Hej Erik.
Bange for at jeg kun kan give dig nogle halve svar og noget at lede videre efter.
Problemet med at køre fra et land til et andet er at man faktisk skal importere køretøjet. Dvs. du skal betale import told på køretøjet når du krydser grænsen og får den told tilbage når du exportere køretøjet igen, men tør du stole på det?
Jeg har selv kørt motorcykel fra Danmark til Singapore og jeg klarede det ved at have noget kaldt Carnet de Passages en Douane, hvilket er et toldkravs dokument, hvor der er stillet en bank garanti for pengene, hvis jeg ikke exportere. Det kan godt være at der er en aftale mellem Laos og Vietnam så man ikke skal have det, som Danmark og Tyskland har det.
Hvor du krydser skulle i teorien ikke have noget at sige, men igen jeg ville ikke satse på at få min import told tilbage.
Du skal være opmærksom på at din forsikring ikke nødvendigvis gælder i andre lande og derfor er det at foretrække at tage de største grænseovergange, da de som oftests har mulighed for at købe en forsikring.
Skal du køre i det område, så skal du lige smutte forbi GT riders http://www.gt-rider.com/
Og for guds skyld, gør ikke som de fleste motorcykel rejsende, at overlæsse svinet. Tøj kan vaskes og alt det du tror du har brug for, det er mest til bøvl.
Jeg rejste 9mdr. med to sidetasker og en tanktaske. Her havde jeg telt, sovepose, reservedele, kort, guidebøger til ni måneder.