This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3540433
    Anonym Anonym

    Hejsa,

    Søger gode – og gerne skæve – rejsetips til en 3-ugers rundtur til Filippinerne.

    Foreløbig har vi ikke så meget på notesblokken, men vi har dog skrevet Banaue risterrasserne, The Puerto Princesa Subterranean River National Park, Cebu og Bantayan øerne ned.

    Vi satser på 1 uge med kultur og 2 uger med strand. Og gerne i nævnte rækkefølge.

    Vedr. strand så snorkler vi begge to, og vi vil gerne undgå overturistede steder.

    På forhånd tak for hjælpen.

    #3540436
    Anonym DanielJohansen

    Der er allerede skrevet et nogle indlæg her på siden der måske kan være interessante for dig. Prøv at søg på Filippinerne og så dukker der en masse op. Jeg har skrevet et par indlæg til et lignende spørgsmål for noget tid siden der måske kan bruges. Der er et link herunder. Hvis din søgen leder til mere specifikke spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive igen ☺

    https://www.backpackerplanet.dk/resjecafe/rejsesnak/19/39558/svar.htm

    Informationen er fra tidligere i år. Jeg ved at MissAdventure, som ligeledes er en flittig bruger herinde, i øjeblikket rejser på Filippinerne. Måske har hun noget opdateret information hun vil dele med os? Du kan eventuelt sende en besked til hendes bruger, såfremt hun ikke ser dette indlæg.

    Jeg vil gerne knytte en kommentar til Puerto Princesa Underground River. Dertil skal det siges at jeg bestmet ikke er uden bias og ligeledes at jeg på ingen måde forsøger at tale Jer ud af at besøge stedet. Det er en rigtig god oplevelse, men i min optik bør I ikke tage til Palwan alene af den grund. Søg eventuelt specifikt på stedet og få lidt forskellige holdninger om oplevelse. Du kan eventuelt også bruge Lonely Planets Thorn Tree forum, som har mange brugere.

    Grunden til jeg siger det er, at jeg er bange for at mange læser at stedet er blevet udnævnt til et af de New 7 Wonders (midlertidig optælling), og det kræver selvfølgelig det er noget helt specielt. Det er det også, men det skal dertil siges at der er langt et enormt arbejde i at promovere stedet. Jeg var der ikke længe før afstemningen sluttede og overalt i og omkring Puerto Princesa hang store bannere, og når rejsende besøgte stedet, stod computere til rådighed, hvor guides begejstret rådede besøgende til at give deres stemme. Ligeledes har der været en del skriverier i diverse medier om hvordan Vietnam og Filippinerne har været involveret i en aftale om, at hjælpe hinanden med stemmer. Hvor meget der er i det ved jeg ikke. Det jeg prøver at sige er at det selvfølgelig er en dejligt sted, men jeg betvivler måske at man ville have modtaget så mange stemmer uden det arbejde som ligger bag. Jeg har selvfølgelig empati for de mennesker for hvem denne enorme eksponering kan gøre en stor forskel, men ærgrer mig over hvis steder og omgivelserne omkring skal lide masseturismens skæbne som vi ser mange andre steder i sydøst Asien.

    Du og andre brugere er meget velkommen til, at være uenig og give den holdning til kende. Vi er på en backpacker forum og mener ikke det er forkert, at søge at beskytte de steder der endnu ikke er helt spolerede af en rejseideologi som ikke er lig “vores” 🙂

    Undskyld hvis mit indlæg fremstår lidt negativt, du må endelig ikke misforstå det. Som skrevet tidligere er du meget velkommen til at skrive igen. Der er rigtig mange hjælpsomme brugere herinde. Rigtig god tur!

    #3540445
    Anonym amboye16

    Jeg vil blot bakke dig op Daniel. Da jeg rejste på Palawan sammen med min kæreste, var Puerto Princesa Underground River nok noget af det mindst interessante vi oplevede – til gengæld så vi så meget andet dejligt 🙂

    #3540599
    Anonym Thomas

    Hej Daniel.

    Tak for advarslen. Vi plejer også at kunne spotte en turistfælde, men oftest er det jo for sent 🙂

    Vores plan er at bruge en uge i det nordlige Luzon. Derefter tilbage til Manila, hvor vi vil købe en returbillet til Cebu City. Vi vil så bruge 2 uger rundt i Visayas. Kan du anbefale et stille sted, hvor man stadigvæk kan få en kold øl og en bid mad. Jeg kan se, at flere anbefaler Malapascua?

    Hilsen
    Thomas

    #3540624
    Anonym Stine J

    Hvornår skal i være i Filipinerne? Jeg skal selv dertil (til Cebu) og mødes med en veninde som læser dernede, og det kunne være fedt at slå os sammen, hvis i havde lyst. Vi har også i tankerne at rejse to uger rundt i Visayas nemlig. Men det er først i starten af marts måned.

    Hilsen Stine

    #3540652
    Anonym DanielJohansen

    Det har du helt ret i, Thomas. Derfor den lille advarsel, men altså gør det endelig hvis i alligevel er der. Jeg vil ikke være den der taler Jer ud af det.

    Jeg er også fortaler for Malapascua, men er selv ved at bosætte mig der for en kortere periode, så er ikke uden bias. Anyway det er et dejligt, stille lille sted med er god atmosfære og bountystrande. Turismen i landet synes, at blomstre op så er bange for vi har øen på lånt tid, forstået på den måde at stedet er populært og det godt kunne blive offer for meget mere turisme med tiden. På den måde kan man sige at tiden er moden for at besøge stedet er nu. I kan stadig finde strande du har for dig selv og de mest populære strande er stadig ret fredelige. Der er intet natteliv som sådan udover sporadiske fester arrangeret af øen faste beboere for enden af Bounty Beach og på baskeballbanen. Mange andre aftener er der meget stille.

    Du skriver i din mail, at I foretrækker snorkling og til det er Malapascua ikke det rigtige valg. Der er masser af varierende og spændende dive sites, men ingen egner sig til snorkling. Til det formål er Apo Island et bedre valg. Koralrevene omkring øen er helt og aldeles uspolerede og noget af det smukkeste jeg har set i verden, hvad det gælder farverne. Det er mest makroliv kombineret med en del skildpadder som du let kan komme tæt på. På den ene side af øen er vandet som regel roligt og uden hårde strømme, så der kan du let snorkle. Øen er i sig selv meget mindre end Malapascua og der er ingen egentligt aktiviteter derudover, men selvfølgelig kan du drikke en øl og få lidt mad.

    Du kan også tage til Siquijor som er lidt større end de to andre og således har både asfalterede veje og dertilhørende motoriserede køretøjer. Det gør alt andet lige, at der er lidt mere at udforske. Den er stor nok til at det er anbefalelsesværdigt, at leje en motorcykel, men så kan du også sagtens finde strande hvor du ingen andre mennesker møder. Derudover var der oprindeligt set heksedoktorer der, men det meste er for turisterne nu. Der er også nogle grotter du kan kigge i. Der er nogle steder med rigtig god snorkling og et enkelt sted hvor du også finder reef sharks. Jeg kender desværre ikke navnene på stederne og de er ikke i guidebøgerne. Jeg var så heldig at løbe ind i nogle rejsende der havde bosat sig der og brugt nogle år på øen, som vidste mig rundt. Vil gerne forsøge, at kontakte dem uden dog at kunne love noget.

    Det er sådan lidt umiddelbart mine forslag i forhold til jeres tid og ønsker. Alle kan I nå problemfrit med udgangspunkt i Cebu. Der er direkte båd til Siquijor, mens du skal med båden til Dumaguette for at skifte og komme til Apo Island. Hvad det gælder Malapascua skal du tage bussen fra den nordlige terminal i Cebu City mod Maya som ligger på nordspidsen. Derfra har du 45 minutter i båd til øen. Jeg håber du kan bruge det og du er selvfølgelig meget velkommen til, at skrive igen hvis du er i tvivl om noget.

    Rigtig god tur 🙂

    #3540640
    Anonym Thomas

    Hej Stine. Det kunne være hyggeligt, men vi har afgang allerede på torsdag.

    Hilsen
    Thomas

    #3540721
    Anonym Thomas

    Hej Daniel.

    Tak for endnu et fint indlæg. Dejligt at mærke din begejstring.

    Vi tager nok fra Malaspasqua til Apo. Det er en lang tur, men mon ikke vi finder ud af det?

    Hilsen
    Thomas

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account