This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3546297
    Anonym joanstevns@yahoo.dk

    Min mand og jeg har rejst masser af steder i Asien, vi rejser med rygsæk, trods vores høje alder, 69 og 70 år, og vi arrangerer alt selv. Vores ture varer omkring 5 måneder. Vi har før rejst i Indien, men nu har vi lyst til at se Nagaland der ligger nær Assam i den nordøstlige del af Indien. Er der nogen der har været der og kan give os nogen information om hvordan rejsemulighederne er. Vi flyver til Delhi d. 3. dec, er der et par dage, hvorefter vi flyver til Sri Lanka, her bliver til først i januar 2014. Da vi også skal til Bangladesh og Nepal (her har vi været før) vil jeg tro at vi ville være parate til at sige “goddag Nagaland” engang i løbet af marts 2014. Er det muligt at rejse rundt på egen hånd, eller skal man guides? Håber der er nogen der kan give os et par tips eller flere.
    Hilsen Annette

    #3546300
    Anonym Petricia

    Hej.
    Jeg rejste rundt i Nordøst Indien sidste år. Det er en virkelig smuk og anderledes del af Indien. I selve Nagaland besøgte vi kun Mon, men tog herfra ud til de forskellige landsbyer. I kan sagtens selv komme her til, men god ide at leje en bil på forhånd. I landsbyerne kan i kun komme ind, hvis i har en guide med – så det er en virkelig god ide. I skal være opmærksomme på udgangsforbud efter kl.16-17. Så find et hyggeligt guesthouse, hvor i har lyst til at bruge noget tid. Prøv og vær i Nagaland mens de fejre en festival, så i virkelig kommer tæt på deres traditioner. Jeg håber i får en god tur – og i kan bare spørge hvis der er noget.
    Mvh. Petricia

    #3546306
    Anonym Petricia

    Jeg ville ikke selv køre i nogle dele af Indien – heller ikke Nagaland! så jeg ville altid anbefale chauffør:-)

    #3546308
    Anonym joanstevns@yahoo.dk

    Har kørt de mærkeligste steder i verden, men vi må nok følge dit råd Tak

    #3546301
    Anonym joanstevns@yahoo.dk

    Hej Petricia.
    Tak for dit svar. Vi vil nu se i Lonely Planet om de kan anbefale et guesthouse enten i Mon eller evt. i Kohima. Når vi kommer må det være muligt at få en guide, selv om vi ikke er så vilde med at se landsbyer på den måde, det bliver ofte kunstigt, lidt a la en tur i zoo, det har vi prøvet i en Paduang landsby i Nordthailand, ikke særlig rart.
    Vi har planer om at tage til Assam og Sikkim også. Tak for tipset om at leje en bil, vi har internationalt kørekort, så det kan vi gøre.
    Endnu engang tak for dine råd.
    Hilsen Annette

    #3546302
    Anonym Petricia

    Hej igen.
    Det er desværre den eneste måde at komme ind i landsbyerne. Beboerne vil ikke selv have det. Vores guide var god, jeg er normalt heller ikke glad for det, men vi tog os tid til at være i landsbyerne. Vi tog også Kaziranga og Majuli – begge kan klart anbefales.
    Vi lejede dog bil med chauffør – men det andet burde også lade sig gøre.
    God tur.

    #3546303
    Anonym joanstevns@yahoo.dk

    Hej.
    Det er fair, så det vil vi gøre. Er det svært selv at køre, eller vil du anbefale en bil med chauffør?
    Hilsen Annette

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account