Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3536104
     Odense1982

      Har 6-7 uger til rådighed – i juni/juli/august…

      Interesser: Dykning, sol/strand og forskellige kultur- og adventure-oplevelser…

      Sidste sommer var jeg i Thailand/Malaysia og på Borneo
      forrige sommer i Honduras…

      Men hvor skal jeg tage hen i år???

      Jeg har overvejet Tanzania og Zanzibar… men jeg er åben for alle anbefalinger….

      Hvor har du haft dine bedste rejseoplevelser????? Fortæl, fortæl…..

      Vejret må meget gerne være lidt mere stabilt end i Asien (var ret uheldige med vejret i Thailand/Malaysia denne sommer)…
      Og der skal være muligheder for gode dykkeroplevelser… men ellers har jeg ingen krav… 🙂

      Håber, at I har nogle gode rejseidéer/rejseerfaringer, som jeg kan lade mig inspirere af…

      #3536116
       Anonym

        Tine… mange tak for svar…
        Hvordan er prisniveauet på Bali…
        Og hvad er der af oplevelser ud over dykning?

        #3536117
         Anonym

          Helt sikkert Belize! Er lidt i tvivl om vejret på den årstid (var der selv i marts), men med det næststørste rev i verden er mulighederne mange. Det eneste er, at flere siger, at det er lige så flot bare at snorkle. Så måske det ingen gang er nødvendigt, at dykke.
          Derudover er der også mange adventure-muligheder på fastlandet og deres kultur og stemning i landet er imponerende.
          Jeg kan rigtig godt lide det land, så vil altid kunne anbefale det til andre. Men måske det er et for lille land til så relativt mange uger.

          #3536118
           Tine

            hmm, tror vi i gennemsnittet brugte 100-150 kr om dagen pr person eksl. dykning 🙂 men det kan gøres billigere

            Man kan ride på elefanter, svømme med delfiner/se dem på en bådtur, se templer, dase, bestige vulkanen, tage på ture i junglen og rismarkerne og sikkert en masse mere, men kan ikke lige komme i tanke om det 🙂

            i sommerferien er det den “kolde” periode, temperaturen ligger på omkring de 30-35 grader, dog køligere om aften og morgen. Jeg havde dog kun brug for en trøje da jeg en dag skulle op kl 6 (men det var vi flere dage uden at have brug for det), men bliv ikke overrasket hvis de lokale har store jakker og huer på 🙂

            #3536122
             Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

              Af de steder jeg nævner vil jeg sige Sydafrika. Det siger jeg fordi jeg er rigtig glad for natur og trekking mv. Der er udover dykkeroplevelserne en masse andre gode naturoplevelser. Du kan virkelig lave en fed roadtrip hvis du lejer en bil i Cape Town og kører af the garden route til Durban. Ulempen er selvfølgelig at det er køligt i visse steder af Sydafrika i sommerhalvåret (vores sommer – deres vinter). Lige så snart du kommer til Durban mærker man dog ikke så meget til det.

              Yucatan halvøen er også fed, men det kommer hurtigt til at handle om Inka-ruiner eller dykning. Men du kan da få nogle laid back moments i Belize som er værd at tage med.

              Det er dog lidt svært at skrive hvad du skal, for HVOR vigtig er dykningen? Kan den helt undværes? Hvis du kan leve uden dykning i de 6-7 uger ville jeg nok hellere anbefale dig at tage til Nepal eller Bolivia.

              Prismæssigt er Mexico billigere end Sydafrika, men Nepal og Bolivia er endnu billigere (læs: ekstremt billige).

              #3536108
               Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

                Taget i betragtning at du prioriterer dykkeroplevelser højt, så vil jeg sige Sydafrika. Her kan du dykke med Hvidhajer, Sandtigerhajer, Delfiner, Tigerhajer, Revhajer og selvfølgelig høre hvaler på mange af dykkene. Du har stort set den samme tid til rådighed som jeg havde. Jeg tog fra Cape Town og hele vejen op ad østkysten. Jeg tog også op til Tofu Beach i Mozambique som også byder på fantastiske dykkeroplevelser.

                Hvis du har penge til det, så er Galapagos selvskrevet. Virkeligt gode dykkeroplevelser der også.

                Mexico er til at komme i nærheden af og her er også gode dykkeroplevelser på Yucatan halvøen. Der er f.eks. dykning i deres Cenotes (grottedykning) – fed oplevelse. Der er også god dykning ved Playa Del Carmen. Belize tæt på og kan også anbefales.

                God tur 🙂

                #3536109
                 Anonym

                  Mange tak for dit svar…

                  Det lyder begge som spændende steder…
                  Hvilket sted er du selv mest vild med?
                  Kan du fortælle lidt om prisniveauet de forskellige steder.
                  Hvad er der at opleve ud over dykning…?
                  Skal ikke kun dykke i 6 uger… vil også opleve en masse andet 🙂

                  ALLE… fortæl om jeres bedste rejseoplevelse… hvor var I henne – og hvad kan man opleve der???
                  der er så mange spændende steder, så det er svært at vælge, hvor sommeren skal bruges….

                  #3536111
                   Tine

                    på Bali er der super vejr om sommeren. Der er gode dykkermuligheder, masser af kultur og søde mennesker 🙂
                    Med 6 uger har du mulighed for at se både Bali og evt. Gili Islands (har ikke set Gili endnu, men de skulle være fantastiske)

                    #3536125
                     DanielJohansen

                      I forhold til årstiden mener jeg at Indonesien vil give dig de bedste betingelser i forhold til de ønsker du har. De måneder du nævner er klimatisk bedst og det er måske det land i verden der samlet har flest strenge at spille på, når handler om dykning.

                      Der skal naturligvis nævnes Bali for Mola Mola og Manta Rays, Komodo National Park for store pelagiske fisk og blændende koraller, Banda Aceh og Lembeh-strædet for makro og afsiddesliggende(!) Raja Ampat der siges at være paradis.

                      Derudover har landet så utrolig meget andet og så stor diversifikation idet nogle regioner er udprægede Hinduer, mens andre er Buddhister og andre igen Muslimer. Det hører dog med til historien at langt størstedelen af befolkningen er muslimer. Anyway.. Stranden har du naturligvis omkring uanset hvor du bevæger dig. Du kan se (semi)vildtlevende orangutanger på Sumatra, bestige aktive vulkaner i det meste af landet, gå blandt Komodo Varaner i Nusa Tenggara, bestige et af sydøstasiens smukkeste bjerge i Java eller go back to nature i Ny Guinea. Min pointe er at mulighederne er rigtig mange, og du sagtens kan bruge den dobbelte tid i landet. Prismæssigt ligger det lavere end end en del af det der nævnes, så som Sydafrika, Mexico og især Belize men er selvfølgelig ikke i nærheden af Nepal og Bolivia.

                      Jeg er enig i det meste der bliver skrevet her, men min erfaring er altså at det hurtigt bliver rigtig pebret at dykke i Belize hvis du vil til de bedre steder, eller generelt ud på en båd, selvom det også er skønt. Tilslutter mig især Mexico.. som Perry så rigtigt skriver kan Yucatan halvøen godt kan blive lidt trivielt, og nogle steder er lidt for turistede, er det er skønt sted. Plus siden er her at det er virkelig nemt at tomle (og føles sikkert) at tomle.. man siger at en transportdag koster det dobbelte af en dag på samme sted, så hvis du kan skære dine transportomkostninger væk står du rigtig godt:)

                      #3536132
                       Anne Marie

                        Jeg ville klart tage til Madagascar. Det er så meget anderledes end alt andet jeg har prøvet.
                        Var der i juli måned og det var helt perfekt – deres vinter. Det eneste sted, som var lidt koldt var hovedstaden Tana, da den ligger højt. Ellers havde vi super vejr.

                        Vi dykkede ikke, men der var mulighed for det. Tilgengæld så vi masser af mærkelige og seje dyr, gik nogle gode trek, mødte venlige folk, besøgte afsiddesliggende egne, udforskede en piratkirkegård, slappede af på dejlige strande, var ude og se hvaler etc.

                        Nogle gange kan man få nogle ok priser på flybilletter med Condor, hvis man bestiller i god tid og flyver over Mauritius – hvilket nok kun må siges at være en bonus.

                      Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)

                      Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

                      © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

                      Log ind med brugernavn & kodeord

                      eller    

                      Glemt dine oplysninger?

                      Create Account