selv om man måske ikke er enig med Thore er kroniken skrevet rigtigt godt.

            #3500094
             Backpackers Online

              Som redaktør på siden vil jeg prøve at give et par af mine tanker på området, hvad er en backpacker og hvad der karekteriserer folk der vælger denne rejseform. For mig har en backpacker blandt andet disse egenskaber:

              Han/hun kender til andre kulturer og respekterer dem
              Han/hun rejser for at opleve de skønheder, som findes overalt i verden (kunst, natur, mennesker, oplevelser etc.)
              Han/hun kender naturen og respekterer den, og gør hvad han/hun kan for at bevare den
              Han/hun rejser for at indsamle viden og erfaringer fra hele verden.

              Sidst men ikke mindst er han/hun bidt af den livsrytme og frihed, som det giver ikke at planlægge sin rejse mere end nogle få dage/timer frem.

              #3500095
               Backpackers Online

                Jeg har lige læst de forskellige indlæg igennem, om hvad en backpacker er og fik lyst til at skrive et par tanker ned.
                Jeg har selv rejst en masse (33 lande) og har også boet et år i HOngkong, hvor jeg arbejdede på et lille, hyggeligt guesthouse. Her var der tid og ro til, at vi kunne møde vores gæster, og høre, hvad de så fik ud af at rejse rundt. Og der var indimellem rejsende, ser fik store oplevelser i mødet med de forskellige lande og folk. Men den største gruppe af rejsende skuffede mig en.

                ALt for mange rejser lige præcis af den sidste grund Kenneth har med, nemlig at de er bidt af livsrytmen, frihed og at kunne gøre hvad de vil.

                Alt for få, gør sig klart, hvor de er, hvorfor der er der, og hvad det gør ved dem. I Kina mødte jeg en dansk pige, der var i Kina for 4. gang. JEg blev vildt nysgerrig og ville vide, hvad det var der trak hende til Kina endnu en gang: jeg blev meget skuffet over svaret: det ved jeg ikke, det er da spændende, flot og billigt. Det er altså bare for tyndt!

                I Kina er der er også den lille detalje at øl er billiger end vand -så derfor var det ikke bare én gang jeg mødte danske fyre, der rejse fulde ned i gennem Kina og kom ud til HK med rystende hænder og røde øjne. Der er hverken meget oplevelse eller påskønnelse af lokal kultur i det -næhhh tværtimod. Det gør mig flov over at være dansk!

                Jeg synes det er fedt, at så mange rejser, men jeg synes også det er synd at så mange ikke gør, sig klart, hvad de vil have ud af det, og forbereder sig til at møde de forskellige kulturer undervejs. Hvis man ikke gør noget ud af at lærer om kulturerne, kommmer alt for meget til blot at fremstå som anderledes, spændende, mærkelig og forkert. Hvis man bare gør lidt forarbejde. Kan man let finde forklaringer og komme til at forstå, hvorfor folk lever anderledes. Der bliver det så også lettere at respekterer lokale kulture og møde folk, at snakke med kinesere, thaier, nepaleser… og ikke bare andre rejsende!

                #3500096
                 Backpackers Online

                  Hvad er en backpacker? det er der mange 1.gangs rejsende som spørger sig selv om. Backpackers rejser med en rygsæk, det er simpelt! basta! Jeg har mødt en familie på 4 i Malaysia, de rejste med rygsæk. Jeg har mødt en nygift ægtepar i Kina der rejste med rygsæk. Og så har jeg mødt utallige medlemmer af den internationale banan-pandekage brigade – unge mennesker der hengiver sig til et socialt pop-fænomen som de ikke rigtigt selv ved hvad er. De tror at de oplever verden ved at sidde med en masse andre europæere og drikke øl, og det er nok også den opfattelse omverdenen har fået af backpackers.
                  Jeg rejste i 8 mdr. med rygsæk fordi den var praktisk, hvis en kuffert havde været mere praktisk havde jeg da medbragt den for så blev mit tøj ikke krøllet.

                  Min egen ide med at rejse var at stifte venskaber med lokale, komme tæt ind på andre kulturer og sidst men ikke mindst følge i Marco Polo’s fodspor og opdage fjerne ukendte lande, hvilket dog er lidt svært nu om dage. Friheden er dejlig, ingen tvivl om det, og friheden er også noget man husker mest og savner mest, det kan ingen benægte.
                  Men slutteligt, backpackers er ikke medlemmerne af banan-pandekage brigaden – det er bare en flok mennesker der blev trætte af Callela og tog til Koh Pha-Ngan. Nej, backpackers er os alle sammen bare i forskellige grader. Vi kan ikke defineres, men vi kan generaliseres og det er hvad vi er blevet gjort. Den enesomme rejsende du finder i en bus i et fjernt hjørne af Mongoliet er min opfattelse af en backpacker.

                Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

                Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

                © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

                Log ind med brugernavn & kodeord

                eller    

                Glemt dine oplysninger?

                Create Account