This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3542981
    Anonym Davillo

    Hej fellow rejsende!

    Min kammerat og jeg (begge 21 år gamle) skal ud at rejse i 6 måneder i Asien og vi glæder os. Vi vil gerne have det optimale ud af det, så derfor dette topic…
    Det er fastlagt, at vi begynder i Nepal (1½ måned) og derefter rejser til thailand (Bangkok ofc) for at tage dykkercertifikat. Herefter er der ikke andet fastlagt end at vi skal hjem fra Hong Kong d. 10 marts. Vi har dog planlagt at vi gerne vil rejse til Vietnam og Philippinerne. De ting vi er interesserede i at opleve er natur (også trekking) og kultur, men vi er åbne for det meste.

    Her kommer I ind i billedet:

    1. Vi er i tvivl om, hvorvidt vi bør tage til Burma eller, om vi skal tage den klassiske tur igennem Laos – Vietnam – Cambodia.
    Er der nogen som kan anbefale det ene fremfor det andet eller generelt har erfaringer med disse lande? 🙂

    2. Vi skal til Nepal for at trekke + andre vilde oplevelser som riverrafting og bungeejump. Nogen der kan anbefale bestemte treks? Hvordan får man god kvalitet til prisen? Andre obligatoriske oplevelser i Nepal?

    Del gerne af jeres viden uanset hvad. Vi er som sagt meget åbne, så alle forslag er velkomne – også evt. besøg til andre nærliggende lande osv.

    Venlig hilsen

    David & Sebastian

    #3542982
    Anonym Claus

    Det kommer lidt an på hvad I er til.

    Burma er ikke overrendt af masseturisme. Det er et land, som foregår i et lidt andet gear, end landene i det gamle Indokina. Det betyder, at der ikke er specielle turistbusser, eller tivoli a la det, som i kan opleve i Vang Vieng i Laos med at leje et bildæk. Og så lade sig drive ned ad floden, mens man drikker sig helt i hegnet. Søg på youtube for at finde klippet.

    Burma er et billigt land, venlig befolkning, mulighed for bl.a se mange templer, vandring i bjerområde eller sejle på en stor sø.

    De øvrige lande synes jeg bestemt også har en masse at byde på. Hele Khmer kulturen i Cambodia, Laos er meget afslapning, trekking + en masse omkring Vietnam krigen.

    Hvis I har et halvt år og har kun planer om at skulle være i Asien, hvorfor så ikke besøge alle landene? Når I besøger et land, er der jo ingen lov, der siger, at I skal se hver en lille flække af landet. Vælg det ud, som I gerne vil se, og rejs så videre.
    Det er jo nabolande, og der er gode forbindelser med tog/bus mellem landene.

    mvh
    Claus

    #3542986
    Anonym David

    Jeg vil sige, at vores rejse ikke er fokuseret på at drikke sig i hegnet. Vi skal trekke I nepal, men skal også bo 10 dage på et kloster i Nepal.

    Vi er netop tiltrukkede af Burma, da det ikke er så turistpræget. Men hvad bør man opleve? Bestemte byer, som har en speciel atmosfære? Flot natur? Spændende bygninger?

    Det er selvfølgelig rigtigt, at vi blot kan vælge dem alle sammen, men vi er heller ikke interesserede i at stresse for meget fra land til land. Men du har da ret i, at man kan vælge de ting, man vil se på forhånd og springe andre ting over.

    Men bare del dine oplevelser og hvad du kan anbefale. Gerne ud fra dit eget perspektiv også.

    Mvh. Sebastian & David

    #3542997
    Anonym Claus

    Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg intet har imod folk, der tager en tur til netop Viang Vien for at sejle ned ad Mekong-floden, mens man får lidt øl under sejladsen.

    Folk må gøre, som de har lyst til, og kan man ikke lide det, har man jo mulighed for at tage videre. Laos er jo, trods alt, også så meget andet. Måske meget godt at de lokale har fundet en niche, hvor de har mulighed for at fastholde turister.

    Burma er et meget stille land, hvis man sammenligner med Cambodia, Laos og Vietnam. Der er selvfølgelig en række sights, som gør oplevelsen af landet større, f.eks. Schwedagon templet i Yangon, at cykle rundt på en grusvej og se det ene gamle tempel efter det andet i Bagan eller besøge et kloster.

    Udover selvfølgelig mødet med de lokale. Som er et meget venligt folkefærd. Og så er det jo også billigt at være i landet. Man skal have god tid, hvis man vælger at tage bussen over store strækninger. Bussen kan bryde sammen, men det er jo også en del af rejseoplevelsen.

    I skal dog ikke forvente den helt store action scene. Barer lukker omkring midnat. Og når I får visum til landet, kan I ikke bare rejse rundt som I har lyst til. Det nordligste og grænseområdet omkring Bangladesh er ikke åbent for turister.

    Men bestemt et besøg værd.

    Bliver I trætte af lange busstræk, så har I jo mulighed for at købe flybilletter biligt. F.eks. Bangkokairways, Jetstar og Airasia.

    mvh
    Claus

    #3543007
    Anonym LisbethFriis

    Nepal…her kan jeg måske hjælpe lidt!

    Jeg har skrevet et par lange svar om Nepal til en anden bruger herinde, så den tråd får I lige et link til:
    https://www.backpackerplanet.dk/cafe/forum/index.asp?page=204&intForumID=19&intThreadID=42970

    Der er masser af treks at vælge i mellem. I lyder ikke som nogle, der vælger ‘som alle andre’, så Everest Base Camp eller Annapurna Base Camp er måske ikke det oplagte til jer. Jeg tænker at I måske vil synes om Langtang eller Annapurna Circuit.

    Hvad definerer I som god kvalitet?
    Det jeg synes er vigtigt er dels at guiden har tilstrækkelige engelskkundskaber, så kommunikationen er velfungerende samt at kemien mellem guide og trekkere er tilstede, så man kan have et venskabeligt forhold til hinanden.

    Der er omkring 900 trekking bureauer i Nepal, så det burde jo være nemt, at finde et man synes er godt. Men måske netop fordi der er SÅ mange bureauer og så få turister, bliver kampen om kunder hård og nogle bureauer lover mere end de kan holde.

    Et af de holdepunkter, der kan gøre det lidt nemmere er, at sikre bureauets legalitet. De autoriserede af staten og i samarbejde med TAAN. TAANs medlemsliste er ikke updateret, mens det ser ud til at staten opdaterer jævnligt. Tjek her (under ‘Issued License’…importer den downloaded til Excel, så er den nemmere at arbejde med):
    http://www.tourism.gov.np/

    #3543040
    Anonym Sebastian

    Tak for svaret LisbethFriis!

    Du har ret i at vi ikke går efter det mest turristede områder, men du nævner ikke muligheden for at trekke uden guide? Ved du noget om hvor nemt/svært det er?
    Og hvad gør man med udstyr som varmt tøj, telt osv.?

    Vi har nu besluttet at Burma er et stop på rejsen, og ellers har vi i planerne at tage:

    Nepal>Thailand>Laos>Vietnam>Cambodja>Burma>Borneo(Malaysia)>Filippinerne>Hjem via Hong kong

    Hvor lang tid i de forskellige lande er ikke fastlagt andet end Nepal, da vi har fly billeten til Thailand 🙂

    @Claus,
    Du snakker om bare at tage alle landene, men kan man sagtens nå det hvis man har den tid vi har og f.eks. sætter 1-2 uger af til dykkercertifikat i Thailand (Koh Tao) og samtidig også gerne vil dykke undervejs på turen?

    Mvh
    David og Sebastian

    #3543052
    Anonym LisbethFriis

    Hej igen.

    Pyh…så er jeg mere rolig. I kan sagtens lave små-ture uden guide. F.eks.:

    Nær Kathmandu; en tur over 3-5 dage af ruten Bhakthapur, Nagarkot, Dhulikhel, Namobuddha, Panauti, Banepa. Der er små gæsthuse undervejs, hvor I kan overnatte for næsten ingen penge.

    Pokhara er ikke så hektisk (og mindre) end Kathmandu. Den er udgangspunkt for en del treks og man kan sagtens lave små ture ud herfra også. F.eks til Sarangkot. I kan sejle til World Peace Stupa over Phewa Lake og vandre tilbage gennem skoven og via byen.

    I Pokhara er der mulighed for paragliding. Man svæver i op til 30 minutter – afhængig af vind og vejr – med fantastisk udsigt.

    Måske er The Last Resort noget for jer? Der finder I en kombination af total afslapning (massage m.m.) og extreme adventure (bungee jump, river rafting m.m.)

    The Cable Car i Kurinthar midt mellem Pokhara, Chitwan og Kathmandu skulle også være et besøg værd. Man kan faktisk vandre op eller ned…det tager vist nok 4-5 timer.

    I kan overveje, at leje en bil med chauffør og køre ruten fra Pokhara til Chitwan via Tansen/Palpa og Lumbini (overnat i Tansen). Der er fantastiske bjergudsigter.

    I bør opleve Chitwan (Sauraha), som er Nepals jungle område. Naturen er ganske anderledes og jungle aktiviteterne (elefantsafari, jeep safari, junglevandring, kano sejlads m.m.) kan man godt få lidt tid til at gå med. Typisk køber man Chitwan ture som en samlet pakke (hotel og jungleaktiviteter), men de er ofte alt for komprimerede, så man ikke rigtigt når at fordøje en ene oplevelse, før den næste er i gang.
    Så jeg vil nok anbefale, at I bare booker et hotel og så køber jer til de oplevelser, I gerne vil have, enkeltvis.

    Sam’s Bar i Thamel er et godt sted, at møde andre backpackere og få idéer til ture. Pas på med deres Tiger Balm….den er SÅ god mod ondt i halsen (varm og stærk), men til gengæld får man ondt i hovedet dagen efter 😉

    #3543048
    Anonym LisbethFriis

    Hej David og Sebastian

    Nej, jeg nævner ikke muligheden for at trekke uden guide (og porter/bærer). For det mener jeg simpelthen ikke er en option. Det er ikke fordi, det er svært (trekking er jo basalt set blot at vandre i dagevis i øde områder), men det er simpelthen for risikabelt. I kan sagtens rejse rundt i Nepal uden guide…men begiv jer ikke ind/op i bjergområder på egen hånd. Blandt andet fordi:

    * Der er ikke mobil- og/eller internetdækning rigtigt mange steder i bjergene. Og ude i de mere øde områder, er der mange, som ikke taler engelsk…der er faktisk mange som ikke engang kan læse eller skrive. Så hvis ingen af jer taler nepalesisk, kan det være vanskeligt at kommunikere.

    * Der skal indhentes trekkingpermits og TIMS card (registreringskort) og I skal kunne redegøre for jeres rute. Og den slags glider langt lettere, når det er en godkendt guide, som klarer det.

    * Risikoen for f.eks. højdesyge er reel, når man trekker. Og hvis ikke der bliver reageret hensigtsmæssigt på symptomerne, kan det være dødeligt. Så I skal selvstændigt kunne vurdere/håndtere højdesyge, kulde/væde chok, dehydrering, sygdom, skader m.m. En lille fejlvurdering kan få fatale følger.

    * Hvis en af jer bliver alvorligt syg eller kommer tilskade, er der ikke en læge eller et hospital i den nærmeste landsby. Der kan være flere hundrede kilometer til den nærmeste behandlingsmulighed og det kan være nødvendigt, at blive fløjet ud med helikopter. Den slags redningsaktioner kan man ikke lige selv sætte i værk.

    * Telttrekking kræver ekstrem meget forberedelse og er dyrt. I skal påregne, at medbringe ALT hvad I skal spise eller bruge i løbet af trekket og drikkevand skal medbringes eller koges/renses….hvis I kan finde vand. I må ikke satse på, at kunne handle noget af betydning undervejs. Planlægningen af et telttrek bør man overlade til professionelle.

    * Jo højere I kommer, jo mindre ilt. Det er vanskeligt blot at bære sin egen vægt, når man ikke er vant til at fungere i tynd luft. Så hvis man også skal bære 20-30 kg bagage….?

    * Ikke alle områder er lige godt afmærkede på tilgængelige kort og den ene bjergtop ligner den anden. Så det er meget nemt, at miste orienteringen.

    * Selv på de etablerede/kendte treks, er det lykkedes for uafhængige trekkere, at blive væk (miste orienteringen, blive overfaldet, træde udover en bjergside m.m.) Nogle bliver fundet, andre kommer bare aldrig hjem mere.

    * Prøv selv at google: missing trekkers Nepal

    Soveposer, dunjakker, huer, vanter m.m. kan man leje i Kathmandu for næsten ingen penge…eller man købe nyt eller brugt. Der er flere forskellige anerkendte producenter, som har Factory Outlets omkring Tridevi Marg (lige udenfor Thamel området).

    #3543049
    Anonym Davillo

    Hej Lisbeth

    Jeg værdsætter meget, at du lægger så meget tid i dine svar.

    Først vil jeg sige, at vi (sebastian og jeg) ser lidt bredt på det at trekke. Det er klart at vandring i bjergene i store højder simpelthen er for svært for os som uerfarne trekkere. Det som vi egentlig havde i tankerne at gøre alene var ikke decideret trekking, men måske blot en dagsvandring i flotte naturområder (som nepal jo er kendt for) eller lign. Dvs. det vi forsøger at spørge om er nok nærmere, om man kan komme til at opleve nepals natur uden at skulle hyre en guide? Det behøver ikke nødvendigvis være en lang tur.

    Er der for øvrigt andre oplevelser, som du kan anbefale, hvis man ser bort fra trekking? 🙂

    Tak for din tid!

    Venlig hilsen

    Sebastian og David

    #3543320
    Anonym David

    Hej igen Lisbeth

    Nu nærmer tiden sig, hvor vi skal afsted til Nepal som det første land.

    Vi har mere eller mindre besluttet os for ikke at tage på guidede ture, men blot trekke selv fra tehus til tehus. i den forbindelse har vi et par uddybende spørgsmål:

    1. Vi ankommer midt i december og er der næsten hele oktober måned. Dette er jo sæson for megen turisme, og det vil gerne prøve at undgå for meget af. Kan du anbefale tehus-ruter, som ikke er så kendte og turistede, men som samtidigt er spændende og udfordrende? Disse kan både være ud fra pokhara og kathmandu.
    2. Når man går fra sit tehus om morgenen og vandrer til et nyt i løbet af dagen bør man så have al sin proviant med fra morgenstunden eller købe undervejs? Hvad plejer du at gøre?
    3. Andet vi har glemt at spørge om? 😛

    Vi takker for dine gode råd indtil nu.

    Med venlig hilsen

    Sebastian & David

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account