This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3546027
    Anonym Mickey Mouse

    Hej, Jeg tager turen Everest BC/ Island Peak den 13 oktober for 9 gang med en varighed på ca. 5 uger.

    Turen går fra Jiri til BC, med passage af Kongma La Pass..

    Samlet pris for hele turen behøver ikke koste mere end højst: alt incl. 15-17.000 kr..(medmindre man skal drikke Coca Cola hele vejen op)

    Skriv til mig hvis du vil med, eller høre nærmere.. Håber på at kunne bestige både Island Peak 6189m og Mera Peak 6421m som en del af turen – det koster en guide og en tilladelse (som gælder for 6 pers.) ialt 600 us. pr. bestigning.

    De første 10 dage (Jiri til Namche Bazaar) går dagturen typisk op over et bjergpas og så ned og krydse floden, eller modsat. Så man går/ traver/ vandrer man sig faktisk i form, alt imens man suger til sig, de mange nye indtryk, billeder, udsigter, smag, dufte, lugte, lyde.. you name it. Efter et par dage bliver musklerne ømme, rygsækken gør ondt, men det fortager sig igen. Langsomt føler man mere og mere energi. Man bevæger sig snitligt 6-800m op og ned pr dag – godt 7-8 timers vandrig igennem vel 10-12 km..

    Der er masser af the pauser – men jeg er gerne ude af “røret” meget tidligt om morgenen, fordi man så på den måde også er første mand fremme, som udskriver visse fordele – bestille mad før alle andre, sikre et værelse, vaske tøj (som kan nå at tørre), få sig et bad (varmt), nyde solen og kaffen. I det hele taget bare udnytte dagen bedre. Planlægge næste dags tur og så iøvrigt se/ mærke solen bryde frem over bjergene. Det er så fedt…
    Efter Namche, hvor man lige hviler en enkelt dag (pizza), ser på marked, ompakker sin rygsæk, så begiver man ud på den “egentlige” tur.. Det her var kun opvarmningen – og den er super – alle dem som flyver ind til Lukla, er tunge og langsomme og risikerer nemt højdesyge. Jeg har endnu aldrig fløjet ind til Lukla..- min tur går igennem lavlandet/ fattiglandet/ maoistlandet – og er det hele værd, men også hårdt slid som altså gavner i den anden ende.

    Fra Namche går det hurtigt opad, og det er jo lidt sjovere, når man dels er fitt for fight og alt udstyr er tilpasset – man ved præcis hvor alt er i rygsækken. Man tilpasser sig hurtigere højden uden problemer, for man er jo faktisk 9-10 dage foran alle andre, og man føler sig også bedre tilpas.

    #3546048
    Anonym estelanedraithammen

    Jesus Christ! Hvordan i alverden har du tænkt dig at få den rute og de aktiviteter til at passe ind i et samlet budget på 15-17.000?!!!

    Jeg kan desværre ikke tage med, da jeg er midt i et semester – men for pokker, jeg ville gerne!!!!
    Men kunne du evt. være interesseret i, at fortælle lidt om, hvordan du bærer dig ad med at få sådan en tur til at hænge sammen for de penge?

    Jeg har selv været i Nepal og taget turen til EBC og tilbage for første gang i Januar i år. Og jeg blev virkelig interesseret i at vende tilbage og bestige nogle lidt højere tinder. Problemet er bare, at min research ind til nu har afsløret, at det vil virkelig blive dyrt med toppe som Mera Peak og Isla Peak. Needless to say, så koster f.eks. Mera jo gerne omkring 25.000 alene, hvis du booker den hjemmefra – så det gør man selvfølgelig ikke;-) Men jeg har endnu ikke kunne finde nogen information omkring at arrangere Mera eller Isla direkte i Kathmandu til langt billigere penge, som jeg gjorde det med EBC.

    Du siger, det koster 600 USD og en guide per bjerg for en gruppe på seks personer. Må jeg spørge, hvordan du bærer dig ad med at arrangere det? For det er da langt mere overkommeligt! Arrangere du også resten selv, altså booking af overnatning undervejs, og hvordan? Camperer du? Og har du guide med på hele turen? Samme guide på hele turen? Hvad tager du med af udstyr hjemmefra?

    Håber du kan have lyst til at dele ud af dine erfaringer, for dem kunne jeg da godt bruge:-)

    På forhånd tak!

    #3546049
    Anonym Mickey Mouse

    Ja okay, bestigningstilladelserne, samt guiden er ikke indregnet – men ellers passer det meget godt. Jeg går ind fra Jiri og sparer altså her flybilletten til Lukla. En busbillet koster derimod ikke særligt meget, til gengæld sidder man på taget af bussen godt 9-10 timer. Lavlandet er billigt og fattigt, men også berigende på oplevelsen. Jeg vil hellere give mine penge til de fattige folk i lavlandet, end betale de rige for evt. flybillet. Mad, drikke og overnatninger koster heller ikke noget videre de første 8-9 dage, og drikkevandet kan man rense selv. Morgenmaden medbriger jeg hjemmefra DK – små poser havregryn med rosiner og sukker – lidt vand ovenpå, så smager det fint og ligger en god bund for dagens strabasser. En bestignings- tilladelse koster 300 us og dækker som sagt op til 6 pers. på tilladelsen – så altså jo flere man skrives på, jo billigere bliver det for den enkelte. Selve guiden koster 300 us og sættes i stævne evt. på basecampen, eller i Lukla. Leje af udstyr m.v koster (hvis du selv finder hvad du skal bruge) kun den halve pris af hvad der ellers kræves. Mera Peak har jeg ikke gjort endnu, men regner bestemt med, at turen kan klares på 5-6 dage når man allerede har været over 6000m. Håber at kunne kravle over bjergkarmen bag Lukla, i stedet for at gå udenom – som de ellers gør – det sparer tid og dermed penge. Som sagt jeg har været derude mange gange og kender området som min egen bukselomme – prismæssigt +/- 1000,- kr..;)

    #3546050
    Anonym Mickey Mouse

    Iøvrigt har jeg købt min billet for 5300,-kr incl. Gouda rejsegaranti, afbudsgaranti, konkursgaranti..- mangler blot visa og så lige at tjekke op på mine vacinationer. 😉 Så jeg har jo stadig 12000 kr til rådighed. Jeg har booket mig ind på Kathmandu Guesthouse hjemmefra for 700 kr for 2 nætter – og det kunne sagtens gøres billigere. Men har skal man sku forkæle sig selv lidt..

    #3546196
    Anonym MathiasNepal

    Halløj! Jeg skal bestige Island Peak til Marts næste år! I den forbindelse er jeg begyndt at kigge lidt på udstyr og har fået en laaaaaang udstyrsliste, hvoraf jeg dog regner med at købe/leje de fleste ting i Kathmandu inden vi begynder bjergbestigningen.

    Jeg har dog to spørgsmål:

    1. STØVLER:
    Jeg har egentligt tænkt mig at købe et par gode trekkingstøvler, men så læser jeg pludseligt et eller andet sted forleden at man IKKE kan bestiger hverken mera eller island peak i et par alm. trekkingstøvler – er der nogle der har erfaringer med dette?

    2. Hvor meget udstyr vil i anbefale jeg tager med hjemmefra – jeg regner med at købe rygsæk, sovepose og støvler – men er lidt mere i tvivl om sådan noget som dunjakke – er det muligt at købe dernede og er det okay kvalitet?

    Håber at høre fra nogle!

    #3546203
    Anonym Mickey Mouse

    Hvis du har bestilt en “færdig” pakketur – så får du alt nødvendigt udstyr udleveret i basecamp.

    Hvis du selv tager afsted, derud – så kan du skaffe (leje) alt nødvendigt udstyr i Chukung incl. støvler, jakke, sovepose m.m. Det kan du også i Kathmandu og Namche Bazaar – men så skal du slæbe hele lortet derop og tilbage igen.

    Jeg plejer at tage “the long run” fra Jiri til Everest BC, derfra via Kongma La passet (guide måske nødvendig, medmindre du kan klare dig selv og kender vejen, ellers må man tilbage forbi Dingbuche og den vej ud. Sørg for en god sovepose hvis du skal til Everest BC. Tiladelsen til Island Peak koster 300us og dækker 6 personer på papiret. En guide kan møde op i f.eks Chukung og koster 300us + 2-4 dage, samt en flybillet, som ikke koster ret meget for de lokale.

    God tur til marts..

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account