This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3649981
    Anonym Lukas Nielsen

    Hej allesammen!!
    Mig og en af mine gode venner bliver studenter til sommer og det skal derfor fejres med en rejse til Brasilien.

    Vi har fundet en masse lækre steder i Brasilien vi gerne vil besøge, men det hele virker rimelig uoverskueligt at planlægge..

    Vi har tænkt os at rejse i November og slutte nogle dage inde i December.

    Indtil videre ser vores rute sådan her ud:

    1. November – 5. November = Manaus (Junglen)
    5. November – 12. November = Belo Horizonte (overnatter ved en ven)
    12. November – 19. November = Rio (Hotelophold)
    19. November – 22. November = Ihla Grande (Hotelophold)

    Efter det her har vi så tænkt os at flyve fra Rio og videre til Bahia, hvor vi overnætter i et par dage.
    Efter Bahia har vi tænkt os at tage en bus op igennem den Brasilianske kyst, hvor vi så stopper i hver by og overnætter et par dage.
    Vores slutsted bliver til sidst Rio Grande do Notre.
    Slutdatoen bliver omkring den 04. December.
    Igennem vores rejse med bus op igennem kysten har vi ikke tænkt os at leje hotel hjemmefra. Det finder vi dernede.

    NU HAR JEG SÅ EN MASSE SPØRGSMÅL:

    Hvad er nemmest og billigst at bruge som transport i Brasilien?

    Kan man tage busser som går fra by til by på den måde som vi har tænkt os?

    Jeg har læst om noget der hedder Jysk Rejseberuae som udbyder en rejse igennem Junglen i Amazonas. Er det noget i har gode erfaringer med? Synes selv det virker uoverskueligt at skulle rejse ind i Junglen alene?

    Hvor mange penge skal man regne med at bruge i “lommepenge”?

    Håber i kan dele nogle erfaringer med mig. Specielt den med junglen, da jeg virkelig gerne vil opleve Amazonas på den rigtige måde.

    Vh. Lukas

    #3650020
    Anonym Mads & Camilla

    Hej Lukas,

    Vi har rejst i 10 måneder nu, og kan godt genkende dine bekymringer. For at sige det lige ud så er tingene ikke så uoverskuelige som de ser ud når man sidder i DK.

    Vi har selv rejst fra Mexico, ned gennem Mellemamerika og nu Sydamerika, hvor vi tager mod Brasilien inden længe.

    – Den billigste transport vil altid være bus, men skal du længere distancer er flybilletter ofte billige i Brasilien. Tjek Momondo.dk eller selvskabernes sider(Azul, Gol, TAM).
    – Vi har som sagt ikke været i Brasilien(endnu), men vi kan med 99.9% sikkerhed garantere dig at busserne går regelmæssigt mellem de byer du nævner.

    – Lad for guds skyld være med at booke noget gennem et rejseselvskab, det bliver bare dobbelt så dyrt. Et sted som Manaus har en masse turistselskaber der tilbyder ture når i kommer. På den måde kan i også vælge mellem de bedste tilbud, priser og hvad der er inkluderet.

    – De rejsende vi har mødt som har været i Brasilien siger alle at det er billigere end fx Argentina og Chile. I Chile har vi fx brugt 133kr per dag, og vi har nu rejst fra den sydligste spids til hovedstaden Santiago. Alle rejser selvfølgelig forskelligt, men på en måneds tid burde i kunne klare jeg meget godt for 5000-7000 kr alt inkluderet(minus fly fra DK naturligvis).

    Har I forresten overvejet at bo på hostels i stedet for hotel? Det er meget billigere og I møder en masse andre rejsende i kan snakke med eller evt. arrangere en tur til Amazonas med?
    Desuden burde du/I overveje hvorfor i tager til Amazonas. Hvis det er for at se dyr, anbefaler de lokale og andre rejsende vi har mødt, at man tager til Pantanal i stedet, som også er billigere. Amazonas er fantastisk til at se planter og flot jungle, men dyrene er svære at spotte netop pga. den tætte jungle…
    Har I overvejet Iguazu vandfaldet? Der er mange billige flybilletter dertil fra bl.a. Rio, Sao Paulo og Brasilia.

    Hvis I er interesseret i Pantanal kan vi give jer lidt mere info senere, da vi selv skal dertil.
    Du/I kan kontakte os her: http://www.backpackerne.dk/kontakt/

    Bedste rejsehilsner,
    Mads & Camilla – http://www.backpackerne.dk/

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account