This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3669721
    Anonym Michael Knudsen

    Jeg er selv en ung, rejseglad og frisk fyr, som elsker at rejse, men lige nu er “fanget” i Livgarden indtil august. Men derefter har jeg planer om at rejse ud igen inden jeg starter studie engang i 2017. Jeg er stødt på ideen om at kontakte nogle virksomheder i håb om at de kunne sponsorere lidt af ens rejse og jeg vil derfor lige spørge dig om et par ting.
    Jeg har planlagt en roadtrip rejse rundt i USA og Centralamerika (september-december), hvor jeg rejser rundt med 2 venner i en VW t2 (“Rugbrødet”). Hen over vinteren (januar-marts) regner jeg med at tage til enten Finland eller Alaska som en såkaldt “sled dog handler”, hvor jeg hjælper og samtidig bliver trænet af en mentor, så jeg til sidst bliver i stand til at tage ud på en hundeslædetur – enten alene eller med klienter/turister. Derefter tager jeg til Mongoliet for at begive mig ud på en 2 måneder lang solo-trekkingtur på hesteryg, hvor jeg har kontakt til en lokal guide, som hjælper med køb af heste, udstyr m.v.
    I månederne juli og august tager jeg så til New Zealand, hvor jeg vil prøve at leve af de penge jeg kan tjene ved diverse farme og hostels (med Working Visa) og så håbe på det bedste. Jeg prøvede det et par uger i Canada og jeg nød det virkelig!
    Det bliver et langt, men forhåbentligt spændende og inspirerende rejseår, hvor bankkontoen mere eller mindre vil være på nul, når jeg vender hjem. Indtil videre mangler jeg at spare de sidste 10-15000 kr op, så jeg når op på ca. 60000.
    Jeg håber dog på lidt hjælp og mit spørgsmål til jer, handler om hvorvidt I ser en mulighed for at få en/flere virksomheder til at sponsorere mine rejseprojekter? Jeg har fået forslået flere forskellige muligheder, f.eks:
    – Fotografere noget for dem
    – Holde øje med en udvikling i det land du rejser i
    – Aflevere noget for virksomheden
    – Reklamere for virksomheden, med fx. t-shirts (og så fotografere dig i dem bestemte steder)
    – Køre en blog for dem som en slags personlig indgangsvinkel til virksomheden (måske et rejsebureau, der gerne vil have personlige erfaringer fra rejsedestinationer)

    Hvis I kunne komme med lidt hjælp til hvilke brancher, virksomheder, organisationer, som måske kunne sponsorere lidt af mine rejser, ville jeg bliver yderst taknemlig – eller en helt anden måde at tjene lidt ekstra til rejsen!
    En meget lang besked, som jeg håber du kan finde tid til at svare på.
    Fortsat god dag!

    Mvh
    Michael Knudsen

    #3678527
    Anonym Carsten Hansen

    Hej Michael.

    Udfra dit indlæg tænker jeg du lige pt. er på den anden side af Jorden og arbejde. Hvilket arbejde fandt du i New Zealand?

    Fandt du nogen sponsor til din tur?

    Mvh.

    Carsten

    #3709282
    Anonym Anton Christian

    Hej Michael.
    Fandt du ud af noget med sponsorer?

    Vi er tre fyre som nu til sommer skal på Road-Trip gennem Rusland(kom så Danmark til VM) og videre syd gennem Kaukasus-bjergene, retur vest gennem Tyrkiet og tilbage til DK gennem diverse Balkan lande.

    Vi ønsker også at kontakte nogle firmaer for at se om der spons at hente. Fik du noget ud af det, da du ansøgte?

    Vh. Anton

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account