Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3506257
     solskinsglad

      Jeg arbejder for tiden som frivillig engelsklærer på en skole i Guatemala (basico, dvs. 7. – 9. klasse). Desværre rejser vores computerunderviser hjem til Argentina i oktober, så når skoleåret starter igen i januar, mangler vi desperat en underviser i computer.

      Var det noget, eller kender du en…? Skolen tilbyder kost og logi.

      Der kan også være behov for frivillige til andre opgaver, fx idræt eller på biblioteket.

      solskinsglad@gmail.com

      #3506278
       Josefine Hansen

        Kan du ikke fortælle lidt mere om forholdene samt hvor skolen ligger og den slags..

        Hvilke kvalifikationer skal man have for at arbejde på skolen som computerlærer?

        Kræver det spansk at være på skolen? – Kan man evt. selv lære lidt spansk medens man er der?

        #3506286
         solskinsglad

          Skolen ligger i en lille by ved Lago de Izabal. I byen er der stort set kun mayaere, så alle er tosprogede (q’eqchi’/spansk). Der er ansat en dame til at lave mad til de elever, der bor på skolen, og de frivillige. For tiden er vi tre frivillige: En kvinde fra El Salvador, der arbejder på kontoret/biblioteket, en mand fra Argentina, der tager sig af computere og idræt, og mig, der er engelsklærer. Alle frivillige for stillet et værelse til rådighed på skolen.

          For at arbejde som computerlærer skal man kunne undervise i brug Word og Windows. Desuden er det en fordel, hvis man har et kendskab til Windows-computere, så man kan holde lokalet med 12 computere kørende.

          Der er også mulighed for at lave andre ting her end computer (det er bare lige der, vi er i stor nød). Skolen accepterer 5 frivillige, og vi er 2 til januar.

          Det kræver noget spansk at arbejde her, men de er meget tålmodige, da eleverne selv har spansk som andetsprog, og det forventes på ingen måde, at man er flydende, når man ankommer. Der er rig mulighed for at lære spansk, mens man arbejder. Sprogskoler i Guatemala er billige (verdens billigste?), hvis man vil lære spansk først.

          Håber det var svar nok, ellers send mig en mail, så kan jeg sende billeder.

          #3506380
           DKZeus

            Hej 🙂

            Job beskrivelsen lyder yderst intressant, vil dog gerne høre om hvor lang tid det drejer sig om. Her mener jeg om det er permanent arbejde eller om i er intresseret i at ansætte frivillige i en kortere periode?

            Mvh

            Jane og Kent Ravn

            #3506383
             solskinsglad

              Jobbet er så permanent, som man ønsker. Selv har jeg valgt at blive her indtil oktober 2007, og den anden frivillige, som stadig er her til januar, har været her i over to år nu. Men skolen accepterer også frivillige for en kortere periode, jeg tror, det korteste var en engelsk pige i en måned.

              #3506775
               Benedikte

                Jeg synes det lyder rigtig spændende.

                Du skriver at der vil mangle en til idræt. Er det “bare” at lave/lære dem noget idræt?

                Hvordan er forholdene dernede? Her tænker jeg på om de er meget fattigt, hvordan er byen?

                Håber du vil svare.

                Hilsen Benedikte Skov

                #3507185
                 Tine

                  Hej

                  Vi er et lærerpar som lige er kommet hjem fra et et-årigt ophold i Indien, hvor vi arbejdede som engelsklærere, men kan begge også computer og idræt. Vi er begge i arbejde lige nu, men vil meget gerne ud i verden igen engang, så er det muligt at du kan ligge en adresse ud på siden her, så man kan kontakte skolen, når vi igen har økonomi til at drage afsted.

                  Venlig hilsen
                  Tine

                Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

                Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

                © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

                Log ind med brugernavn & kodeord

                eller    

                Glemt dine oplysninger?

                Create Account