This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3545852
    Anonym estelanedraithammen

    Hej. Jeg var i Nepal for første gang i januar i år og var vild med det! Jeg havde undersøgt Everest Base Camp trekket meget hjemmefra, men havde ikke booket noget, hvilket jeg blev meget glad for. Jeg opdagede nemlig, at jeg i Kathmandu nemt kunne booke trekket til 450-500 dollars vs. de ca 8000 dkk det ville koste, hvis jeg havde booket trekket på forhånd hjemmefra.

    Nu vil jeg gerne høre, om nogen ved, om det samme gør sig gældende for Mera Peak? Eller andre gode trekking/bjerbestingingsture i Nepal? Jeg vil gerne op i højden:-)

    Jeg ved godt, det ikke er helt så populært som Everest Base Camp, men ved nogen, om det er nemt at booke det i kathmandu med relativ kort varsel, og om der er besparelse at hente? Og i så fald, ca hvor meget skal man regne med at betale? Det er jo svinedyrt at booke det på forhånd, Mera Peak kan nemt koste omkring 26000 dkk, har jeg opdaget.

    #3545856
    Anonym Hovgaard

    Jeg har aldrig oplevet at priserne har været højere, hvis jeg har bestilt hjemmefra hos et lokalt selskab i Nepal. Synes det ses mere ved bestilling gennem danske selskaber – og derfor ville jeg aldrig anbefale det! Hvis du heller ikke har anbefalinger til et selskab – og derfor selv vil ud og opsøge et ville jeg bestemt også vente til dernede.. Det er nu rart at møde folkene inden sådan en tur – og finde ud af om man kan med sin guide. Vil anbefale dig at tage et selskab som er medlem af TAAN.. Så du sikker på selskabet ikke er “fup” og din guide er også bedre stillet ved uheld!
    De fleste trek kan man bestille fra “dag til dag”.. Men skal du af sted i højsæsonen og på en bestemt dag er det en god ide at bestille.. Det primært ift flybillet, da man altid kan finde en guide til turen.
    Hvor “højt” vil du op.. og camping trek eller kun guesthouse?! I gr eller alene?

    #3545874
    Anonym MathiasNepal

    Jeg står i præcis samme situation. Jeg og en ven er ved at planlægge at bestige Mera Peak omkring marts næste år og indtil idag, har jeg tænkt det SELVFØLGELIGT skal bookes hjemmefra, da det er vores første længere rejse. Men min fornemmelse på de sider jeg har surfet rundt på hertil aften er at det er billigst at booke det dernede, men er lidt i tvivl om dette også gælder et bjerg som mera peak, som er mere udfordrende og kræver nogle flere ting en et trek som du selv nævner(mt. base camp).

    Er der nogle der har erfaringer med at booke mera peak turen eller lig. i Nepal eller igennem et lokalt selskab hjemmefra?

    #3545876
    Anonym Anonym

    Hovgaard: Jeg har i den grad oplevet, at der var penge at spare ved at bestille dernede, og ikke hos lokate selskaber på forhånd. Danske selskaber vil jeg ikke engang overveje, det giver ingen mening rent økonomisk. Men som sagt, så kunne jeg se på hjemmeside for lokale selskaber, at prisen nemt kunne snige sig op på det dobbelte af, hvad vi gav dernede , hvilket var ca 3000 inklusiv fly frem og tilbage til Lukla, og ved danske selskaber var det endnu mere.

    I forhold til selve trekket, så har jeg ingen krav til at det skal være guest houses, camping er fint, og jeg overvejer som sagt Mera Peak. Jeg vil gerne afsted i en gruppe, da jeg ikke synes jeg har erfaring nok til at tage afsted alene.

    MathiasNepal: Ja, jeg tænker jo det samme som dig, om det er lige så nemt at booke sådan noget som Mera Peak dernede, som det er at booke Everest Base Camp eller Annapurna. Jeg hørte ikke nogen snakke om Mera, da jeg var dernede, men da var det også lavsæson og vi havde nogle dage ned til -27 grader ved Everest Base Camp, så måske de ikke tager til Mera på den årstid, og det var grunden til, at vi ikke hørte noget om det. Aner det ikke, håber derfor at nogen herinde ved noget.

    #3545897
    Anonym Hovgaard

    Det er MEGET forskel på de lokale selskaber – og tror derfor ikke man bare kan lave en generel antagelse.. Som sagt har jeg aldrig oplevet det og har undersøgt en del inden jeg rejste til Nepal, hvor jeg har været 2 gange i alt 4 mdr. (og det er også været priser på rafting, Chitwan, osv). Men jeg ville som tidligere skrevet heller aldrig bestille gennem et selskab, hvis jeg ikke have brugt dem før eller havde en god anbefaling. Når man er dernede er det også lidt lettere at “prutte” om prisen 🙂
    Har en del venner i Nepal – og vender lige Mera Peak med dem.. Det var heller ikke et trek jeg hørte meget om dernede.. Og jeg har både rejse i høj og lav sæson. Vender lige tilbage.. Og evt med forslag til andet trek også 🙂

    #3545902
    Anonym MathiasNepal

    Det lyder super! Glæder mig til at høre fra dig 🙂

    #3545936
    Anonym Hovgaard

    Så fik jeg svar fra Nepal 🙂 Jeg har spurgt en ejer af et trekking selskab samt en som arbejder som guide. Deres svar er: Hvis du har begrænset af tid burde du bestille trekket inden.. I hvert fald er det en god ide at book det min 1 uge inden afgang. Og særligt i højsæsonen ift flybilletterne. Hvor Everest Base Camp og Annapurna er mere populært – og derfor næsten kan være dag til dag trek.
    Ejeren af trekking-selskabet havde ikke så meget styr på andres priser ift booking før og efter. Han har ikke selv priser på sin hjemmesiden, da han tager udgangspunkt i “kundens ønsker”.. Vil man have porter med, den fulde pakke, osv.
    Ift trek kunne det f.eks være: Kalapather eller Nar Phu with round Annapurna.. Men der er som du ved mange muligheder 🙂

    #3545945
    Anonym MathiasNepal

    Jeg har nu arbejdet lidt videre i min rejseplanlægning! Og nye spørgsmål presser sig på.
    – Jeg har foreløbigt købt en enkeltbillet til Vietnam i slut januar, der skal jeg rejse rundt i løbet af februar. I starten af marts vil jeg så tage fra Vietnam til Nepal, hvor jeg skal mødes med min ven og bestige et bjerg.

    – Mit spørgsmål går derfor på: Bør jeg bestille flybillet fra Vietnam til Kathmandu hjemmefra? Eller kan det gøres billigere dernede?

    Mvh.

    Mathias

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account