Hej Ida
Jeg var i Thailand, Laos og Cambodia i 4 uger her i sommer med min kæreste, det var min første tur til Asien.
se denne rejsedagbog fra Sydøstasien juni/juli 2006:
https://www.backpackerplanet.dk/member/weblog/index.asp?page=294&intWeblogID=66
Vi havde booket et hotel i 3-4 dage i Bangkok, for det er rart i hvert fald at have et sted at sove, når alt andet er så nyt og anderledes end i Danmark.
Vi tog fra Thailand til Laos og herfra til Cambodia. Jeg synes ud fra min erfaring med landene at dette er den bedste måde at tage landene på, for Laos er et meget fredligt land, som er rart at komme til efter hektiske Bangkok 🙂 . Tag så enten til Vietnam eller Cambodia herfra (nok gerne i denne rækkefølge); Cambodia er lidt af en omvæltning at komme til, når man kommer fra Laos, men det er dejligt at være der.
Tag nogle ture ud fra de forskellige steder I er, men book dem først når I er i byen I skal være i, ikke hjemme fra. Der er rigtig mange muligheder at vælge i mellem, de forskellige steder, også til ikke specielt mange penge.
Lige et par must see i Cambodia:
Genoside Museet og Killing Fields ved Phnom Penh
+
Naturligvis Angkor ved Siem Reap
Hav en super god tur begge to, jeg er misundelig 🙂
Venlige rejse hilsner fra Maria