Jeg har altid en foldekniv med, den er måske lige lovlig lille til at skære en vanmelon over med, så derfor har jeg ofte også en eller anden form for lille køkken kniv, men den kan man ofte låne – så den ikke ligner et våben.
Det kan også være en ide at tage en dykkerkniv med til hvis du skal dykke eller snorkle, for jeg har aldrig fået en udleveret på de dyk jeg har været på, og det er jo en vigtig del af sikkerhedsudrustningen, til hvis man sidder fast i efterladt fiskenet, fiskeliner, etc.
Hvis du tager den store Rambo kniv med savtakker, blodriller og alt det, så kan nogen måske misforstå dig – på den anden side hvad skal man med sådan en, ud over at kompensere for størelse på….
Jeg har aldrig haft brug for at kunne kløve hovedet på en Yak okse, jeg har dog tit haft brug for en til at skære brød og frugt ud, derfor tager jeg ikke et samurai sværd med. Springknive, butterfly knive og alt det sender et dårligt signal og kan misforstås. Du har brug for en kniv som et værktøj og ikke som et våben
Hvis du f.eks. bor på hostels i Australien eller New Zealand, så er der fælles køkkener hvor du kan låne en kniv.
Tænk over hvad du skal bruge den til og tag den ikke med fordi at der står i bogen at man kan få brug for den – jeg tror det er en foldekniv, men dåseåbner, proptrækker etc der menes. Jeg har aldrig haft brug for mere og sådan en får man ikke problemer med