This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3544469
    Anonym Magnus

    1. Hvis du vælger en taske på makismalt 50 L, kan den medbringes som håndbagage. Du behøver da ingen ekstra taske, da den også kan bruges til dagture. 50 L er nok til tøj og et stort kamera, men ikke nok hvis du vil have en computer med – se punkt 3.

    2. Overvej hvor meget tid du vil bruge på fotografi på din rejse. Hvis du på forhånd ved, at du vil kaste dig over tidskrævende fotoprojekter, skal du nok tage objektiver med, som passer til formålet. Hvis du omvendt bare tager billeder af og til, vil du nok blive gladere for kun at skulle have ét objektiv i tasken. En zoom på ca. 20-80mm passer til fleste situationer.

    Vandrerhjem har oftest en eller anden form for aflåste skabe.

    3. Jeg har rejst med en 13-tommer-PC en gang og gør det ikke igen. Det er usikkert at lade den blive på hotellet, og du gider næppe bare rundt på den hver gang du går ud. Det er oftest nemt at finde en internetcafe i nærheden. Jeg ser flere ulemper end fordele ved at have en computer med. Backup: Internettet er oftest for langsomt i fattige lande til online backup. Tjek gamle posts her i forumet for anbefalinger om backup.

    God rejse!

    #3544463
    Anonym mindthomas

    Hej med jer.
    Endelig har jeg fået planlagt min get-away rejse her i mit sabbat år, og jeg endte med at tage en måned til Asien for at rejse rundt derover for derefter at arbejde frivilligt i en måned i et dyre-rescue center i Australien.

    Nu da planlægningen af selve rejsen er faldet på plads og tiden nærmer sig, popper der helt andre aspekter frem – pakningen.
    Og som titlen siger har jeg i den forbindelse et par spørgsmål til:
    1. Valg af backpacker rejse taske
    2. Medbringelse af Kamera
    3. Medbringelse af PC

    ————————————————————–

    1. Valg af backpacker rejse taske
    Jeg skal have fundet/købt mig en fornuftig backpacker rygsæk som jeg kan bruge til at have alt mit tøj, toilet-grej, kamera, evt. pc og souvenirs i.
    Jeg har besluttet at jeg også tager en anden mindre rygsæk/taske med, som jeg kan gå rundt med på maven, hvorfor jeg så bare kan lade den store rygsæk på værelset hvor jeg er indkvarteret.
    – Er dette en god eller dårlig idé?
    Men vigtigst af alt er nok valget af backpacker rygsækken. Har I nogle anbefalinger og erfaringer?

    2. Medbringelse af Kamera
    Jeg investerede for et par år tilbage i et spejlreflekskamera som jeg helt sikkert forventer at ville tage med. Til kameraet har jeg dog 2 linser som jeg tror jeg ville blive træt af at skulle slæbe rundt på samt at skifte ud for at få hhv. zoom eller portræt billeder.
    – Hvad mener i om dette? Skulle jeg heller investere i én linse som kan tage hele området (18-270mm eks.)?
    Derudover er min frygt lidt hvordan man bedst muligt passer på ens ting når man sover om natten – ny da jeg det meste af tiden nok ender med at sove i en sovesal på diverse vandrehjemme?
    Du kan jo ikke ligge og kramme dig til et kamera af denne størrelse? 😉

    3. Medbringelse af PC
    Når I har været ude at rejse eller har planer om at rejse på backpacker tur vil I så medbringe en mini bærbar, eks. 10″ eller 13″?
    Man vil i så fald kunne bruge denne til backup af billeder samt internet adgang når der er mulighed for dette?
    Selvfølgelig skal man slæbe rundt på denne, men hvordan er jeres erfaringer og meningen omkring dette – er det værd at have med og skulle passe på (ref. spørgsmål 2).

    Beklager meget den lange posts, men tænkte at det nok var smartest for alle at jeg kombinerede mine 3 spørgsmål i én posts.
    Jeg ser derfor også glædeligt svar på kun enkelte af spørgsmålene.

    Mange hilsner Thomas

    #3544475
    Anonym Claus

    1.Hvis du vælger kun at tage en taske/rygsæk, og tror, at du kan få den som håndbagage, skal du lige chekke, hvor meget håndbagage, der er tilladt for det flyselskab, du skal med.

    Dit foreslag om at tage en mindre rygsæk med som håndbagage, er en god ide. Dér kan du have det mest vigtige, uden at skulle tømme den store rygsæk. Hvis ikke du skal vandre så meget, har komforten ikke den store betydning. Køb evt en brugt. Hellere en smule for stor, så behøver du ikke at rutte med pladsen.

    2.Hvis du har to forskellige linser, så ville jeg tage dem med. De er vel købt for at blive brugt. Du behøver jo ikke at slæbe dem med begge to, hver gang du skal nogen steder.

    3.Helt enig med Magnus. Glem alt om en pc´er. Der findes jo internetcafeer overalt, og så har du også det mindre værdifulde at slæbe på.

    mvh
    Claus

    #3544491
    Anonym Anonym

    1) Synes du skal gå ind i en butik (f.eks Spejder Sport, Friluftsland) og søge råd omkring køb af taske.. Synes de er rigtig gode til at vejlede (og har erfaring) og du kan prøve forskellige tasker.. I sidste ende handler det om, hvilken du synes passer dig bedst. Du skal overveje at købe en “transport” pose til den så er den godt beskyttet under flyveturen, bus ture, osv.. Min backpack ser stadig ud som ny pga sådan én.
    Jeg har altid en lille rygsæk, hvilket jeg har været glad for.

    2) Jeg havde 2 linser med på min rejse i 2011 – og jeg blev træt af at slæbe rundt på dem! Men jeg er også bare “hygge” fotograf 🙂 Hvis du går op i det skal du selvfølgelig tage dem begge med – eller ja, købe en dækkende linse. Jeg har aldrig ligget og krammet med mit kamera om natten 🙂 Hvis du bare “pakker” det lidt ned i din backpack om natten eller har din lille rygsæk i nærheden plejer det at være fint.. Har i hvert fald aldrig fået stjålet noget.

    3) Jeg har aldrig rejst med computer, da jeg synes der er internet cafeer over ALT til billige penge.. Men ja, man kan jo snart koble sig på gratis internet over alt! Du skal bare tænke på det er en “ekstra” vægt – og du kan risikere den bliver stjålet ift du kun lægger billeder over på den. Jeg synes også det fede ved at rejse er, at man ikke er online hele tiden.

    #3544493
    Anonym Anonym

    Super mange tak for alle jeres brugbare svar.
    Lidt forskellige, og heldigvis for det, for så er det lidt at overveje og vurdere ud fra.

    1) Jeg er ret overbevidst om at jeg både vil have en rygsæk og en mindre taske med. Dels for ikke at skulle have den store taske med i flyet, men dels også så jeg kan lade min taske blive på vandrehjem og diverse andre steder hvor vi overnatter når vi skal ud i byen eller på arbejde.

    2) Jeg er nok en ‘hygge fotograf’ som quest så fint kalder det, så tror jeg . Det er ikke rejsens formål at være en foto-rejse men en oplevelses-rejse, så jeg tror jeg finder ud af noget enten med udvælgelse af en af de eksisterende linser jeg har ellers at få købt en ny dækkende linse.

    3) Efter at have læst nærmeret på forummet tror jeg at jeg ender med at gøre som mange andre, og medbringe et par USB sticks til backup af billeder, samt en gang i mellem at få lavet en DVD med billederne og sende hjem.

    Endnu en gang mange tak for alle jeres brugbare svar.

    Hilsen Thomas

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account