This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3536575
    Anonym Anonym

    Hej Alle,

    Min kæreste og jeg har planer om en rejse her til sommer i 5 ugers tid, og vil gern evt. til Filipinerne og Indonesien (har snakket om Bali Lombok, men intet er fast). Vores plan so far er, at flyve til Bangkok og tage fly videre derfra. Spørgsmålet er om vi skal starte med at tage til Bali, Lombok og så Filippinerne. Eller om man skal tage den anden vej rundt, fx flyve til Cebu og tage ud derfra.
    Vi er lidt i tvivl om hvilke transport muligheder der er når vi skal rundt? Hvordan kan vi fx komme fra Filipinerne til Indonesien, eller den anden vej – er det muligt med båd, eller skal man flyve?? Og hvordan med at komme rundt mellem øerne på Filipinerne – hvor meget skal vi regne med det koster, og er det nemt at komme rundt?

    Vi vil rigtig gerne opleve en masse, men hvad er det realistisk at nå på den tid vi har.. Vi er nok lidt til det hele – både trekking i junglen, kultur og vi vil også gerne dykke (jeg har certifikat, men min kæreste vil gerne tage det – bare det ikke koster spidsen af en jetjager ;).
    Hvis der er nogen der har ideer til andre øer, fx om Borneo eller Sumatra er noget man skal opleve, vil vi også meget gerne høre om det. Generelt – hvad har i oplevet af fede ting i området???

    Morten & Gitte

    #3536579
    Anonym Jannie

    Jeg var på Borneo i juli…
    – Dykningen ved Sipadan var UBESKRIVELIG
    – Mount Kinabalu bjergbestigning var også en fed oplevelse
    – Kinabatangan river kan bestemt også anbeales
    – Turttle island var skuffende og ikke pengene værd

    Alle udflugter/seværdigheder på Borneo er dyre… vi rejste rundt i Thailand/Malaysia og Borneo i 6 uger, og Borneo var meget dyrere end resten af turen… men ville ikke have været det foruden…

    Har I overvejet Perhentian Island??? Det var vidunderligt… der vil jeg gerne tilbage til 🙂

    #3536594
    Anonym DanielJohansen

    Helt enig med Perry, med ‘kun’ fem uger bør i holde jer til et enkelt område. Det kan være Malaysisk Borneo, Filippinerne eller en del af Indonesien som i selv har tænkt på.

    Selvom Bangkok som hovedregel er den billigste indgangsbillet til Sydøstasien bør i undersøge det en ekstra gang i dette tilfælde. Til Bali er det eksempelvis gerne væsentligt billigere at tage til Bangkok for at bestille en billig retur med Air Asia til Bali, mens det til Manila på Filippinerne ikke kan betale sig at tage turen over Bangkok. Hvis det er fordi i gerne vil stoppe et par dage i Bangkok er det selvfølgelig en anden snak:)

    Borneo er et rigtig godt bud og mener også at tidsrammen er passende for området. Alternativt er Indonesiens Java og Nusa Tenggara et rigtig godt bud der i forhold til min erfaring kan gøres en smule billigere.

    De mest oplagte muligheder vil i den forbindelse være at starte i enten Jakarta til på Bali. Jakarta er i min optik ikke værd at bruge tid på, det er en enorm metropol der næsten kun byder på de negative tillægsord som asiatiske storbyer nu har til fældes. Tilgengæld er der er en enorm klubscene og hvis i er til det finder i nok ikke større og vildere diskoteker end her.

    Derfra er det en 12 timers meget scenisk togtur til Yogyakarta der æmmer af kunst og kultur. I byen er der mulighed for at opleve nogle meget autentiske markeder og det bedste sted at købe souvenirs og kunst. De henholdsvis buddhistiske og hinduistiske templer Borobudur og Prambanan kan begge besøges på dagsture fra byen og de er begge et besøg værd. Du kan endvidere på een lang dag klatre op på den aktive vulkan Merapi. Den er har LIGE været i udbrud så om det er muligt lige nu er et åbent spørgsmål.

    Fra Yogyakarta er der en fuld dags kørsel til Gunung Bromo der er en fantastisk smuk og ligeså lettilgængelig aktiv vulkan. Det er værd både at besøge viewpointet nogle kilometer fra Gunung Bromo og de omkringliggende vulkaner, som du kan se solopgangen over og et besøg på selve vulkanen. Du kan gå på kransen hele vejen rundt om krateret, hvor store skyer af svovllugtende røg stiger op af. Det kan være meget turistet omkring solopgang, men få solopgangen med og vent en time eller to, så har du mere eller mindre stedet for dig selv.

    Bali er naturligvis også værd at bruge tid på, og du kan næsten bruge de fem uger alene på den lille ø. Denpasar hvor den internationale lufthavn er placeret har intet at byde på. De fleste turister tager direkte fra Denpasar til Kuta, der har alt en charterturist drømmer om. Tag det for hvad det er, det er rigtig gode fester, men først og fremmest gode muligheder for at lære at surfe hvis det kunne være interessant? I Padang Bai er der gode muligheder for at dykke. Korallerne og marinelivet er som sådan højst gennemsnitligt i forhold til de omgivelser du bevæger dig i, i og omkring Indonesien. Tilgengæld er det helt store trækplaster Manta Rays og Mola Molaer der dagligt passere et par af de mest populære dive sites og det er bestemt tiden og pengene værd, at få lov til at de store pelagiske fisk. I og omkring Ubud møder du ligesom i Yogyakarta masser af kultur og små lokale markeder, derudover er byen omgivet af smukke risterrasser som kan besøges på en hyggelig dagstur.

    Øst for Bali er Gunung Rinjani, et highlight af næsten enhver tur, i min optik. Den er med sine små 4000 mtr Indonesiens næstehøjeste vulkan. Den kan klatres på et sted mellem 3 og 5 dage (op og ned), hvor 4 dage nok er det mest oplagte. Selvom den ligger på Lombok kun få timers transport fra Bali er den overraskende henlagt til enkelte backpackers og det gør oplevelsen meget mere autentisk end eksempelvis Agung og Batur vulkanerne på Bali. Fra det lille plateau på toppen ser du solopgangen over skyerne som du kan se ned på..efter dem ser du havet..og på en klar dag også Bali.

    Nord for Lombok finder du Gili Øerne der er et super island getaway, hvis du trænger til et par dage i en hængekøje eller et par gode fester på stranden. Der er gode strande og udemærkede snorkel og dykkermuligheder. Trawangan er hvor backpackers typisk holder til.

    Fra både Bali og Gili er der både til Labuanbajo på det vestlige Flores. Bådturene tager et sted mellem 2 og 5 dage og mener klart at jo mere tid man kan få des bedre. Jeg tog en i den modsatte retning, fra Labuanbajo til Bali. Vi brugte fire-fem dage på båden og besøgte blandt andet de Komodo Island og Rinca hvor vi begge steder så komodo varaner, vi besøgte også et par små ubeboede øer og nogle helt fantastiske strande. Endvidere kan det prismæssigt gøres til samme pris som hvis man tager busser hele vejen og derudover besøger en af øerne hvor komodo varanerne holder til.

    Fra Labuanbajo har du endvidere adgang til dykningen i Komodo National Park der må anses som være blandt det allerbedste i verden og i mine øjne er på højde med, hvis ikke bedre end eksempelvis Sipadan og Similan som ofte nævnes når vi taler om rigtig god dykning i det område. Det er teknisk lidt sværere dyk og kræver i mine øjne minimum AOW og en 25-30 dyk. Prismæssigt ligger det lidt højere end hvad du ellers finder i området, men er alle pengene værd!

    Fortsætter du en dags tid længere mod øst finder du den uddøde vulkan Kelimutu. Fra toppen kan du se kratere der i dag er søer i forskellige farver, udsigten skulle være helt fantastisk. Har desværre ikke selv oplevet det da der var overskyet flere dage i træk.

    Hvis du skærer fra i den ene eller den anden ende, hvor Jakarta og Kelimutu er klart det mest oplagte, så kan det næsten dækkes på fem uger, hvis du er til aktiv ferie:) Filippinerne har jeg ingen first-hand information omkring, men har undersøgt det en del da jeg tager dertil om to uger og der ser ud til at være rigtig meget spændende både i området omkring Cebu og området omkring Palawan som let kunne dække en tur på fem uger. Kig også på mulighederne i Luzon området, hvis du vælger at undersøge det nærmere. Håber du kan bruge noget andet. Rigtig god rejse hvad end i vælger.

    #3536587
    Anonym Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

    Jeg synes det lyder som om i strækker jer over et stort område på kort tid. Turen på den malaysiske del af Borneo, som Janni nævner, tog jeg i 2009 og det var en tur på 5 uger. Alene her er der så mange ting at se, at det er nok til en tur i sig selv. Hvis I gerne vil til Bali og Lombok og Philippinerne, så synes jeg I skal holde jer til det og gemme Borneo og Sumatra til en anden gang.

    Udfra jeres ønske om at opleve en masse, vil jeg dog alligevel mene at Borneo alene og evt. nogle dage på fastlandsmalaysia er et rigtigt godt bud. I får en masse forskellige oplevelser samlet på et relativt kompakt geografisk område. Det er rigtigt at Borneo er relativt dyrere end så mange andre steder, men det er ikke grotesk dyrt. Dykningen ved Sipadan kan dog være vanskelig og kræver i mine øjne et AOW certifikat. I kan dog helt sikkert finde operatører der vil tage jer derud, selvom I kun har OW. Det er dog vigtigt at bestille i forevejen, da kun 120 dykkere (inkl. guider) tillades derude om dagen).

    Tilbage til jeres oprindelige tanker, hvis jeres tanker ikke er begyndt at flakke om Borneo:
    Mht. transport, så vil jeg mene at fly er nødvendigt, specielt taget i betragtning at I “kun” har 5 uger til rådighed. Når man kigger på et Atlas, så er der langt bare fra sydspidsen af Mindanao og til Bali og Lombok. Det vil sikkert være en spændende tur med båd, men også dyr, da I sikkert skal chartre den selv. Det meste af de 5 uger kommer så til at gå med at sejle fra Philippinerne til Indonesien. Der vil selvfølgelig være muligheder for en masse island hopping hvor ikke ret mange andre turister sikkert kommer, men jeg tror det kræver en hel del forberedelse.

    Hvorfra I skal flyve ved jeg ikke, men prøv at checke http://www.momondo.com eller Air Asia.

    God tur 🙂

    #3536599
    Anonym Claus

    Filippinerne har nu også meget godt at byde på, risterrasserne i Banue/Batad, kisterne i Sagada, der er aktive vulkaner og strand i Boracay. Eller Palawan med El Nido.

    Filippinerne er lidt billigere end Malaysia og specielt Borneo.
    Der afgår ingen dirkete fly mellem Manilla og Bali, men Cebuairpacific.com har en billig rute mellem Manilla og Jakarta. Derfra kunne I tage med Garuda eller Airasia til Denpasar (Bali). Det er ikke muligt at sejle.

    5 uger er selvfølgelig ikke alverden, men hvis I planlægger lidt, hvad I godt kunne tænke jer at se, så er det bestemt muligt at besøge begge lande. At flyve indenrigs i Filippinerne koster ikke alverden.

    mvh
    Claus

    #3536620
    Anonym raslyng

    Vi var på Filippinerne sidste sommer i 5 uger. Vi havde mindst 7 dage med heldagsregn! Bare lige så I overvejer, om det er den rigtige årstid, I vælger at tage til Filippinerne på?
    Vi tager dertil igen om en måned, for vi følte, vi gik glip af meget. Hvis I er til dyr og jungle, så tag til Borneo. Filippinerne har kun (mange) dyr i vandet.
    Så tag til Perhentian Islands, lad din kæreste få sit certifikat der, og tag så til malaysisk borneo.
    God tur
    Raslyng

    #3536781
    Anonym Morbruun

    Tusinde tak for alle jeres input. Det har bestemt givet os en masse at tænke over og ikke mindst ideer 🙂
    Raslyng: du skriver i havde flere dage med heldagsregn. Hvordan var vejret ellers?? Og er det bedre hvis man tager til Malaysia?
    Vi har begge været i Thailand i længere tid (min kæreste har boet der i et halvt år) og da vi har hørt at Malaysia minder meget om netop Thailand, er vi meget i tvivl om det vil være for meget “det samme”! Hvad tænker i omkring det??
    Vi kan læse flere steder at Perhentian Islands skulle være rigtig skønt – men nogle der har nogen ide om prisniveauet i forhold til at tage certifikat her? Og hvordan er det at komme dertil?
    Glæder os til (forhåbentligt) at høre jeres mange super svar!

    #3537272
    Anonym Jannie

    Følger I stadig med i tråden?
    Jeg kan godt hjælpe med lidt inputs om Perhentian, Malaysia og Borneo, hvis I stadig er interesseret i det….?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account