This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3538827
    Anonym Claus

    Flyselskabet kan nægte jer adgang til flyet, hvis I ikke har en returbillet eller en billet til en anden distination i SØ-Asien.
    I kan også risikere at skulle fremvise en returbillet ved imigrationskontrollen i lufthavnen. Har ikke det, kan I blive pålagt at købe en billet på stedet. Og det er ikke billigt.
    Det kan også godt ske, at der slet ikke sker noget som helst, at I bare stryger lige forbi uden problemer.
    Jeg vil anbefale jer at købe en returbillet. Den behøver jo ikke nødvendigvis at være fra Singapore, I kan jo vælge at flyve hjem fra Bangkok eller Kuala Lumpur.

    mvh
    Claus

    #3538828
    Anonym Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

    Jeg har været i Singapore 2 gange uden at blive spurgt om returbillet. Jeg var der så sent som for 3 dage siden uden nogen problemer.

    #3538830
    Anonym Claus

    Ja det er flot og tillykke med det. Og hvad beviser det så, at du ikke er blevet spurgt eller stoppet i lufthavnen?

    Jeg har både mødt og hørt om rejsende, der blev nægtet adgang til flyet, fordi de ikke havde nogen form for returbillet. De fik valget mellem enten at afstå at komme med flyet eller købe en returbillet på stedet.

    Det er flyselskabets ansvar at sikre, at de rejsende har de fornødne dokumenter i orden. Samt at sikre sig at den rejsende har en returbillet, hvis det er det, der kræves.

    Jeg synes, man bør tage det, der skrives inde på um.dk en smule alvorligt.

    mvh
    Claus

    #3538831
    Anonym Carsten

    Jeg vil give Claus fuldstændig ret. Jeg har været en del Asien, og har en enkelt gang skulle forevise udrejsebillet, så det sker altså.

    Og det er bare at sørge for at returbilletten er åben, så datoen kan ændres, evt. for et mindre gebyr. Det er væsentligt billigere end at skulle betale fuld pris på stedet.

    #3538832
    Anonym Anonym

    Tak for jeres svar og jeg/vi ønsker ikke at tage nogen chancer, vil ikke kunne tilgive mig selv at stå en situation som nemt kunne være undgået. Som jeg forstå det bør det vel være bevis nok at man har flybillet fra et andet land retur til DK der beviser at man ikke har tænkt sig at blive. Eksempelvis har jeg tænkt mig at købe flybillet retur til DK via Hong Kong (skal hjem inden for 2 1/2 mdr så det bør jo heller ikke give problemer i forhold til visum delen hvor man har minimum 90 dage) samtidig med at jeg køber flybillet til Singapore, det er vel også bevis nok for at jeg ikke har tænkt mig at blive der, så bør vel også være tilfresstillende såfremt vi bliver spurgt om dokumentation?

    #3538825
    Anonym RogsR

    Hej! Vi er to piger der rejser til Asien i oktober, vores rejse starter i Singapore og planen derfra er at tage videre til Malysia, vi vil dog gerne være lidt frit stillet i forhold til hvonår vi tager til Malysia (dog inden for en uge). Vores udfordring er dog at der på udenrigsministeriets hjemmeside står at man skal have billet ud af landet ved ankomst til Singapore. Vil høre om nogen har erfaring med dette?
    Vi har planlagt ruten i grove træk, vi starter i Sinagpore, derfra videre til Malysia, Laos og Cambodia.
    Hvis der er nogen som har erfaring med at rejse i disse lande samt har oplysninger om hvad man bare MÅ se tager vi meget gerne imod god råd:)?
    Såfremt I har oplevet noget man bør være OBS på så som regler ved indrejse/ting der kan give udfordringer undervejs vil også meget gerne høre om det.

    På forhånd tak:)

    Mvh Rikke

    #3538844
    Anonym Claus

    Jeg kan jo kun forholde mig til, hvad jeg selv har oplevet samt snak med andre.

    Det svarer jo lidt til togkontrollører. Det er ikke altid, der er kontrol, men når der så endelig er en kontrol, skal man være klar over, at der kan være en konsekvens, hvis man ikke har en gyldig rejsehjemmel.

    Rejser du på en enkeltbillt, er der en risiko for, at du ikke kommer med flyet.

    Og det er ikke specielt for Singapore, Bangkok eller Rio de Janeiro. Man har mulighed for at tage bussen til et andet land, ja, men det er jo ikke dokumentation.

    Hvis ikke du synes, at um.dk fungerer optimalt, så vil jeg da foreslå, at du ringer til dem inde på Asiatisk Plads og får en snak med dem.

    mvh
    Claus

    #3538835
    Anonym Claus

    Lige præcis.

    Bare en eller anden billet ud af landet, det er nok.

    mvh

    Claus

    #3538836
    Anonym Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

    Nå ja, Claus. Godt ord igen.

    Jeg oplever tit at informationen på um.dk er fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Det er ofte forældede oplysninger der findes der. Jeg ville nok snarere ringe til det singalesiske konsulat eller ambassade eller hvad vi nu har i nærmeste omegn.

    Jeg kan overhovedet ikke nikke genkendende til det du siger om at folk er blevet nægtet adgang til flyet fra deres afrejse sted. At folk skulle være nægtet adgang til flyet fordi de ikke har nogen form for returbillet kan jeg ikke rigtigt forstå, eftersom det mig bekendt kun er USA der har officielle repræsentanter placeret i de internationale lufthavne.

    #3538838
    Anonym Dennis

    Synes også det lyder mystisk, at blive nægtet adgang hvis ikke man har en returbillet. Det må være nogle specielle tilfælde med nogle grunde vi ikke kender til.
    Nå jeg kommer til Singapore et det lige ud til pas kontrol, et stempel og ind til byen. Ingen spørger nogensinde mig om jeg har tænkt mig at forlade landet igen.

    Det er jo ikke alle personer som kommer til Singapore som skal forlade landet via fly igen. Mange tager jo netop busser nordpå og ind i Malaysia. Det ved de godt i Singapore. Nogle tager også færger til Indonesien osv.

    mvh
    Dennis

    #3538862
    Anonym Anonym

    Hej! Jeg skrev til den danske ambassaden i Singapore og fik nedenstående svar:
    Vi har helt bevidst valgt at bede Udenrigsministeriet sætte på siden, at besøgende skal være i besiddelse af gyldig returbillet eller billet til videre rejse. Det skyldes, at vi har været ude for, at rejsende ved check-in er blevet bedt om at fremvise sådanne som en forudsætning for at komme med flyet til Singapore. Det er ikke et immigrationsspørgsmål men et af flyselskabernes prærogativer. De KAN bede om at se billet retur eller videre.

    Jeg vil foreslå, at I kontakter flyselskabet, som skal bringe jer til Singapore. Hvis I har transit/skal med et andet fly i f.eks. London, bør I kontakte det flyselskab, I rejser videre med, således at I kan være sikre på, at de accepterer jeres manglende returbillet/billet ud af Singapore.

    For god ordens skyld bør I fremvise jeres samlede rejseprogram og de indkøbte billetter, I måtte have allerede. Blot som støtte for det faktum, at I ikke har tænkt jer at have ”overstay” i Singapore. Det er dét, flyselskaberne er nervøse for (det kan give dem store bøder).

    #3538877
    Anonym Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

    Tak fordi du fulgte den til dørs.

    Jeg synes det er interessant at det er pålagt flyselskabet at kontrollere dette og ikke immigrationen. Det virker lidt som om at det er pålagt flyselskaberne at sikre, at udlændinge ikke har overstays i Singapore. Så vidt jeg husker påfører man dog ikke navnet på flyselskabet på det kort man udfylder ved ankomsten til Singapore.

    Anyways, grunden til at jeg aldrig har oplevet noget kan selvfølgelig så være, at jeg har haft en returbillet med samme selskab. Billetten har dog som regel været senere end de 30 dages visum man får som standard når man ankommer.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account