This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3545442
    Anonym Betina Sølvi

    Hej med jer 🙂

    Min kæreste og jeg har bestilt flybilletter til Sri Lanka med afrejse 31 august og 3 uger frem.
    Mit spørgsmål til jer er om det er nemt at rejse rundt selv og om det er bedst at bestille hoteller/guesthouses hjemmefra?

    Vi har tænkt på at besøge følgende steder:

    – Columbo

    – Sigiriya (løveklippen)

    – Pinnawala (elefant børnehjem)

    – Polonnaruwa (gamle templer)

    – Kandy (Tooth temple)

    – National park, Yala og/eller uda walawe. Er det for meget at se begge dele?

    – Galle

    – Unawatuna og/eller tangalla.

    – Strand med gode snorkel muligheder, gerne med havskilpadder

    – Måske Mirisssa (Hvis det er muligt at se blåhvaler i september)

    – Nuwara Eliya

    – Togtur fra Nuwara Eliya til Ella

    – Pottuvil, Arugam bay (østkysten)

    Er der nogen der har erfaring med at rejse til Sri Lanka i september?

    Har læst lidt om regntid og monsun, så ved ikke hvilke strande der er bedst i september. Skal vi holde os fra vestkysten? Vi har skrevet en del strande på vores liste, så skriv gerne hvor der er bedst.

    Hvis der er noget i kan anbefale som vi ikke har på listen, vil vi meget gerne høre nærmere.

    Og også hvis i har andre gode råd til 2, der ikke har så meget erfaring med at rejse på egen hånd.

    På forhånd tak, søde backpackere 🙂

    Kh. Martin og Betina

    #3545448
    Anonym chjorth

    Det er vildt nemt at komme rundt på Sri Lanka med lokal transport.
    Især deres busser kører alle steder og ofte. Og så koster det ingenting samtidig med at man får nogle sjove oplevelser af med de lokale.

    Kan ikke sige hvordan det er med årstiden da jeg rejste der i Januar. Men hvis i spørger mig så mangler i virkelig Adams Peak på jeres rejserute.

    Hvis i har yderligere spørgsmål er i velkomne til at kontakte mig på mail.

    Mvh. Christian Hjorth.

    #3545454
    Anonym Christine

    Hej
    I august/september skal man til østkysten for at finde de gode strande. Jeg har været på Nilaveli Beach ved Trincomalee og der var skønt, men det ligger ret langt nordpå. De er igang med rigtig meget oppe i det område efter det var lukket indtil for 3-4 år siden.
    Der er ikke rigtig noget at se under vandet inde ved stranden, men I kan tage på tur ud til Pigeon Island, hvor der er god snorkling!

    Offentlig transport er helt fin, men jeg vil råde jer til at pakke let så. Der er ofte proppet i busserne og man skal kunne komme hurtigt af og på så det nytter ikke med alt for voldsom bagage 🙂

    Mvh Christine

    #3545469
    Anonym Thomas

    Enig med Christian. Vandretur med munkene op ad Adams Peak om natten var så absolut højdepunktet på vores Sri Lanka tur. Vi slappede af på Mirissa Beach efter Yala. Det er en skøn strand!

    P.S. Hvis I skal se Royal Rock temple i Dambulla efter Sigiriya så lad vær med at bo der. Det er en megatrist by :-). Fortsæt hellere til Kandy

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account