Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3537046
     Soeren Koch

      Til sommer d. 12 juli skal jeg afrejse fra danmark til nepal, og til jul d. 18 december skal jeg på hjemrejse tilbage til Danmark igen.
      Jeg har absolut ingen erfaring inden for backpacking, så jeg er virkelig åben for råd, vejledninger og gode anbefalinger til hvor jeg ellers skulle tage hen end jeg har planlangt.
      Mine foreløbige planer er at lave lidt frivilligt arbejde på landet, da jeg vil gerne der ud hvor turismen ikke har bredt sig til, også er jeg ellers ligeglad med hvad jeg skal lave 
      Jeg har tænkt mig jeg vil være de forskellige steder måske 1-3 uger, også drage videre.
      Jeg kunne virkelig også tænke mig at komme helt op i bjerge og måske ”bestige” altså ikke klatre fordi det har jeg ligesom ikke licens til. Bare et eller andet adventure agtig noget. Bare kom med nogle foreslag !
      Jeg har også tænkt mig at backpacke i bhutan men kender ikke helt forholdene til visum og alt det der. Vil utroligt gerne til det land, fordi turismen ikke helt er landet der endnu.
      Egentlig kom med nogle inputs til frivilligt arbejde med eksotiske dyr ude i en jungle, eller adventure muligheder der er på min rute
      Når jeg har arbejdet mig til kina skal jeg arbejde med pandaer ved chengdu, måske besøge den kinesiske mur og så skal jeg så helst ende med at nå mit fly d. 18 marts i bejing 

      Kom endelig med foreslag, råd og vejledning 
      Tak på forhånd!

      #3537051
       Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

        Hej Søren
        Mht Bhutan, så er det ikke så meget fordi turismen ikke er kommet til landet endnu, som det er fordi at det er meget dyrt at rejse til Bhutan. Kongen (jeg er faktisk ikke klar over om han er abdiceret, det var der noget snak om på et tidspunkt) har gjort meget ud af at kontrollere turismen fordi han gerne ville bevare landets kultur og levevis. Du kan derfor ikke rejse i landet på egen hånd som du f.eks. kan i Nepal. Ture til Bhutan foregår så vidt jeg ved udelukkende på arrangerede gruppeture hvor man har guider med hele tiden. Turen er på ingen måder billig, men hvis du har plads i budgettet er det sikkert det værd. Jeg har nogle venner som var der i efteråret 2009 og de var meget begejstrede for det.

        Mht. Nepal, så findes der mange trekkingruter som du kan tage. Det er en fantastisk måde at opleve noget af himalaya-bjergkæden på og giver også mulighed for at komme op og prøve lidt kræfter med den tynde luft. Der findes også “trekking”-peaks som kræver lidt mere end almindeligt trekkingudstyr. F.eks. er der operatører der arrangerer ture op på Mera Peak (6.314 meter mener jeg den er). Det er noget man kan klare som almindelig turist forudsat at du selvfølgelig er i en god form. Du skal dog nok regne med at sådan en omgang koster lidt mere end almindelige trekkingruter, pga. ekstraudstyr, bærerer, guider etc. Trekkingruterne kan du principielt begive dig ud på på egen hånd hvis du bare køber et kort over regionen i Kathmandu. Du skal selvfølgelig lige undersøge om du skal have nogle særlige tilladelser fra de lokale myndigheder til at begive dig ud på dit trekkingeventyr.

        Udover trekking vil jeg foreslå river rafting på f.eks. Sun Kosi. Det er en fantastisk oplevelse som du aldrig vil glemme. Den byder både på adrenalinpumpende oplevelser og rolige hyggelige oplevelser. Det er superfedt at drive gennem landskaberne som ændrer sig hele tiden.

        Canyoning er også meget fedt og et bungee jump hvis du er til den slags ;-).

        Nepal er et af mine absolute favoritlande, så du kan roligt glæde dig til nogle fænomenale oplevelser.
        God tur.

        #3537110
         Gitte

          Nepal er også et af mine favoritlande, så glæd dig. Du skal dog være opmærksom på, at sommeren er monsuntid med kraftige regnskyl indimellem. Hvis du tænker på frivilligt arbejde / eller ophold hos lokalbefolkningen, vil jeg henvise til http://www.VCDNEPAL.org som arrangerer det under betryggende forhold. Bikram, som er leder, kan oså hjælpe med trekking og alt muligt andet i Nepal. Det koster selvfølgelig, men hos ham har du også et hjem i Kathmandu som base og møder andre backpackere.
          Da du nu skal ende i Kina, var det måske en idé at tage til Tibet, da der går tog fra Lhasa til Bejing. Rejse til Tibet kan p.t. kun foretages som grupperejse, som kan bookes i Kathmandu. Tiber er fantastisk. Var der i november , og flere fra gruppen tog toget videre til Bejing. Hvis du vil vide mere, kan du maile mig. Min mailadresse står på VCDNEPAL hjemmesiden under TEAM

        Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

        Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

        © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

        Log ind med brugernavn & kodeord

        eller    

        Glemt dine oplysninger?

        Create Account