This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3541864
    Anonym HeidiZ

    Vi rejser tre uger til Thailand til sommer. Vi har planlagt at rejse fra Bangkok og så ned langs tangen ved den thailandske golf for at ende på Ko Samui (kun kort stop-over, min kæreste har været der i 3 uger for nogle år siden), Ko Phangan og Tao (her er det primært badning/strand). Vi vil så gøre holdt i de forskellige byer undervejs, altså ned af tangen.

    Hvor kan i anbefale man gør stop og bruger nogle dage? Vi har snakket om Cha-am (hvor det vidst også er et godt udgangspunkt for at besøge Kaeng Krachan National Park), Hua Hin (fast), Evt. så besøge Khao Sam Roi Yot nationalpark (kan én af de to evt. anbefales, eller en helt 3 eller 4 på turen derned?), Prachuap Khiri Khan, Hat Bang Saphan Yai… og herefter?? Kan se Chumpon også er en forholdsvis stort område- men er her noget?
    Er der andre steder som er værd at nære bekendskab med og er der nogle af overstående byer/områder som ikke er så anbefalelsesværdige? Vi har jo kun 3 uger….

    Vi er til natur, dyreliv, templer, autentisk stemning osv.

    Hvor er det ligeledes bedst at tage båden til Koh Samui? Kan se den både går fra Surat Thani og Don Sak. Sejlturen ser noget kortere ud fra Don Sak end Surat Thani (hvilket bestemt ikke gør mig noget, jeg bliver søsyg af at ligge i en hængekøje ). Skal vi sætte noget tid af i det område?

    Og hvad når vi skal fra Tao til Bangkok igen? Er det noget med, der kører nogle natbusser fra Pak Nam/Chumphon, eller?

    Vi slutter af med 2 (eller 3 dage – vi skal først flyve hjem over midnat) i Bangkok, hvor den ene skal bruges i selve Bangkok og så har vi tænkt på at den næste skal bruges lidt uden for Bangkok i Ayuthaya.

    Nå, det blev til mange spørgsmål. Håber I har lyst til at komme med nogle forslag til vores rejse.. )
    Vi har forresten ikke noget imod at rejse rundt og se en masse, vi er begge to aktive mennesker, som ikke trives med at ligge stille ved en strand alt for mange dage 🙂

    #3541866
    Anonym Thaysen

    Hej.
    Personligt synes jeg godt om Hua Hin, synes bestemt i skal bruge et par dage der. Besøg Khao Takiap, tag en tur op på Khao Hin Lek Fei, lej et par scooter og kør ud til Wat Huay Mong Khon. Hua Hin har også et godt aftenmarked, omend det er lidt turistet.

    Vi tog natbussen fra Hua Hin ned til Chumphon, og derfra videre med hurtig båden (Lomprayah) som stopper ved Ko Tao, Ko Phangan og Ko Samui.

    Fra Ko Samui tog vi færgen til Don Sak, ved kajen holder busser klar for at køre jer videre til Surat Thani, der sker intet ved Don Sak. Busturen tar under en time.
    Eneste fordel ved Surat Thani er at i kan få rigtig billig overnatning, den virkede som en ganske kedelig by, hvor folk kun kom for at tage videre til Ko Samui eller skulle have en bus over til Krabi….-(hvilket vi skulle).

    #3541871
    Anonym HeidiZ

    Tak for svar 🙂

    Vi skal helt sikkert også være nogle dage i Hua Hin, der skulle også være en del at se på. Du skriver lej scootere, er det sikkert nok at køre rundt på scootere dernede? Min kæreste er vant til at køre MC herhjemme, mens jeg mest er til kødscooteren (hesten) ;o)
    Men kunne godt tænke mig det, synes bare de andre steder i Aisen jeg har rejst, har det være lidt for vildt….

    Vi har godt læst om natbussen. Er der mulighed for at hoppe af undervejs i byerne man kører igennem? For vi vil godt gøre lidt stop undervejs, har læst lidt i LP-rejsebogen og synes der virker til at være nogle gode (ikke så turistet) steder 🙂

    #3541873
    Anonym Thaysen

    Vi lejede scooter både i Hua Hin og på Ko Samui, hende jeg rejste med havde aldrig kørt på scooter før, men det gav ingen problemer overhoved.. Der er ingen gear, kobling eller noget at holde styr på, så det er bare at dreje på håndtaget.. Trafikken i Hua Hin/Ko Samui kan på ingen måde sammenlignes med ex Bangkok!

    Natbussen stoppede kun en enkelt gang undervejs fra Hua Hin til Chumphon, ved en thailandsk udgave af en rasteplads. Men fra Hua Hin burde i nemt kunne finde transport sydpå, enten med busser eller tog. I kunne jo evt stige på toget i Hua Hin (stationen ligger midt i byen) og tage denne ned til ex Prachuap Khiri Khan eller Bang Saphan

    #3541879
    Anonym HeidiZ

    Tak for svar.
    Godt at høre trafikken ikke er så slem. Det er heller ikke særlig charmerende at gå rundt, når trafikken drøner om ørene på én.

    Men hvordan er det lige med forsikring osv. på scooterne? Man hører jo skrækhistorier med vandscootere.

    Tak for forslaget mht. tog fra Hua Hin! 🙂

    #3541882
    Anonym Thaysen

    Du kan prøve at læse denne side, der står lidt nyttig info omkring leje af scooter: http://thailandguiden.dk/leje-en-motorcykel-eller-scooter-i-thailand

    Officielt skal i have internationalt kørekort med, men det er trods alt de færreste der tager det med for at skulle køre på scooter i et par dage. Blir i stoppet af politiet gir det en bøde på 300 bath, hvorefter i kører videre.
    Kører i galt og ødelægger maskinen skal i naturligvis betale ved kasse 1!

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account