This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3540046
    Anonym Thaysen

    Hej
    Så kan jeg hjælpe lidt med Indien delen…
    I får nemt en måned til at gå i den nordlige del af Indien, her er rigtig meget at se, specielt i delstaten Rajasthan. Hvis jeg var jer ville jeg bruge tre uger i Rajasthan, og den sidste uge på at besøge Agra (Taj Mahal) og Varanasi (Ganges floden) der kører nattog mellem de to byer.
    I Rajasthan vil det være oplagt at besøge følgende byer:
    Udaipur, Jaisalmer, Jodpur, Pushkar, Jaipur.
    I Jaisalmer kan i bestille kameltur i Thar ørkenen, vi brugte 2 døgn på sådan en tur, FANTASTISK oplevelse! Pris ca. 300 kr alt incl. Mad bliver lavet over bål midt i ørkenen og i sover under åben himmel.
    Midt i Jodpur, også kaldet den blå by, ligger et stort fort, bestemt et besøg værd!
    Pushkar er en meget lille by, hvor i får et velfortjent afbræk fra den voldsomme trafik og larm som i møder overalt i Indien! For at komme til byen, skal i tage en lokal bus fra byen Ajmer.
    Men spørg endelig løs.
    Vh
    Henrik

    #3540050
    Anonym Anonym

    Jeg kan klart anbefale Khajuraho som et stop imellem Agra og Varanasi. Desuden er der nogle templer omkring Udaipur, der hedder Ranakpur, og et tempel på Mount Abu, som er så fint udskårede at man tror det er løgn.
    Hvis I alligevel skal se Golden tempel ved Amritsar, så er der en gravplads udenfor byen, som er kun kort beskrevet i LP, men det er rigtig flot.
    Samtidig vil jeg slå et slag for Bundi i Rajastan. Der er et rigtig flot slot som bliver oplyst om aftenen. Det samme gør det 18 pillar monument i udkanten af byen.
    Vi var enormt skuffede over Jaipur og sådan set også Udaipur, imens Pushkar, Mount Abu og Bundi var fantastiske. Hvis I kommer nordpå, så vil jeg anbefale Apple view hotel i Manali, det er simpelt, men familien er helt fantastiske

    #3540041
    Anonym loui0748

    Hej Alle
    Jeg skal på backpacker tur til indien og nepal i marts-april næste år, og synes det er svært at få lavet en rute. Jeg regner med at være en måned hvert sted. Har I nogle gode ruter eller must-sees?

    Jeg starter i nepal og skal fortsætte til indien – er det nemt nok at kommer over grænsen, og er det steder hvor det er lettere end andre?

    På forhånd tak 🙂

    #3540044
    Anonym LisbethFriis

    Hej!

    Indien har jeg ikke noget særligt kendskab til, men Nepal kan jeg hjælpe med! Jeg har en del gode kontakter (Trekkingguide, hoteller/guesthouses m.m.), som jeg gerne vil dele med dig, hvis du er interesseret i det.
    Har du været i Nepal før?
    Hvad vil du gerne opleve (f.eks. kultur, trekking, storby-/landsbyliv, frivilligt arbejde)?
    Hvordan vil du komme omkring i Nepal (f.eks bus, fly, privat lejet bil)?
    Hvilke tanker har du gjort dig indtil nu?

    Venlig hilsen

    Lisbeth

    #3540059
    Anonym Thaysen

    Hej
    Det billigste sted vi boede gav vi 11 kr. pr. overnatning, for det beløb får I et lille værelse med en slidt seng, ingen vinduer, fugt på alle væge, en vifte i loftet der var i stykker, eget badeværelse kun med koldt vand, men tilgengæld med et par døde kakerlakker på gulvet..
    Pris og kvalitet hænger ofte sammen, oftest gav vi omkring 30-40 kr pr overnatning, og der var kvaliteten ganske fin.
    Husk at spørg efter værelser med “western style toilet” ellers er der bare et hul i gulvet!-og husk at se værelset inden i bestiller/betaler!
    Forvent at få problemer med maven på et eller andet tidspunkt på jeres tur, så er det altså rart med et “rigtigt” toilet!
    Spiser I lokal mad er det møg billigt, i kan sagtens spise jer mætte for 10-15 kr! Der findes selvfølgelig også Pizzahut, McD ect i Indien, spiser I her stiger prisen betragteligt!

    Vedr. Jaisalmer, hvis i tager dertil, (vil jeg klart anbefale) så sørg for at bo inde på det store fort der ligger midt i byen. Inde i fortet er der en masse guesthouses, internet cafeer, små butikker mm. Vores chauffør sagde det var vildt dyrt at bo derinde, han tog så bare røven på os fandt vi ud af..

    Hvis i er til strandliv skal i ned til Goa, en togtur fra ex Delhi til Goa tar ca 40 timer, så vil anbefale en indenrigsflyvning hvis i skal derned.
    Ellers er det meget billigt at bruge bus/tog, en togtur på ca 10 timer koster ca 40 kr. Bestil billet til 2. class sleeper når i skal med tog. Men forhør jer der hvor I bor, om det er nemmest at tage bus eller tog videre. Alt offentlig transport kører langsomt i forhold til herhjemme, så det er tit vejenes tilstand der afgør hvad der er hurtigs af tog og bus.

    #3540054
    Anonym loui0748

    Hej Lisbeth! Jeg har ikke været i Nepal før. Det er min første backpackertur. Jeg er meget interesseret i kultur og natur, så trekking og besøg i templer, landsbyer og sådan vil være super. Jeg har i tankerne at benytte offentlig transport som bus og tog, og ved store afstande måske fly, for ikke at bruge for meget tid på transport.

    Jeg er meget interesseret i dine gode kontakter, det vil helt sikkert være en kæmpe hjælp 🙂 tak!

    Thaysen, jeg har også hørt rigtig meget godt om Rajasthan, så er helt sikker på jeg skal der forbi! De byer og oplevelser du beskriver, lyder lige som noget for mig, så er meget glad for dit svar! 🙂 Hvor dyrt er det at overnatte og spise i Indien, bare et cirka tal – jeg har ikke noget imod primitiv overnatning 🙂

    Det er rart at høre lidt forskelligt fra folk, har brug for alle de råd jeg kan få 😉

    Vh Louise

    #3540342
    Anonym Lisbeth Friis

    Hej Louise!
    Undskyld, undskyld, undskyld…jeg har glemt, at svare dig! Det er jeg virkeligt ked af!
    Når det er din første tur til Nepal, vil jeg foreslå en rimeligt standardiseret rute.
    Kathmandu – Ankomst/Sightseeing (Pashupatinath, Boudhanath Stupa, Patan, Baktapur, Durbar Square)
    Pokhara – Sightseeing (World Peace Stupa, Mounteneer Museum, Devi Falls, Sarangkot sunrise) og trekking (f.eks Annapurna Balcony)
    Chitwan – Jungleaktiviter (Kanosejllads, Elefantsafari, Jeep Safari, Kulturelt danseshow). Her vil jeg anbefale Hotel Parkside, Sauraha, Chitwan. Ejeren hedder Shir Lal Pariyar og er en fantastisk jungleguide.
    Evt. besøg hos lokal familie i lille landsby?
    Kathmandu – Sightseeing/afgang

    Min foretrukne trekkingguide hedder Kal Bahadur Tamang og er indehaver af Nepal Azimuth Treks. Han kan hjælpe dig med at arrangere ovenstående og give dig et prisoverslag. Han er ikke den billigste, men har til gengæld en god forståelse af, hvad europæiske turister forventer. F.eks. ved han godt, at det giver klager, hvis kunden skal leve udelukkende af ris og linsesuppe under et trek.
    Du kan skrive til ham på:
    nattreks@gmail.com

    Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Så skal jeg nok være kvikkere til at svare;-)

    #3540439
    Anonym Sigrid

    Jeg vil meget gerne en måned til Nepal men min kæreste.
    Vi vil gerne trekke Arnna purna ruten, være lidt i Kathmandu og til Chitwan på Elefantsafari. Hvor meget skal vi spare sammen til det og kender du nogle gode templer?

    #3540443
    Anonym Lisbeth Friis

    Hej Sigrid!
    Spørger du mig?
    Hvis du gerne vil have flere input end blot mit, er det en god idé, at oprette din egen tråd!
    Lige pt. kan du bestille flybiletter fra 5000 kr. og opefter…det er billigt. Hvor meget turen ellers koster, afhænger meget af, hvordan I gerne vil bo. Prisen for trekket er jeg ikke helt skarp på! Der vil jeg anbefale, at skrive direkte til den guide jeg nævner ovenstående.
    Når du spørger til gode templer, hvad tænker du så på?
    VH
    Lisbeth

    #3540505
    Anonym Anonym

    Hej Lisbeth og Henrik
    Det er virkelig en kæmpe hjælp alt det du skriver! Lige nu kan det godt virke så uoverskueligt, når der er så meget at få styr på, så derfor er det dejligt at få hjælp fra nogle som har været afsted. Alt det du nævner med elefant safari og trekking, er det noget man skal booke hjemmefra eller kan man sagtens gøre det dernede eller hvad anbefaler du?

    Hehe, godt fif med western style toilet, det vil så afgjort være det rareste.. Vi har ikke noget imod at bo primitivt, men derfor kan det være meget rart med et toilet og den slags. Nu må vi se, hvad der sker 🙂 Vi er helt sikkert til strandliv, så Goa skal vi bestemt besøge! Vi vil jo så gerne opleve det hele, men det er umuligt, når vi har en måned til det, så vi vil opleve så meget som overhovedet muligt 🙂 Det er svært at planlægge meget hjemmefra, men det er nok meget smart at vi bare har en cirka rute 🙂

    Mvh Louise

    #3540506
    Anonym LisbethFriis

    Det er klart et temperatmentsspørgsmål, om man vil bestille hjemmefra.

    Jeg kan bedst lide at gøre det; så føler jeg at der er styr på tingene. Der er sikkert alligevel noget, der kommer til at skride…det gør det altid i Nepal 😉 Nepaleserne er vant til det og rigtigt gode til at håndtere det, hvis man f.eks. returnerer senere (eller tidligere) fra et trek. De skal nok sørge for et hotelværelse alligevel. Risikoen ved ikke at have booket noget er, at så føler de ikke den forpligtigelse.

    Følgende kan måske være rart, at vide (tror noget af det også er gældende i Indien)

    · Oplysninger om visum til Nepal
    Visum kan købes i lufthavnen ved ankomst eller købes hjemmefra på den nepalesiske ambassade i København. Medbring 2 pasfotos, 40 USD og pas som er gyldigt min 6. mdr. efter afrejse.

    · Oplysninger om vaccinationer
    Opsøg en rejsevant lægeklinik med henblik på de rette vaccinationer. Det er ikke altid egen læge har den fornødne viden. Oplysninger kan søges hos f.eks. Udlandsvaccinationen!

    · Ved ankomst til lufthavnen i Kathmandu
    Det er et inferno, når man kommer ud af lufthavnen. Typisk har man en aftale om, at blive hentet af en chauffør fra det hotel, man har booket. De vil stå med navneskilte og vente på én. Hold fast i din bagage; der er masser af mennesker, som vil hjælpe dig med at bære din bagage…mod betaling. Det nepalesiske ord for nej er ‘hoina’.

    · Transport med taxa
    Prisen for en taxa tur aftales inden afgang og typisk køres der ikke med taxameter. Forhør dig på hotellet, hvis du er i tvivl om, hvad en tur skal koste.

    · Den internationale klinik (CIVIC)
    Skulle man blive syg og have brug for akut lægehjælp henvises til den internationale klinik i Kathmandu, hvor kvaliteten er i top. Der betales kontant for lægehjælp, men de modtager kreditkort.

    · Norvic hospital
    Et privat drevet hospital i Kathmandu, som også høster international anerkendelse.

    · Trekkingture
    Der findes to måder, at afregne for trekkingture!
    Enten skaffer og afregner man selv enkeltvis med guide og bærer(e) og man booker/aftaler selv prisen for overnatning på diverse hoteller under trekkingturen. Eller man aftaler et fast beløb med guiden, som så sørger for alle praktiske forhold under turen (booking af bærer, overnatning, kost, afregning m.m.).

    · Heldagsture med guide
    Selvom guiden får løn for at guide en tur, er det pænt – hvis man i øvrigt kommer godt ud af det med hinanden – at invitere guiden med, når man selv spiser f.eks. frokost.

    · Påklædning og kultur
    Nepaleserne er meget tolerante overfor turister og deres påklædning. Det vil aldrig blive påtalt, hvis man overskrider deres grænser. Man bliver bare lidt bedre modtaget, hvis man udviser respekt overfor den lokale kultur.
    Nogle overordnede retningslinier er:
    Knæ og skuldre bør være tildækkede (gælder især for kvinder)
    Venstre hånd er ‘uren’ og bruges ikke til at røre andre mennesker. Brug altid højre hånd til at tage mod f.eks. byttepenge m.m.
    Træd ikke over nogens ben og fødder – gå uden om.
    Fødder er ‘urene’ og man viser ikke undersiden af sine fødder.
    Tag fodtøjet af inden du går ind i et privat hjem.
    Når man går rundt om et tempel foregår det venstre om (samme retning som urets visere)

    · Drikkepenge
    Der gives drikke penge stort set alle steder. De fleste medarbejdere på restauranter, hoteller, trekkingbureauer m.m. er meget lavt lønnet og er afhængige af også at modtage drikkepenge. Det er rimeligt, at lægge min. 10% oveni den aftalte pris, når der afregnes.

    · Gadehandel (priser)
    Prisen på varer købt ‘på gaden’ kan typisk ‘pruttes ned’ til mellem 2/3 og ind i mellem til halvdelen af den først angivne pris. Betal aldrig den først oplyste pris.

    · Tiggere
    Giv aldrig penge til tiggere. Heller ikke til mødre med små babyer, som sutter i en tom sutteflaske og som ser ganske udsultede ud. Babyerne er ofte dopede. Giv ikke penge til tiggende børn.
    Nogle gange oplever man, at mennesker man har taget et fotografi af, kræver penge. Betal ikke!

    · Drikkevand og madvarer
    Vandet i hanerne kan ikke drikkes og man bør udvise forsigtighed, når man bader (luk munden). Det betyder også, at når man køber drikkevarer på restauranter, skal man ikke bede om isterninger.
    Drikkevand købes i forseglede flasker og er tilgængeligt overalt. Brug også dette vand ved tandbørstning.
    Køb eller spis ikke frugt, som ikke kan skrælles og spis ikke ukogte grøntsager. Enkelte restauranter reklamerer med at madvarerne er skyllet i ioniseret vand og i disse tilfælde er der formentligt sikkert at spise salaten!
    Spis aldrig vandmelon, da de kan indeholde parasitter.

    · Vasketøj
    Alle hoteller tilbyder ‘laundry-service’ til små penge og typisk har man sit vasketøj retur dagen efter man har afleveret det. Imidlertid er det lidt hårdt ved tøjet, at blive vasket efter de lokale forhold, så medbring ikke ‘det pæne tøj’. Medmindre man bor på et af de dyre internationale hoteller, er der ikke noget påklædningskodeks.

    · El forsyning
    Elforsyningen er ustabil og strømmen afbrydes jævnligt. Typisk er der strøm i 12-18 timer af døgnet; nogle gange mindre. Mange steder har en generator, så er der hurtigt etableres strømforsyning, når den offentlige forsyning lukkes.
    Det er en god idé altid at have en lille lommelygte på sig.

    · Toiletforhold og hygiejne
    De nepalesiske toiletforhold er anderledes end i Danmark. For at være på den sikre side, så medbring altid en rulle toilet papir i tasken og et produkt til desinfektion af hænderne (f.eks. Apotekets Alcogel). Spis evt. Paraghurt tabletter eller lign.

    · Souvenirs
    Selvom der står ©North Face på en jakke, er det tvivlsomt at det er ‘the real thing’. Hvis prisen er lav, er det sikkert et kopi-produkt. Brug den sunde fornuft.
    Gode køb kan være:
    Pashmina tørklæder, duge, tæpper, pudebetræk og malerier med Nepalesiske motiver. Statuer af hindu- og buddhistgudeskikkelser i træ, sten, kobber eller messing.

    VH
    Lisbeth

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account