Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3544230
     Anonym

      Min umiddelbare reaktion til dit indlæg var “hvordan i alverden vil du nå det på kun 27 dage?!” Og jeg er ellers noget af en speed rejser:-/

      Indien alene er enormt, selv hvis du holder dig til den øvre del, og det tager en krig at komme frem og tilbage i Indien. Nepal tager jeg til I januar, så det kan jeg ikke udtale mig om endnu. Thailand har jeg også rejst i, men jeg tænker bare, om du overhovedet kan nå at dække denne afstand på så kort tid. Transporten i denne del af verden går jeg ikke helt, som den gør i Europa. Busser bryder sammen, eller tager forever om at nå frem, afgange bliver aflyst. Særligt i Indien vil du opleve store forsinkelser – sådan er det bare.

      Da jeg var i Indien, tog jeg tre uger om at dække flere af de store steder i Rajasthan, samt Delhi, Varanasi, Agra og en kort tur til Amritsar med fly. Dette var hurtigt. Flere steder var jeg kun en dag.

      Har du talt med et rejsebureau om, hvorvidt denne tur kan lade sig gøre på så kort tid? jeg tænker selv, hvis du ikke stopper op og ser noget af betydning er jeg stadig i tvivl om, hvorvidt det er muligt. Skal dele af rejse foregå via fly?

      Når det så er sagt, så er det en fed rute, du har strikket sammen der;-)

      #3544233
       Hovgaard

        Det var også min første tanke….. Har du skrevet forkert eller går rejsen bare ud på at komme fra a til b – og ikke opleve en masse?
        Jeg har selv lige været i Nepal (3 mdr) – og vil godt kunne nævne “lækre” ting at se.. Men det er jo nærmest kun omkring 5 dage du har i hvert land + transport. Så i Nepal begrænser det dig næsten kun til at se ting i Kathmandu og de nærliggende byer (F.eks Nagakot og Bhaktapur). Trekking, national parkerne, rafting, osv som er fantastisk oplevelse i Nepal vil du ikke have meget tid til.

        #3544227
         Seemann

          Hej derude.
          Jeg skal på en enmandstur igennem landene listet i emnet.
          Jeg er ude efter nogen der har været i et eller flere af disse lande, for at få lidt lækkerheds info.
          Hvis du sidder derude og har nogle fede ting der bare skal ses eller prøves, så må du meget gerne kontakte mig.
          Jeg har 27 dage til at tilbagelægge turen fra Katmandu i Nepal til Bangkok.

          #3544236
           LisbethFriis

            Jeg tænker, at du kommer til at bruge al for megen tid og alt for mange penge på transport mellem dine destinationer, i forhold til de oplevelser du kan nå i de forskellige lande.
            Jeg vil foreslå, at du nøjes med et eller to lande, når du ikke har mere end 27 dage til din rådighed.
            Du kan SAGTENS få 27 dage til at gå i Nepal alene.

            #3544237
             Anonym

              Hey alle tre.
              Det er super fedt i melder jer på banen, og jeg må sige jeg har fået lidt at tænke over. Jeg har i skrivende stund, fået ændret flybilletter, så jeg nu kun skal fra katmandu til Dhaka i Bangladesh. Ca 1100 km i alt, der skal tilbagelægges. Der er ingen tvivl om at det er min iver efter at møde så mange kulturer som muligt der i første omgang lagde ruten, men efter at have læst jeres indlæg, kunne jeg godt se at det ville blive mere stressende end oplevende at skulle tilbagelægge 3500 km som det var planen i første omgang. Men min smertegrænse går også ved Bangladesh. Jeg må og skal bare opleve Nepal, Indien og Bangladesh. Det er succeskriterierne. Jeg er også mere ude efter kulturen uden for turistområderne, end jeg er til store monumenter, og guldtårne og alt det. Dermed ikke sagt at jeg ikke synes det er flot og spændende, men jeg er enormt draget af at bare daske rundt og leve i kulturen, og opleve og snakke med menneskerne i de forskellige lande. Men nu er billetterne i hvert fald ændret så det kun er 1.073,8 km der er ad landvej jeg skal tilbagelægge og så får jeg mine tre lande med i pakken:) Jeg tænker os at ud fra hvad i skriver så kunne man nærmest bruge flere måneder i hvert land, og det tror jeg da også umiddelbart i har ret i, uden at vide noget om det da jeg aldrig har været der. Men jeg trøster mig med at jeg får set de tre vigtigste lande på min rute, og at jeg alt andet lige vil have en god grund til at vende tilbage en anden gang:)

              Er der noget nice to know i fht. kultur, medicin at medbringe, ord at kunne, områder hvor man skal holde sig fra, eller steder der bare SKAL ses i enten Nepal-Indien eller Bangladesh?

              Nu kan jeg lige så godt suge alt det ud af jer jeg kan slippe afsted med.
              og det var vidst godt jeg faldt over den her side, så jeg kan få planlagt en super fed tur.

              og selvfølgelig, tak for de vise ord indtil nu. Det har helt sikkert givet mig mulighed for at få en endnu bedre tur en hvad jeg havde tænkt mig i første omgang.

              Kris.

              #3544242
               Anonym

                Noget af det vigtigste at holde sig for øje, når du planlægger din tur gennem Indien er, at det tager LANG tid at komme rundt og Indien er STORT! Forsinkelser er næsten en selvfølge. Jeg vil foreslå at du udvælger én region af landet, enten den der ligger direkte op ad Nepal, så du kan rejse over land, eller at du booker et indenrigsfly fra din destination in Indien til Kathmandu. Ellers vil du ikke kunne nå at komme til Nepal fra Indien, eller omvendt.

                #3544238
                 Anonym

                  Synes der er fornuftigt du har ændret billetterne 🙂 Jeg tænker stadig det bliver presset med 3 lande på 27 dage.. Men er dette din mulighed for at komme afsted – og du bare vil opleve de 3 lande….. Så få det bedste ud af den tid du har i hvert land 🙂 Kan kun hjælpe med Nepal, da jeg ikke har rejst i de andre lande.
                  Hvis du virkelig vil opleve kulturen i Nepal er “home stay” virkelig svaret! Jeg har set de fleste seværdigheder i Nepal efter at have tilbragt 4 mdr der i total.. Men det der virkelig har gjort mest indtryk på mig var weekenderne i lille village. Der kommer man virkelig i kontakt med kulturen! Jeg var med til at plante ris, opleve bryllup, åbne tempel, spise dal bath twice a day – stå op kl 5 for at sidde foran et lerhus og se solopgangen med en kop nepalsk tea i hånden (halv sukker/halv tea). Der er også mulighed for et “kultur trek”, hvor man kommer gennem en forskellige landsbyer.. Hvis du også gerne vil trekke lidt?
                  Hvis du bare kan “Namaste” kommer du langt i Nepal 🙂 Imodium er godt at medbringe, men ellers kan man virkelig få alt i Nepal.
                  Skriv, hvis du har flere spørgsmål eller vil have et par kontakter i Nepal 🙂

                  #3544281
                   Christine1234

                    Halløj!
                    Vi er to piger der skal halvanden måned til Nepal og vi ville rigtig gerne høre mere om “Quest”‘s kontakter da vi er interesserede i home stays (:

                    Vi vil vældig gerne modtage et råd eller to på e-mail:
                    Christine.molly@hotmail.com
                    På forhånd tak,
                    -Sophia og Christine

                  Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

                  Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

                  © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

                  Log ind med brugernavn & kodeord

                  eller    

                  Glemt dine oplysninger?

                  Create Account