Jeg er en ung pige og jeg skal selv afsted i en måned til sommer. Jeg har været i Ghana et par gange før og er rigtigt glad for landet og menneskerne 🙂
Mht. at “opleve opleve opleve” i Ghana, så er det lidt specielt.. Ghana har som sådan ikke de store turistoplevelser; her tænker jeg på safari, hvide sandstrande, historiske monumenter osv. Hvis man er til oplevelser og turistattraktioner, så er det nok mere østafrika man skal sigte efter. Der er egentlig ikke så meget at se i Ghana – som sådan! For kulturen og menneskerne er så indholdsrigt i sig selv. Det er i hvert fald min holdning. Jeg elsker det
Så jeg kan egentlig ikke anbefale nogle egentlige attraktioner. Jeg har set stort set alle attraktioner, været stort set alle de ellers anbefalede steder og ingen af tingene har rigtigt imponeret mig. På stående fod kan jeg faktisk slet ikke huske de ting jeg har set, udover en tur i Mole national park og et par festivaller.
Det der har imponeret mig ved Ghana er ghaneserne selv. De er de varmeste, sjoveste og mest indbydende mennesker man kan forestille sig! Men på tre ugers “turistferie” tror jeg det er lidt svært at få oplevet denne side af Ghana, sådan helt i dybden.
Den ghanesiske kultur er selvfølgelig også en oplevelse i sig selv; måden de lever på, transport, mad, tro (og overtro!), musik, dans og livsstil.
Så… Mit råd er, at I overvejer hvad I vil have ud af ferien og om Ghana så er stedet 🙂 Hvis I en anden gang skal afsted i længere tid, så kan jeg kun varmt varmt varmt anbefale Ghana.:)