Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3500835
     CG

      Jeg skal på en længere rejse til Peru, Bolivia, Chile og Argentina i efteråret/vinteren. Derfor kunne jeg godt tænke mig nogle generelle råd, tips og iddeer til steder, der er værd at besøge (som evt. ikke står i guidebøgerne) og ting, man skal have med (specifikt for Sydamerika – hvad med vejret f.eks. – skal man have varme vinterjakke med eller er fleece+regnjakke nok?) mv.

      Derudover vil jeg gerne vide om der er nogle, der kan anbefale et rigtig godt og hyggeligt sted i Argentina at tilbringe julen? Jeg tænker lidt i en strand, hvorpå man bor e.l., men andre forslag er også velkomne! Desuden – er Buenos Aires stedet at være Nytårsaften eller?

      Er der nogen, der har nogle steder, hvor man kan lave frivilligt arbejde i kortere tid, her tænker jeg på max et par ugers varighed?

      Hvilke grænseovergange kan anbefales mellem Chile og Argentina?

      Er der nogen, der kender prisen for en uges sprogskoleophold i Peru, hvor man bor og spiser privat?

      Er det ellers muligt at bo privat, mod betaling selvfølgelig, i landene?

      Det var en masse spørgsmål – håber, at der er nogen, der kan svare på bare nogle af dem! Andre råd og tips modtages også meget gerne.

      Carina

      #3500897
       christian

        Hej Carina

        Jeg sidder i det nordlige Argentina og keder mig fordi det er soendag og alt er lukket saa her nogle tips.

        Jeg gik paa sprogskole i Quito, Equador, som er nok det mest populaere sted at gaa, der kostede det 5 dollar i timen, hvilket var dyrt da det var en god skole og ophold hos familie kostede cirka med 80 dollar om ugen med tre maaltider og ingen regler om komme hjem foer et saerligt tidspunkt. Du faar brug for Spansk i Peru/bolivia, mens Argentina og Chile er bedre til engelsk.

        Jeg proevede tre forskellige graenser mellem Argentina og Chile, alle problemfri, men den bedste var mellem Santiago og Mendoza hvor du krydser Andesbjergene.
        Problemerne er stoerre mellem Peru og Chile, det tog syv timer. Hvis du tager til Equador undgaa Machala/Tumbes, det er meget problemfyldt og ikke helt sikkert, tag istedet fra Piura til Loja, det er problemfrit.

        Jeg ved ikke med jul, men Buenos Aires og Argentina er helt sikkert stedet at vaere til Nytaar. Jeg var i Peru og fejre nytaar, men i Buenos Aires er hver dag som nytaarsaften.

        Det er varmt hele aaret i Peru og Buenos Aires/Santiago er rigtigt varmt i vores vintermaaneder, Punta Arenas i det sydlige Chile i Februarmaaned er som Danmark i efteraarsmaanederne. I bjergene er det tempereret om dagen, men kan vaere meget koldt om natten. Bolivias bjerge er kolde, men koeb varmt toej naar du kommer til kolde omraader istedet for at tage det med hjemmefra, det er billigt og godt, og saa undgaar du som mig at slaebe rundt med det i maaneder uden at faa brug for det.

        Et par tips om Peru, I Lima bo i Mirafloreskvarteret da det er langt mere sikkert end resten af Lima, besoeg Huaraz, ca. 10 timer nord fra Lima, foer Januar maaned som er der hvor regnsaesonen starter, Inca stien ved Machu Pichu er lukket i februar, en god strand er i det nordlige Peru i en by der hedder Mancora, Undgaa et buskompagni der hedder TEPSA, du vil fortryde det hvis du nogensinde rejser med dem.

        Desuden er Chile dobbelt saa dyrt som de andre lande saa undgaa at bruge for lang tid der.

        Har du andre spoergsmaal saa skriv, jeg keder mig engang imellem som nu hvor alt er lukket.

        Held og lykke fra christianinperu@hotmail.com

        #3533843
         Steffen

          Varmt hele året i peru? Okay, jeg vil så lige hilse og sige, at det passer ikke, det kommer helt an på hvor du er. Lima er heller ikke varm hele året, bare i lima, svinger tempraturene fra 36-40 om sommeren (Vores vinter) og ligger omkring 12-18grader, vinteren er ikke varm, jeg vil sgu mere kalde den lunken eller på vej til det kølige. Peru har alt fra trope varme til skisteder, så nej, du tager HELT FEJL, Peru er IKKE varm året rundt.

          Om du bor i Miraflores, San Miguel, Los Olivos eller i en af de andre distrikter i Lima er i bund og grund fuldstændig ligegyldig, de fleste hoteller har vagter, bevæger du dig uden for er det vigtigt at man ikke render i jakkesæt og slips og ligner en million, og holder du dig fra sidegaderne er det lige så sikkert som gå rundt i deres gågade, eller hvad man skal kalde det. Forskellen på distrikterne er priserne og omgivelserne. Deres venlighed og varme er ens uanset hvor i landet du befinder dig, dog er der lige som her i Danmark forskel på mennesker.

          Jeg ved godt, at denne tråd er fra 2004, men eftersom der nok er flere der søger info omkring Peru, kan de lige så nemt klikke ind på dette site, og jeg synes man skal være ærlig og sige man ikke ved ret meget, det lyder ikke til at du kender peru specielt godt.

          Der er meget kriminalitet i fattige distrikter, men oftest er i gyderne de sker og det er dem man skal holde sig fra medmindre man har en form for escorte, især som “gringo/gringa”.

        Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

        Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

        © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

        Log ind med brugernavn & kodeord

        eller    

        Glemt dine oplysninger?

        Create Account