This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3533943
    Anonym Pernille V

    Hej,
    Jeg er ved at planlægge en tre-ugers tur til Island i juli med en veninde. og har en del spørgsmål:

    Jeg vil gerne høre, om der er nogen, som har erfaring med, hvor mange penge man har brug for til tre uger?
    Vi har telt med, og har ikke brug for den store luksus.

    Nogle forslag til vandreruter og seværdigheder?

    Hvordan er det at komme rundt deroppe? Er det nødvendigt at leje en bil?

    Og til sidst, om tre uger er for lidt, for meget eller tilpads, til at nå at opleve landet?

    På forhånd tak!

    #3534007
    Anonym Peter Vejrum Terp

    Hvad angår penge, så har jeg svært ved at vurdere det, da priserne er faldet utrolig meget det sidste 1-2 år pga. økonomisk krise.

    Hvad angår camping så er der forskellige campingpladser på øen, de åbner typisk fra Juni.
    Se evt. dette link http://www.hanses-campingsider.dk/lande/island.htm

    Hvad angår seværdigheder, så er Gulfoss og Geysir, Den blå lagune og Reykjavik helt sikkert steder der er værd at bruge noget tid. Se evt. mere som seværdigheder her http://www.travelmarket.dk/Island/IS/sevaerdigheder.htm

    Bil vil jeg stærkt anbefale om ikke andet bare nogle af dagene. Det kan være svært at komme rundt på øen ellers. Man kan naturligvis finde arrangerede ture, som helt sikkert også er gode. MEN med bilen får man friheden til at opleve på egen hånd.

    Jeg håber at i kan bruge svaret

    #3534159
    Anonym Anne Marie

    3 uger er fint, men efter min mening ikke nok… men sådan er det jo nok altid! Husk at begrænse jer, så vil I nyde de tre uger – ellers går tingene op i transport.

    De ovennævnte seværdigheder er de mest turistede helt tæt på Reykjavik. Jeg vil også gerne anbefale Vestmanna-øerne, som er nemt at komme til med bus og færge. Der er campingplads på den store ø.

    En rigtig god vandretur er Landmannalauga – Porsmork. Det er en utrolig flot 4 dages vandretur, hvor man også kommer til at gå over snetunger og gennem floder. Den er bare det hele værd. Også hertil er der bus fra Reykjavik.

    Hvis I skal sydøst på så er Jökulsarlund rigtig flot, med store isbjerge i en sø. Der er også vandfaldet Skaftafeld, som er et besøg værd.

    Rejser I mod Nordøst, så vil jeg anbefale Sneifalsnæs og Myvatn.

    Vi lejede ikke bil, og var afsted i fire uger og vi brugte mange penge på bustransport, så det skal man lige regne med ind i sit budget. Samtidig skal man være opmærksom på, at bussen oftest kun kører en eller to gange i døgnet og ikke nødvendigvis passer sammen med nogle andre busser.

    #3534292
    Anonym Karen

    Hej!
    Jeg er også ved at planlægge en tur til island til sommer. (Tak for tipsene til vandreture!)
    Jeg har fundet en side der hedder http://www.visitorsguide.is med en hel del turistinfo.
    Derudover har jeg hørt at der er allemandsret på Island, så man kan bare slå et telt op og overnatte. Dog gælder allemandsrette ikke i naturreservater/nationalparker.
    Jeg håber I får en rigtigt god rejse!
    Mvh Karen

    #3534479
    Anonym Dennis86

    der er et af verdens bedste dykker steder deroppe, så hvis i kan lide vand er det en super oplevelse!! lidt dyrt men det hele vær

    #3534823
    Anonym Pernille V

    Tak for svarene. Vi er lige kommet hjem, efter en god rundtur på øen på tre uger. Vi tog bussen hele vejen, og det fungerede fint. Vi mødte nogle stykker, som blaffede rundt, og det gik vist fint for dem.

    Vi har været de fleste af stederne, som er blevet anbefalet her. Til vandreturen Landmannalaugar til Porsmork, som virkelig er helt fantastisk, kan vi tilføje, at ruten fra Porsmork fortsætter til Skogar; det stykke er også rigtig flot, og der ligger lava fra udbrudet i april, som stadig er varmt!

    Derudover er det værd at vide, at man på N1 benzinstationerne over hele landet kan få stempel-hæfte nu i sommer, som man bl.a. får udleveret sodavand og slik for, for hvert nyt stempel. De er røde og står ved kassen:)

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account