Hej.
Vi er en familie (2 børn på 9, mor og far (vi voksne taler spansk)), som planlægger at rejse til mellemamerika. Vi har 2 måneder, og skal slutte af i Venezuela, så vi derfra kan komme videre til en måneds afslapning i caribien. Vi drømmer om at begynde rejsen evt i Guatemala City (kunne også være et sted i Mexico??) og så bevæge os ned gennem mellemamerika med bus og eventuelt fly?? Vi vil gerne se så meget som overhovedet muligt, og derfor er der ikke plads til ‘nitter’:-). Vi har ikke noget i mod at rejse lange distancer i bus, meget gerne med tog, men det skal være sikkert, da vi rejser med børn.
Vi har en del spørgsmål, som vi håber, i kan hjælpe med at besvare.
Er det en realistisk distance at tilbagelægge? Vi overvejer at tage bus/tog??? ned gennem mellemamerika, og så evt flyve fra Costa Rica til ‘et sted i Colombia’ og derfra fortsætte rejsen videre i bus til Venezuela. Er det for langt at køre i bus? Hvilke distancer er mest seværdige? Er det rigtigt af os evt at springe over Panama (vi var der for mange år siden, og dengang var det bestemt ikke børnevenligt), eller kan I anbefale at gøre noget andet?
Hvad skal vi opleve i mellemamerika med børn på den alder? Børnene er meget dyreinteresserede, og vil gerne opleve meget natur og dyr… Hvad kan anbefales? Hvad ville I mene, er et totalt must for børn og voksne som elsker natur og kultur? Hvad husker I som det mest fantastiske, I har oplevet på disse kanter, som børn også ville synes var uforglemmeligt?? I hvilket af de mellemamerikanske lande vil I anbefale at vi tilbringer mest tid? Her tænker jeg også økonomisk, da vi ikke har ubegrænsede midler at gøre godt med… Hvad vil I tro er et realistisk budget for sådan en rejse (fly tur/retur DK ikke medregnet)?
Vi det være sikkert at krydse Colombia i bus med to meget skandinaviske børn? Hvilken rute ville I anbefale? Vi er meget åbne for forslag… Sydamerika har vi også overvejet og så i stedet bevæge os op mod den caribiske kyst, men vi tænker, at der er mere børnevenligt/oplevelsesrigt for børn i mellemamerika , er I enige i det? Vi har virkelig brug for meget konkret hjælp her, gerne forslag til destinationer med forslag om steder, man kan overnatte etc. Vi rejser på budget, og dette forsøger vi naturligvis at tage højde for.
Mvh