This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3539730
    Anonym Flowboy

    Kære Backpackere !

    Jeg har lige bestilt en spontan flybillet t/r København – Sharm El Sheikh fra 23. – 30. oktober 2011. Altså skal jeg af sted på søndag.

    Men jeg har ikke bestilt nogen form for overnatning.

    Jeg har imidlertid set inde på hostelworld.com at man kan overnatte på hostels ved Dahab op langs kysten for bare 16kr pr. nat. Det lyder jo helt vildt. Men jeg tænker: skal jeg bestille noget i forvejen, eller kan jeg bare lande klokken 17:00 i Sharm el Sheikh og så tage en bus/taxi/? op til Dahab/kysten og så gå ind på et guesthouse og regne med at jeg kan få en billig seng at sove i.

    Min plan er at jeg først og fremmest vil hygge mig, gå rundt alene, snakke med tilfældige mennesker og ellers læse bøger og hvis det ikke er for dyrt vil jeg også gerne ud at fridykke (uden ilt og flasker, men dybe dyk) i ”The Blue Hole” fx

    Hvordan kommer man fra lufthavnen til Dahab, og hvad koster det?

    Hvordan finder jeg et Hostel?

    Bør jeg medbringe egen våddragt (min er billig aldimodel, men ok) samt finner, snorkel, maske..?

    Bør jeg medbringe sovepose?

    Hvad med sikkerhed? Min far siger: Book nu et ordentligt hotel hjemmefra og betal de 1000 kr ekstra hvis det er det det koster…og ja, men jeg tænker lidt: jeg vil gerne spare penge J men selvfølgelig skal der ikke ske mig noget… !

    Jeg glæder mig til at høre jeres gode råd !

    På forhånd tak for hjælpen, hilsen Patrick

    #3539731
    Anonym DanielJohansen

    Først og fremmest behøver du ikke bekymre dig om sikkerheden. Jeg rejste igennem landet lige efter revolutionen, mens der stadig var protester i Cairo. Der var ganske vidst nærmest ingen turister, men sikkerheden var intet problem. Mange mennesker kom og var meget nysgerrige for at høre, hvad min mening var om hele situaionen og var ivrige efter at vise deres land frem, og ikke mindst forklare hvor kede de var over at turisterne ikke længere var der.

    Turisme var ved at vinde fodfæste lige inden jeg forlod landet, så om det er nødvendigt at booke på forhånd ved jeg ikke. Som hovedregel er det billigere at booke hoteller på forhånd fremfor at dukke op, når det gælder hostels er det den samme pris uanset hvad du gør. Jeg har været i Dahab nogle gange og har hver gang brugt Penguin Village. De tager omkring 20 kr. for et dormitory (4 pers.), restauranten er virkelig laid back og personalet er virkelig nogle cool mennesker. Jeg anbefaler det varmt. Hostellet som lige så meget er et hotel ligger lige ud i vandet (der er ingen strand) og der er et drop off omkring 30 meter ude. Det falder ned til omkring 18 meter men hvis det er lige i underkanten kan du svømme en ti meter længere ud og så har du 25-30 meters dybde. Sigtbarheden er rigtig god og det er for mig, at se mindst lige så god snorkling der som ved Blue Hole, Three Pools osv. Du kan endda være utroligt heldig at se mantaer.

    Der er ingen grund til at medbringe sovepose, men der kan være idé i at smide en våddragt i kufferten. Vandet kan godt være omkring 25-26 grader. Uden en rash vest er det altså en anelse køligt. Hvis du har et udemærket ABC sæt så tag det endelig med, alternativt kan du lege det for omkring 25 kr. mange steder, kvaliteten er nogenlunde. Jeg er lidt i tvivl om du vil fridykke eller snorkle, men hvis du fridykker så brug for Guds skyld ikke din snorkel.

    Transporten mellem lufthavnen og resten er desværre ikke alt for god. Du kan selvfølgelig tage en taxa indtil byen. Alternativt kan du gå et par kilometer ud til den store vej. Herfra stopper du en minibus der kører mod Nam’aa Bay. Du skal bede chaufføren om at smide dig af ved vejen der går ned mod busstationen, derfra tage en ny minibus til stationen. Fra stationen kører East Delta Bus mange gange dagligt mod Dahab, det tager halvanden time. En taxa fra Sharm el Sheikh til Dahab koster omkring 200 LE. Du kan eventuelt hooke op med nogle andre i lufthavnen og dele omkostningen med dem, det er bare en idé:)

    Rigtig god tur!

    #3539739
    Anonym Flowboy

    Okay, men taxaerne er vel 24/7 så jeg kan nok altid tage en taxa til Dahab hvis jeg skulle strande helt… hvis det kun koster 200 LE = 180DKKR fra lufthavn til Dahab, så er det jo ikke noget der ruinerer mig i tilfælde af at jeg ikke kan nå at tage busser… men med fly-arrival klokken 17:00 søndag, bliver det nok ikk noget problem… i guess x)

    Jeg har betalt 150kr for visum, det var obligatorisk i forbindelse med køb af flybillet…ved ikke noget om visum ellers…regner da med at jeg kan være hvor i egypten jeg vil, for de penge…? hmm, men jeg har jo ikk et visum-stempel i mit pas eller noget… mon flyselskabet har snydt mig? Hvordan får jeg det visum jeg har betalt for…?

    Jeg tror da lige jeg finder adressen på det der Penguin Village, så jeg har det som et muligt mål at gå efter når jeg lander nede i det ukendte land 🙂

    50kr for at komme til blue hole… det lyder da fedt…så kan jeg gøre det hver anden dag eller sådan noget..

    Tak for hjælpen, det hjælper virkelig meget 🙂 🙂 Åhhh jeg glæder mig til at sætte mig i toget, flyveren, mærke den lette, se skyerne, dykke ned i vandet…det er fedt at være afsted alene…mærke livet 😛

    #3539735
    Anonym Flowboy

    Great svar !

    Jeg bestiller ikke på forhånd, da jeg tror hostel er billigst og dermed lige så godt kan vente med at booke noget.

    Er der noget problem i at jeg ankommer så sent til lufthavnen? (klokken 17), jeg tænker at med forvirring, gåtur ned til den store vej og transport kan klokken let være 22 (eller mere)..sker der noget hvis man nu banker på hosteldøren klokken 3 om natten (bare for at tage det ekstreme eksempel) …

    200 LE siger du.. men så vidt jeg ved er den egyptiske valuta = EGP (Egyptian Pounds), hvor 1 EGP svarer til 0,9DKKR…så hvor meget er 200LE?

    Jeg er sikker på at jeg bliver lidt lost og kommer til at bede en masse mennesker om hjælp til at finde vej, men det er jo en oplevelse 🙂

    Jeg er primært interesseret i fridykning, det gør jeg selv til daglig i fridykkerklubben i Århus. Jeg er dog også frisk på snorkling. Men hvordan kommer jeg ud og fridykker/snorkler – kan man gøre det billigt? Jeg mener, man skal jo gøre det sammen med nogen.. Det gjorde du vel, dengang, ikke? Hvor længe er det siden du var der?

    Jeg tager ikke BC-vest med eller noget, da jeg ikke regner med at flaskedykke (medmindre du også her kender til noget billigt) – jeg er CMAS-certificeret flaskedykker.

    Mange tak for hjælpen ind til videre !! 🙂

    Patrick

    #3539738
    Anonym DanielJohansen

    Jeg synes det er en god idé.

    Må tilstå at jeg ikke ved hvor sent de kører i den retning. Kunne forestille mig at alle busserne fortsætter mod Taba, hvor landegrænsen til Israel ligger, derfor kan man antage det også kommer an på ugedag i og med det sikkert er skemalagt efter hvornår grænsekontrollen er åben. Jeg ved at den anden vej, altså Dahab til Sharm el Sheikh, kører busserne til omkring midnat. Penguin Village har 24 timers reception så sen check in det er det mindste problem.

    Undskyld. Jeg refererer også til egyptiske pund.. af en eller anden grund vil du opleve at det altid nævnes LE. Jeg tror det står for Livré Egyptienne og har ikke den mindste anelse om hvorfor:)

    Som sagt kan du hoppe i vandet lige ud for Penguin Village og 50 meter ude har du dybde på 30 meter, og så er der masser af god snorkling ved koralvæggen. Alle i Dahab arrangere ture til Blue Hole, hvor der altid er mennesker der tager AIDA kurser. Det koster omkring 50 kr. retur så vidt jeg husker. Som regel ved hostels, hoteller og andre tour agencies bare gå ud på vejen og praje en taxa. Hvis du finder en gruppe mennesker kan du prøve, at gøre det samme og se om du kan få en lavere pris. Fordelen ved at booke et sted er selvfølgelig du kan spørge om de er andre med allerede.

    Jeg mener det var April og Maj jeg var der. Uden at kunne huske den konkrete pris var det relativt billigt at dykke i Dahab, men meget er shoredives ved en væg på 10-18 meters dybde – og så kan du bare selv svømme derned kan man sige. Du skal til Ras Mohammed før det kan betale sig, men så får du virkelig også skøn dykning. Selvom bådene sejler fra Sharm el Sheikh er det billigst at booke fra Dahab. Tre dyk ved Ras Mohammed/Thistlegorm inkl. morgenmad og middagsmad ligger i omkring 160 USD.

    Husk i øvrigt at hvis du bliver på Sinai kan du nøjes med et Sinai only visum. Det er gratis, i modsætning til det almindelige visum som koster 15 USD. Ras Mohammed NP kræver et visum til hele landet.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account