This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3540463
    Anonym Anonym

    Hej Alle!

    Jeg har nu igennem de sidste par år haft en voksende rejselyst, og er meget betaget af sydamerika.

    Har været på to kortere ture til Brasilien, og synes det er så fantastisk.

    Næste tur har jeg besluttet skal være noget længere, da jeg begge gange har fortrudt den korte rejsetid. Det bliver nok 1,5-2 måneders rundrejse, da det er, hvad arbejdet tillader pt.

    Jeg kan hverken spansk eller portugisisk, og overvejer derfor om man skulle tage en grupperejse? Nogen der har nogle erfaringer her? Skal man bare hoppe ud i det, eller får man mere ud af det på en arrangeret tur????

    Mvh.

    Kenneth

    #3540469
    Anonym Claus

    Jeg forstår godt, at du synes godt om Brasilien. Det er et fantastisk land på mange måder.

    Det vil altid være en fordel at kunne det lokale sprog, men du kan sagtens rejse alene rundt i landet alligevel.
    Det er vel også de færreste, der kan kinesisk, men som alligevel vælger at besøge Kina.

    En lille parlør vil hjælpe dig til de mest basale fraser, men brasilianere er et venligt folk, som nok skal hjælpe dig med din rejse.

    Du bør lave en liste over de ting, du gerne vil besøge, den tid, du har til rådighed, tillader dig at se store dele af landet. Infrastrukturen er god, busserne kører overalt, men du kan jo også købe indenrigsbilletter til fly til rimelige penge på bl.a. voegol.com.br

    På en grupperejse vil du også se mange seværdigheder, men jeg tvivler på, at du vil få den samme kontakt med de lokale, som hvis du vælger at rejse selv.

    Hvis du tænker at det er for farligt, så tag det roligt. Tag 2 plastikbetalingskort med, i tilfælde af tyveri har du et ekstra, lad være med at flashe med dine værdigenstande, tag hellere en taxi for meget end for lidt, lad armbåndsuret blive i DK.

    Køb en guidebog om Brasilien, Politikens eller Lonelyplanet og tag ind på de hostels/hoteller, der er anbefalet. Der er ingen, der siger, at du skal bo på et fællesværelse, der er muligthed for at få sit eget. Men der arrangeres ofte ture til lokalområdet. Og på den måde får du to fluer slået: Du får noget socialt med andre ligesindede og får oplevelser.

    Et andet plus er, at du kan gøre det billigere selv, for rejsebureauet skal jo også tjene lidt på det.

    Spring ud i det, go tur.

    mvh
    Claus

    #3540468
    Anonym Lisbeth Friis

    Hej Kenneth!

    Der er fordele og ulemper ved begge dele!

    Men hvis du selv skulle lave en liste over disse, hvordan ville den så se ud?

    VH
    Lisbeth

    #3540481
    Anonym Kenneth

    Tusind tak for svar til jer begge.

    Og især stor tak til dig, Claus – nu har jeg læst lidt her på forumet, og dejligt at se at der er nogen, der som dig, tager sig tid til at øse ud af personlig erfaring 🙂

    Mvh.

    Kenneth

    #3540482
    Anonym Claus

    Godt nytår Kenneth, du er jo velkommen til at vende tilbage med flere overvejelser omkring Sydamerika/Brasilien.

    mvh
    Claus

    #3540491
    Anonym Claus

    Det er bestemt muligt med den tidshorisont, du har til rådighed.

    Køb en flybillet til Lima og tag enten fly eller bus til Cuzco. Fly tager ca halvanden time, mens bussen tager 20 t.

    Fra Cuzco har du mulighed for at fortsætte til Puerto Maldonado i Amazonas. Der findes bunker af bureauer i Cuzco, der kan booke det for dig, dog skal du selv sørge for transport. Som tager 10 t i en bus eller lidt over en time i et fly.

    Du kan også tage tilbage til Lima og købe en flybillet til Iquitos, her er der også mulighed for at tage på sightseeing i Amazonas, men mulighederne for at se flora og fauna er større i Puerto Maldonado. Det koster dog lidt at tage på jungletur.

    Men fra Iquitos kan du vælge at tage en hurtigsejlende båd til Taguatinga – grænselandet mellem Columbia, Peru og Brasilien. Det tager nogle få timer eller du tager den langsomme, som tager flere dage.

    I Taguatinga flyver du enten videre til Manaus eller fortsætter med endnu en båd (2 en halv dag) og herfra kan du flyve videre til Belém eller tage en båd (2 dage).

    Fra Belém har du masser af muligheder for at fortsætte ud til de kendte strandbyer, Fortaleza, Natal, Jericoacoara, Pipa, Olinda osv.
    Flyv hjem fra Sao Paulo.

    En anden mulighed er at starte i Lima og fortsætte til Cusco. Men derfra søge mod Titicaca-søen og Bolivia. Her kan du opleve salørken, minebyer, indianere og Amazonas fra Rurrenrubaque. Flyv fra La Paz, priserne er lavere end i Puerto Maldonado.
    Tag bussen til Santa Cruz de la Sierra og køb billet til toget mellem Brasilien og Bolivia. Nu kommer du til en sump kaldet Pantanal. Det er ikke Amazonas, men hvis du er ude efter at se noget mere end bare vand og et enkelt træ, så er det er godt sted.
    Udgangspunktet for Pantanal er Corimbá, Cuiabá eller Campo Grande.
    Herfra kunne du jo fortsætte til staten Minas Gerais og besøge gamle kolonibyer som Ouro Preto, Diamantina og Mariana.
    Området er ikke langt fra Rio, som du har besøgt, men prøv Buzius, Capo Frio, Petropólis. Eller du kan fortsætte til Itaunas i staten Esprito Santo, som er et strandsted med høje sandklitter.

    Flyv hjem fra enten Rio eller Sao Paulo.

    mvh
    Claus

    #3540497
    Anonym Kenneth

    Tak for en masse inspiration! Det vil helt sikkert blive brugt på den ene eller anden måde..

    Mvh.

    Kenneth

    #3540484
    Anonym Kenneth

    Tak, og godt nytår til dig også!

    Jeg har selvfølgelig gjort mig nogle overvejelser omkring min tur.

    Tror jeg fik det til at lyde som om jeg ville rejse i Brasilien igen, og der er også nogle ting her jeg kunne tænke mig at besøge.

    Men øverst på listen er Amazonas og Machu Picchu. Men har svært ved at vurdere, hvor meget man kan nå på 1,5-2 måneder.

    Sidste jeg var i Brasilien var vi i Fortaleza, Rio og Ilha Grande på to uger, og der ville man gerne have brugt mere tid alle 3 steder!

    Hvad kunne man evt. tilføje til Amazonas og Machu Picchu, og stadig have tid til at fordybe sig de enkelte steder?

    Det er selvfølgelig en personlig vurdering, men vil være glad for lidt inspiration – behøves ikke kende hver eneste krog af hvert sted, men vil heller ikke have følelsen af at jeg ikke har set halvdelen af hvad der er interessant at se.

    #3541946
    Anonym StephanieNielsen

    Hej Kenneth.
    Jeg rejste sammen med en gruppe da jeg var i Sydamerika og nød især den sociale del meget.
    Selvom vi var en gruppe, så har man meget let ved at komme i kontakt med andre der også er ude at rejse. Oplevelsen i Sydamerika har ihvertfald gjort at jeg højstsandsynligt tager afsted på egen hånd inden så længe.
    En fra gruppen var afsted et par måneder inden han mødtes med os andre i Venezuela, rejste sammen med os i 2 måneder og fortsatte så videre på egen hånd selv. Det kunne jeg forstå på ham synes han var rigtig fedt. Så du kan sagtens lave en solo, gruppe eller en kombi.
    Rigtig god tur!
    Kh stephanie

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account