This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3534678
    Anonym Millen

    Hejsa,
    Jeg skal med en veninde mod de indonesiske himmelstrøg om ikke så lang tid. Planlægningen er yderst begrænset pt, men vi flyver til og fra Jakarta og har bestilt fly fra Denpasar til Jakarta, når vi skal tilbage. Vi har små fire uger, så der er ikke uanede tidsmæssige ressourcer. Vi vil gerne både have laid back backpacker stemning med mulighed for en drink, men naturligvis også gerne opleve noget nyt. Jeg har rejst en del i Asien og særligt Thailand tidligere, og vil også gerne se noget, der er særpræget for indonesien/bali.
    Det ville være fantastisk, hvis der skulle være et godt fif eller to et sted til det ene eller det andet:D

    #3534685
    Anonym Ulla

    Hej Millen

    Du skal selvfølgelig tage til Ubud, byen der er Balis kulturelle højborg, hvor du kan se de balinesiske danse, balinesisk kunst og ikke mindst den helt fantastiske natur. Og så er Ubud bare alt i alt et fantastisk dejligt sted at opholde sig, den by må du ikke gå glip af.
    Et andet sted, der er godt at tage hen, er øen Lombok eller endnu bedre de små Gili-øer, som ligger lige ud for Bali. Du kan tage en båd dertil fra byen Kuta, der er kendt for sin dejlige strand og festlige natteliv.

    Du kan sagtens bruge 4 uger på Bali, Lombok, Gili-øerne alene, men ellers kan du også nå et besøg på fx Borneo, eller måske Komodo?

    Jeg var selv i Indonesien sidste år, og det var bare en helt fantastisk oplevelse.

    Hav en fantastisk tur.
    Mvh

    Ulla

    #3534689
    Anonym Millen

    Hej Ulla,

    Tak for dit birdrag:) Det du siger er faktisk også det, som vi havde talt lidt løst om mht. Bali, så det lyder rigtig godt.

    Jeg synes det lyder rigtig interessant med Komodo eller Borneo. Måske det er en mulighed, det vil jeg lige kigge nærmere på!

    Mange hilsner

    #3534713
    Anonym Dako

    Hej Millen,

    Vil bare sige jeg er enig med Ulla. Udbud er bare skøn. Et andet sted på Bali med gode strande er Padangbai.

    Gili-øerne er også rigtig godt. Hvis man er til afslapning er det Gili Meno, hvis man vil nyde nattelivet er det Gili Trawangan.

    Jeg skal selv til Komodo, de fleste som kommer til området bor i Labuhanbajo på naboøen Flores – der er direkte fly dagligt fra f.eks. Denpasar. Borneo kan blive svært at nå fra Bali. Men hvis I ankommer til landet i Jakarta, så skulle det være nemmere at flyve til Banjarmasin (ik sikker på stavelsen er rigtig), som er et godt udgangspunkt til ture til Tanjung Puting (de har et stort orangutang rehabiliteringscenter).

    Jeg har været i Indonesien tre gange før, og skal derned næste måned – begge steder er på listen over must-see (again) 🙂

    Håber I får en super tur.

    Hilsner,
    Dako

    #3534719
    Anonym Rikke&Kasper

    Hvis Borneo skulle blive aktuelt, så kan jeg i hvert fald helt sikkert anbefale det. Jeg er pt. på Perhentian Island i Malaysia, men var på Borneo i starten af juli. Skønt, skønt, skønt. Vi bestilte en 4 dages tur gennem Borneo Eco Tours, hvor vi var 1 døgn på Selingang Island (Turtle Island) og 3 døgn på Sukau Rainforest Lodge i regnskoven. Det var noget af det største nogensinde! Skal helst sikkert tilbage dertil engang 🙂

    Om et par dage rejser vi til Bali og derefter Lombok og Gili-øerne. Skønt, skønt, skønt 🙂 Har desværre ikke nogle fifs, men kan være at det kommer inden så længe 😉

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account