This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3649404
    Anonym Jeanne

    Hej,

    Min kæreste og jeg skal backpacke i Thailand og enten Laos, Cambodia eller Vietnam 6 uger i alt fra midt juni til slut juli.

    Vi søger inspiration til valg af land/lande udover Thailand samt forslag til en rute eller enkelte byer, der skal besøges.

    Vi starter i Bangkok og vil derefter besøge Nordthailand. Herefter rejser vi til et eller to andre lande (Laos, Cambodia, Vietnam), ender i Sydthailand og flyver hjem fra Bangkok.

    Vi er særligt interesserede i:
    Trekking
    Adventure
    Historie/kultur
    Lokalbefolkning

    Og vil meget gerne undgå turistfælder!

    Så… hvilket land(e) (udover Thailand) skal vi vælge? Og hvilke byer, attraktioner, områder skal vi besøge?

    Tips og erfaringer modtages med kyshånd.

    Mvh. Jeanne og Hasse

    #3650041
    Anonym Mads & Camilla

    Hej Jeanne.

    Vi har fra oktober til december sidste år rejst rundt i Sydøstasien (Filippinerne, Vietnam og Thailand) og kan klart anbefale at rejse i Vietnam.

    Her var vi både på trekkingtur rundt i rismarkerne i Sa Pa, hvor vi også boede hos det lokale Hmong folk, og var på en tur ud i smukke Halong Bay som både bød på kajak, svømning og vandring på klipper.

    Vi forsøger på bedst mulig måde altid at undgå turistfælder, og det lykkes som regel. I Vietnam skal i være opmærksomme på ikke at købe ture gennem andre end de oprigtige tourselskaber. Mange vietnamesere, også dem der arbejder på det hostel/hotel i bor på, vil forsøge at sælge jer en tur. De arbejder som regel også for et selskab, men tager en højere pris for det, for selv at tjene lidt på det.

    Vi undgik dette ved at gå ned på det officielle kontor og købe turen, og sparede 30 US$ på turen til Sa Pa.
    I stedet for at købe en tur til Halong Bay fra Hanoi, købte vi vores egen busbillet til Cat Ba Island som er en ø i Halong Bay, hvor vi derfra købte turen ud i bugten. Her sparede vi helt op til 40 US$. I kan læse mere om det på Wikitravel.

    Du kan også læse om vores oplevelser i Vietnam her:

    Mudder, Happy Water & Offentlig Tisseri i Sapa

    Kalkstensklipper & Drager – På Cruise Rundt i Halong Bay

    Barfodet Klippeklatring i Halong Bay

    En evt. rute kunne være at rejse fra det nordlige Thailand gennem Laos ind til det nordlige Vietnam, der som sagt har meget at byde på. Hvis ikke i har tid til at rejse gennem Vietnam helt ned til syd kan i tage flyveren til enten Ho Chi Minh eller Siem Reap i Cambodia (Der går billige fly) og se Angkor Wat som har meget historie. Derfra kan i let komme tilbage til Bangkok, da mange rejsende rejser den vej ind i Thailand.

    Håber i kan bruge svaret, og god rejse! 🙂

    De bedste rejsehilsner
    Mads & Camilla – http://www.Backpackerne.dk

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account