This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3537700
    Anonym AlexanderFlo

    Hej alle.
    Vi er to 18årige drenge som skal ud og se Europa til sommer på en måneds global pass.
    Vi er dog i tvivl om udstyret og udgifter etc.
    Derfor kunne det være super fedt hvis I havde nogle tips til hvilke telte som er gode og billige, billige hostels osv.
    Vi skal igennem Frankrig (efter en expres-tur gennem Tyskland, da vi ikke er specielt interesserede i landet :)), og Italien og til Grækenland til sidst.
    Jeg håber på nogle gode svar, da dette virker som et seriøst forum.
    Mvh Alexander 🙂

    #3537716
    Anonym Boge14

    På en dag fra Danmark kan i lige nå til Amsterdam, hvilke ville være aktuelt hvis i skal til Frankrig. Der kan i overnatte ved Camping Zeeburg, som har åben næsten hele natten for check in. Det er meget billigt og ligger i midtbyen. Faktisk minder det lidt om et Christania område – rigtig fedt 😉
    Ellers book hostels på hostelsbookers eller alternativt gør brug af det billige couchsurfing.
    Jeg har prøvet at rejse rundt med en såkaldt 2 mands festivals telt, og må da indrømme at jeg godt kunne bruge et lidt bedre et.

    Men held og lykke med det, og glæd jer 😉

    #3538108
    Anonym Katrine

    jeg har rejst på interrail i både frankrig, italien og grækenland.
    Italien er klart min favorit, vi tog direkte fra Fredericia til Rom på 23 timer og boede på en lækker campingplads der ligger i en lille forstad der hedder Due Ponti, der går en slags s-tog direkte dertil, det kan klart anbefales, der er ikke noget så godt som en tur i poolen efter en varm dag i Rom.
    vi tog en endagstur til pompeji, og sov i toget på vej til østkysten, hvor vi tog en færge til Korfu (der sov vi ombord på færgen på dækket, det er gratis) Korfu var ikke så fedt, da det regnede hele tiden, men jeg tror det er ren gå-i-byen-tur, hvis man kommer i højsæsonen. Vi ankom til Patras i grækenland med færgen fra Korfu, og her rammer det græske jernbanesystem en hårdt! det er elendige regionaltoge, der kører rigtigt langsomt, og så tager de ekstra gebyrer når man har interrailbillet – mener det var 5 euro i 2003. Desuden er jernbanenettet ikke særligt udviklet i grækenland – der er en linje der gåår øst/vest og en der går sydpå til grækenlands gamle hovedstad Nafplion, der faktisk er et rigtigt fedt sted at slappe af. men man skal virkelig have tålmodighed i grækenland!
    vi så Athen på to dage, for det var alt for varmt at være backpacker der. så tog vi toget tilbage vestpå og stod af et sted undervejs og boede to dage på en lille lokal campingplads, det var rigtigt billigt, men der var heller ikke noget at lave, for offentlig transport er nærmest ikke eksisterende!
    Så gik turen tilbage til Italien, hvor vi overnattede i firenze, som jeg synes er en rigtigt fed by. der ligger et billigt hostel lige omkring kirken Santa maria novella.
    der findes også en helt ok campingplads i udkanten af Firenze.
    på en anden tur sluttede vi af med at overnatte 5 dage i Nice, det er selvfølgeligt lidt dyrt, men også rigtigt hyggeligt og et godt sted at gå i byen. her boede vi på et youth hostel i midten af byen – turist informationen i byen hjælper en med at finde hostels, og ringer for di og hører om der er ledige pladser. frankrig er jo kæmpe stort og der er langt mellem byerne, og man bliver nemt fristet til at tage højhastighedstoge, der koster et gebyr, fordi man skal have pladsbilletter – det samme gælder faktisk i italien.

    På min første tur var vi to veninder afsted, og der havde vi hver en rygsæk med og så havde vi kun et af de helt billige to-mandstelte med, og det var mere end rigeligt, det er dejlgt ikke at skulle slæbe for meget, for vægten betyder rigtigt meget.
    tøj tager man et minimum med af, du kan altid vaske et par shorts i hånden, og tørre dem på bardunerne på teltet.
    Derimod har vi haft stor glæde af at have et udvalg af smørreknive, urteknive, dåseåbner, små skåle og tallerkner med.
    det er også altid en rar ting at have en rejseguide med, så man kan læse lidt om det man ser undervejs, også selvom man ikke har planlagt turen så nøje.
    På min første tur brugte jeg kun 3000 i lommepenge, og den sidste brugte jeg 6000, det er meget afhængig af hvad man vælger at spise og hvor man bor;) men camping kan godt anbefales, for det koster ekstra på hoteller og hostels så snart man vil have aircondition. mange kampingpladser har også specielle områder til unge, hvor der plejer at være en god stemning;)

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account