Aeroflot er altid god for en billig flybillet. Min kæreste og jeg skal rejse til Thailand-Malaysia-Singapore og vi har givet 3900 kr. per person for en flybillet til Bangkok og hjem fra Singapore. Med hensyn til Aeroflot har de jo levet med et dårligt ry i mange år. Til det kan jeg kun sige at jeg fra flere kilder, der har rejst med Aeroflot, har fået at vide at det hører fortiden til. Aeroflot skulle efter sigende leve fuldt ud op til det niveau de bedste i branchen leverer.
Jeg rejste i Vietnam sidste år i en måned og min erfaring er at hvis du vil rejse virkelig low-budget så har jeg set hostels til $2 per overnatning og lokal mad til et par kroner. Generelt gav vi mellem $6 og $15 per nat, men jeg tror at det svinger meget. Jeg kan stærkt anbefale at du køber Lonely Planet Vietnam, da alle de informationer du søger helt sikkert står der i. Den er desuden rigtig god at have med derude. Highlights fra min tur var absolut 3-dagestur til Mekong-deltaet i syd og Sapa i Nord.
Husk at bestille dit visum i god tid, da ambassaden i Stockholm ikke altid er den hurtigste i verden. Ellers kan jeg kun sige at Vietnam for mig og mine rejsekammerater var en kæmpe oplevelse. God tur!