Hej
Min kæreste og jeg brugte ca. 30.000 pr. måned i Indien for et par år siden inkl. alt + en del indenrigsfly, så vil mene, at jeres budget er helt fint. Prisen for flybilletten er også fair nok.
Hvad inspirationen angår, så kommer det meget an på, hvad i er til. Hvis man er arkitekt som jeg, så er nordindien suværent det mest interessante. Her findes utallige fantastiske bygninger med Taj Mahal og Golden Temple som nogle af topattraktionerne. Til gengæld er nordindien meget mere stressende end sydindien.
Hvis I er til afslapning, så er sydindien stedet. Her kan jeg helt klart anbefale en tur med husbåd på Kerala Backwaters. Når I nu rejser i højsæsonen, så skulle Goa også være rigtig godt. Har dog ikke selv været i Goa, så det kan jeg ikke svare på. Bare sørg for ikke at bruge mere tid end højest nødvendigt i Mumbai. Her er Delhi langt mere interessant.
Jeg har mødt adskillige piger, som har rejst rundt i Indien alene uden problemer, men har også mødt nogle der har. I vil opleve at få meget stor opmærksomhed, som for nogle kan være ubehageligt, men hvis I forberedt på det, så giver det formentlig ingen problemer. Det er ihvertfald mit indtryk, at inderne ikke er mere grænseoverskridende, end så mange andre, hvad det angår. I bør nok stadig holde jer til turistruterne, undgå de billigste billetter med offentlig transport og sørg for alt i verden for at gå konservativt klædt.
Håber i kunne bruge det til noget. indien er et fantastisk land at rejse rundt i.